FEW Straight Bourbon Whiskey – 93 Proof

FEW Straight Bourbon Whiskey – Amerikansk Craft Bourbon

FEW Straight Bourbon Whiskey er en amerikansk Bourbon Whiskey på 46,5% Vol. Den er fremstillet af FEW Spirits. Destilleriet er et af de mange mindre amerikanske destillerier såkaldte “Craft” destillerier. Produktet består af en kombination af majs, rug og traditionel maltet byg. Det vides ikke hvor længe denne bourbon har lagret på fad, da den kommer uden aldersangivelse på flasken.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #226

Anmeldelse af FEW Straight Bourbon Whiskey

Næse:

Sødme fra vanilje møder næsen som det første, når den nærmer sig glasset. Der følges hurtigt op med brændt karamel og tydelig egetræ. Når drammen er faldet lidt til ro, kommer andre nuancer frem fra baggrunden. Der kommer krydderier frem som man kender fra bagning. Der duftes lidt kanel, kardemomme og muskatnød. Der fremkommer også en let parfumeret duft, som leder tankerne i retning af fyrretræer. En duft som også er at finde i en del rye whisky. Der er en smule alkohol at mærke i næsen, dog uden den fremstår som sprittet i duften.

FEW Straight Bourbon Whiskey - Sample

FEW Straight Bourbon Whiskey – Sample

Palette:

Ganske som i duften rammes munden af sødme som det første. Også her er det sødme fra vanilje og karamel. Krydderierne er mere fremtrædende i smagen. Der mærkes stærk kanel, der giver prikken på tungen. Smagen af fyrretræ er ligeledes tydeligere end i næsen. I baggrunden mærkes lidt brændt egetræ, der giver en fornemmelse af mørk bitter chokolade. De 46,5% vol alkohol mærkes, og denne bourbon kan nedvandes efter behov. Fyrretræsnoterne forstærkes en anelse med vand, men resten af smagen minmeres drastisk.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne straight bourbon whiskey. De stærke krydderier dominerer. Kanel, kardemomme og muskatnød ligger som et lag i munden, og giver en lidt varmende og prikkende fornemmelse. Momentvis kigger smagen af fyrretræ frem. Der fjernes svagt en note at mørk bitter chokolade og kaffe. Man efterlades med en smule sødme fra karamel og vanilje, mens munden tørrer ud i et strejf at egetræ.

Hvad siger producenten:

Southern tradition, meet Northern rye This spirit, distilled through timeless liquor-making techniques, utilizes a three-grain recipe that infuses generations of Southern tradition with the spiciness of northern rye and a touch of malt for smoothness. FEW is hand-crafted through a small-batch process in charred oak barrels to age its bourbon whiskey.

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor oplevelse. Der er mange klassiske noter som man kender fra typiske amerikanske bourbons. Skal man trække lidt positivt frem, så er det noterne af fyrretræ, der minder om dem man kan finde i rye whisky. Det giver helhedsindtrykket et lille løft, og gør at den adskiller sig en smule fra mængden. Overordnet set virker den en anelse tynd og spinkel i både duft, smag og eftersmag. Man kan købe en flaske for omkring 550,- kroner. For de penge vil jeg til enhver tid vælge en whisky fra et af de skotske destillerier. Der findes langt bedre aftapninger i det prisleje. Konklusionen på denne anmeldelse af FEW Straight Bourbon Whiskey er, at man vist skal være amerikansk fan-boy for at finde denne dram rigtig interessant.

2/5 (1)