A mediterranean feast – SMWS 44.142

Craigellachie 2006 14 Year Old – SMWS 44.142

A mediterranean feast SMWS 44.142 er en whisky på 62,3% Vol. Den er produceret af det skotske destilleri Craigellachie Distillery i Speyside området. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Denne single cask aftapning har først lagret på et enkelt ex-bourbon fad i 12 år, og er efterfølgende afsluttet på et muskat ex-vin fad i 2 år. Spiritussen er brændt den 23/10-2006, og efter 14 års endt modning aftappet ved fuld fadstyrke. Whiskyen er ikke tilsat kunstigt farvestof, og er heller ikke aftappet ved brug af kølefiltrering. Der er udgivet 242 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #492

Anmeldelse af SMWS 44.142

Næse:

Man dufter først en let syrlig note, når glasset sættes op til næsen. Det minder om den man kender i frisk, kold hvidvin på terrassen om sommeren. Langsomt kommer en let frugtsødme efter, og blander sig ind i syrligheden. Der duftes søde modne pærer og æbler. Der anes fjernt lidt tropiske frugter som ferskner og lidt syrlig ananas. En duft af vanilje og mælkechokolade kommer tydeligere frem, efter man også har smagt på whiskyen. Man mærker ikke alkoholen i duften.

A mediterranean feast 44.142 - Sample

A mediterranean feast 44.142 – Sample

Palette:

Sødmen fra de modne pærer og æbler er tydeligere i smagen, og rammer munden som det første. Der følges hurtigt op med smag af mælkechokolade og vanilje. Den syrlige note, som var det første der duftes, kommer langsomt efter. Der smages lidt umoden ananas, samt lidt umodne stikkelsbær i baggrunden. Der mærkes momentvis lidt stærk ingefær på tungen, som dog hurtigt aftager igen. De 62,3% Vol alkohol er tydeligere i munden end i næsen, og vand kan tilsættes for at nedtone dette en anelse. Lidt vand fremhæver syrligheden en anelse.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne Speyside single malt whisky. Eftersmagen er præget af frugtsødme. Der smages stadig modne pærer og æbler. Sødmen fra tropiske frugter er mere markant i eftersmagen, hvor der tydeligt smages ferskner og honningmeloner. Der kommer efterhånden lidt egetræ frem. Dette medfører en anelse bitterhed, som forstærker fornemmelsen af chokolade, som næsten bliver som belgisk cacao. Man efterlades med en lidt tør fornemmelse på tungen, med et minde om nødder, mens varmen breder sig i munden.

Hvad siger producenten:

“An intriguing, almost decadent nose, balancing olive tapenade, rye bread and Jamon with sweet white wine, pear Belle Hélène, flambéed banana and custard tart. The palate was packed and stacked with flavour; quince jelly with Manchego, pineapple chunks in armagnac and balsamic on figs; the finish encompassed tobacco leaf, ginger snaps and espresso dregs. The reduced nose was a Mediterranean feast – olives and feta, melon and prosciutto, honeyed dates, orange boxes and treacle tart; the palate, a lip-smacking combination of apricot flan and limoncello with hazelnut, chocolate, oak and cheroots. After 12 years in ex-bourbon wood, we transferred this into a moscatel barrique.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide frugtsødme i sin dram, så er dette et godt bud, på en whisky, som falder i denne kategori. Den tydelige sødme fra pærer, æbler og tropiske frugter, får et ekstra twist, med lidt vinøs syrlighed. Oplevelsen løftes yderligere op med tydelig vanilje og mælkechokolade, der gradvist går over i en let bitter note. Det er en ganske kompleks 14 års whisky SMWS har sendt på markedet. Som medlem i klubben kan man købe en af de 242 flasker for 850,- kroner. For de penge får man en yderst fornuftig aftapning på whiskyhylden. Konklusionen på denne anmeldelse af Craigellachie 2006 14 Year Old, A mediterranean feast, SMWS 44.142 er, at vi har har fat i en klassisk Speyside whisky med god kompleksitet.

4/5 (1)