Buffalo Trace – Kentucky straight bourbon whiskey

Buffalo Trace – en “small batch” bourbon

Buffalo Trace Kentucky straight bourbon whiskey på 40% Vol, stammer fra Kentucky i USA. Der udvælges mellem 20 og 30 fad, som master-blenderen vurderer giver den rette smag til denne bourbon. Derfor kan man godt, med lidt god vilje, kalde den for en “small batch” bourbon. Den består af en sammensætning af majs, rug og maltet byg. Der benyttes ny amerikansk egetræ til tønderne. Der er ingen aldersangivelse på flaskerne.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #76

Anmeldelse af Buffalo Trace

Næse:

Det første som rammer næsen er duften af egetræ. Dette efterfølges af en let blomster-sødme. Efter et par duft til glasset, så kommer en let syrlig duft-note frem. Det er ikke syrlighed som man kender fra citrus-frugter. Sammenholdt med sødmen, er det måske mere at sammenligne med en dåse pibetobak, som lige er åbnet. Man kan kun svagt mærke lidt vanilje i næsen. Man mærker ikke de 40% vol. alkohol, og den virker næsten alkohol-svag.

Buffalo Trace Kentucky straight bourbon whiskey

Buffalo Trace Kentucky straight bourbon whiskey

Palette:

Man mærker straks en næsten honning-agtig sødme i munden. Dette følges op af lidt brænd på tungen, som man kender fra frisk-kværnet peber. Efter et par mundfulde fremkommer de syrlige nuancer, som også var at finde i næsen. Sammen med den lette bitterhed og honning-sødmen, så sidder man næsten med en fornemmelse i munden, som når man har drukket blomster-the eller spist en rom-kugle. Heller ikke i smagen gør alkoholen sig bemærket.

Afslutning:

Der er en kort eftersmag på denne bourbon. Eftersmagen er i starten præget af den fornemmelse a egetræ, som var det første man stiftede bekendtskab med, da man duftede til drammen. Også her sidder man med lidt stærke krydderier på tungen, og noter kanel og vanilje ligger sig fint på tungen. Honningsødmen fra paletten klinger af og går efterhånden over i en lidt mere bitter og tør fornemmelse i munden.

Hvad siger producenten:

“Ancient buffalo carved paths through the wilderness that led American pioneers and explorers to new frontiers. One such trail led to the banks of the Kentucky River where Buffalo Trace Distillery has been making bourbon whiskey the same way for more than 200 years. In tribute to the mighty buffalo and the rugged, independent spirit of the pioneers who followed them, we created our signature Buffalo Trace Kentucky Straight Bourbon Whiskey.”

Konklusion:

Denne dram virker en smule tynd i sit udtryk. Dette er udgaven på 40% vol alkohol. I andre dele af verden er der en 45% vol. udgave tilgængelig. Jeg tror faktisk at den lidt højere alkoholprocent godt kunne give et tiltrængt løft til oplevelsen, da den godt kan virke lidt tynd og vandet i sit udtryk. Man kan købe en flaske for under 250,- kroner. Jeg mener man kan få andet og bedre amerikansk bourbon i det prisleje. Udtrykket i drammen udvikler sig når flasken har været åbnet i nogle uger. Den blomster-the, som var at finde i paletten, bliver tydeligere, og den fremkommer også til dels i duften. Det giver et lidt mere frisk udtryk i oplevelsen. Konklusionen på denne anmeldelse af Buffalo Trace er, at den godt kunne bruge lidt mere power.

1.5/5 (2)