Ballechin 10 Year Old – 50 ppm fra Edradour Distillery

Ballechin 10 Year Old – Kraftig røg fra Highland

Ballechin 10 Year Old er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er lavet på Edradour Distillery i Highland området i Skotland. Whiskyen har været produceret siden 2003. Denne http://whiskyblog.dk/whiskykort-skotland/whisky har lagret hovedsagligt på ex-bourbon fad, og toppes af med whisky lagret på ex-oloroso sherry fad. Den har lagret i minimum 10 år på disse fad, og er tørverøget til mindst 50 ppm. Whiskyen er endvidere ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #85

Anmeldelse af Ballechin 10 Year Old

Næse:

Der er tydelig røg i aromaen i denne dram. Det er røg som man kender det fra et bål i haven. Når man har indstillet næsen til røgen, så kommer der en god maltsødme frem fra baggrunden. Der er også lidt tilstedeværelse af mærke og modne frugter. Man fornemmer en smule vanilje og karamel. Når man har duftet til den nogle gange, så bliver det nærmest en mint-agtig fornemmelse i næsen, og egetræ kommer langsomt frem. Man mærker ikke de 46% vol. alkohol på duften.

Ballechin 10 Year Old - Miniature

Ballechin 10 Year Old – Miniature

Palette:

Smagen er naturligvis også præget af røg. Når smagsløgene har vænnet sig til røgen, så fremkommer de andre smagsnoter tydeligere. Man smager nu mørk frugt, som svesker og abrikoser. Også paletten har en god sødme. Efter et par smagsprøver fremkommer en næsten mandel lignende smag, som leder tankerne hen på marcipan. Dette går igen over i lidt smag af lakrids, Der smages lidt stærke krydderier som peber og kanel på tungen. Alkoholen gør heller ikke her meget væsen af sig, og drammen virker faktisk ret blid og blød i sit smagsudtryk.

Afslutning:

Der er en god lang afslutning på whiskyen, og den fremstår en del kraftigere end smagsoplevelsen i sit udtryk. Eftersmagen er også præget af røg i starten. Dette aftager dog langsomt, og erstattes af en god sødme fra frugt. Efter lidt tid bløder udtrykket lidt op, og man sidder med en lidt tør fornemmelse i munden, og man smager lidt egetræ. På tungespidsen mærker men lidt krydderier. Igen kommer der lakrids frem. Sammen med det lidt tørre udtryk minder det lidt om lakridsrod.

Hvad siger producenten:

“Distilled using barley which has been infused with peat to a level not less than 50ppm.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Den svinger imellem det kraftige og røgede udtryk, over i de blide og bløde nuancer. Det giver en god kompleksitet i drammen. Hvis man kan lide røget whisky, som man kender det fra Islay regionen, så bør man gøre sig den tjeneste at købe denne. Man kan købe en flaske for omkring 400,- kroner, og det er den bestemt værd. Det er virkelig valuta for pengene. Man får en god whisky, som laves på et af de helt små skotske destillerier. Derfor produceres den i relativt begrænsede mængder sammenlignet med andre. Finder man en flaske, så bør man købe den. Konklusionen på denne anmeldelse af Ballechin 10 Year Old er, at kan man lide røg, så er dette et “must have” på hylden.

4/5 (1)