Clynelish 14 Year Old – Single Malt Scotch Whisky

Clynelish 14 Year Old – Coastal Highland

Clynelish 14 Year Old er en whisky på 46% vol. Whiskyen kommer fra Clynelish Distillery, som er et af Skotlands destillerier beliggende i Highland området. Whiskyen har modnet på ex-boubon fad. Der er rygter på internettet, at en lille brøkdel af fadene i mixet er ex-sherry fad, men det kan ikke bekræftes. Det er dog sikkert at lagringen har foregået i mindst 14 år, da det fremgår af indpakningen. Det fremgår ligeledes af indpakningen, at der er tilsat kunstig farve. Det en generel antagelse at whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering, men det er ikke at læse på flasken.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #384

Anmeldelse af Clynelish 14 Year Old

Næse:

Sødmefulde frugter kommer op af glasset som det første. Der duftes pærer og røde, modne æbler. Efterhånden kommer noter fra mandariner og solmodne appelsiner mere frem, sammen med en fin duft af ananas.. Når drammen har stået nogle minutter i glassset kommer lidt honningsødme ligeledes frem. Momentvis opfanges en let mineralsk note, smom man kender fra kalk eller flintesten. Ligeledes dukker et fjernt strejf af røg også lejlighedsvist op. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Clynelish 14 Year Old

Clynelish 14 Year Old

Palette:

Sødmen fra honning er frt første man smager i denne Highland whisky. Der følges hurtigt op med sødme fra ananas og de søde appelsiner og mandariner. De mineralske noter fra kalk og flintesten er mere markante i smagen, end de var i duften, og giver et en let tørhed i munden. I baggrunden smages lidt modne æbler og pærer. Efter et par nip til drammen, kommer en let syrlighed frem i smagen, der blot forstærker fornemmelsen af citrusfrugter. Der kommer en lidt brændt smag, som man kender det fra hårdt brændte fad, og smagen får en undertone af noget røget. De 46% Vol. alkohol er heller ikke tydelige i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødme fra honning, modne appelsiner, æbler og pærer, har lagt sig som et fint lag i munden. Lejlighedsvist mærkes en anelse stærk peber på tungen, der dog hurtigt forsvinder igen. En let bitter note af egetræ kommer langsomt mere frem. Sammen med fornemmelsen af flintesten og kalk, giver det en tydelig tørhed i munden, på trods af den ellers markante sødme i drammen. Der opleves kortvarigt lidt stærk ingefær og peber på tunge, Man sidder tilbage med lidt syrlighed i munden, mens et strejf af vanilje slutter af.

Hvad siger producenten:

“Clynelish whisky is closer to an Island style than other mainland malts, with a complex and fragrant nose and an agreeable, long finish that leaves a lingering fresh-fruity flavour. This 14-year-old is a less heavyweight whisky that’s deliciously drinkable and makes it an excellent aperitif.”

Konklusion:

Her har vi fat i en virkelig god whisky. Kombinationen mellem sødme, syrlighed, mineralitet og en fjern brændt smag, giver en fin kompleksitet. På trods af mange indtryk i, så er det stadig en whisky, hvor de fleste kan være med. Den skræmmer ikke nogen væk, da den fremstår meget tilgængelig i både duft, smag og eftersmag. Med en pris på cirka 450,- kroner, så er prisen heller ikke skræmmende høj, for en 14 års aftapning. Jeg var heldig at finde den til 290,- kroner i et “ja tak” tilbud i Kvickly Hjørring. Til den pris, så er det bare at slå til, og få en flaske eller to hjem til whisky samlingen. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish 14 Year Old er, at det er en virkelig fin whisky, hvor alle kan være med, og få en god oplevelse.

3.5/5 (2)

Clynelish Distillers Edition – Oloroso Seco cask finish

Clynelish Distillers Edition – Destilleret 1997 flasket 2011 Cl-Br:174-6k

Clynelish Distillers Edition er en skotsk whisky på 46% vol. Whiskyen er fremstillet på Clynelish Distillery, som er et af de skotske destillerier i Highland området. Whiskyen har først modnet på ex-boubon fad. Herefter har den yderligere fået en afslutning på ex-sherry fad, som tidligere har indeholdt Oloroso Seco sherry. Det fremgår af kassen, at whiskyen er en “Special Release Limited Edition”. Spiritussen er produceret i 1997, og er aftappet i 2011 efter endt modning. Dermed er denne udgivelse 14 år gammel. Den kommer med koden Cl-Br:174-6k påtrykt på flasken. Der udsendes ikke længere Clynelish Distillers Edition på markedet.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #261

Anmeldelse af Clynelish Distillers Edition

Næse:

Modne pærer er det første som kommer op af glasset. Der følges hurtigt op med duft af modne røde æbler. Langsomt kommer tørrede frugter frem i aromaen. Der duftes nu svagt rosiner og dadler. Ligeledes fremkommer efterhånden en sødme fra blomster-honning, mens noter af karamel og vanilje trænger sig på. Der kan svagt anes lidt mælkechokolade. Ligeledes er en note, der minder om noget røg eller kul. Denne aroma er så fjern, at det sagtens kan komme fra afbrændingen af fadene, whiskyen har lagret på. Ligeledes er en meget fjern fornemmelse af noget mineralsk og maritimt, der kun momentvis er at finde. Man mærker ikke alkoholen i duften.

Clynelish Distillers Edition

Clynelish Distillers Edition

Palette:

De mørke noter er mere fremtrædende i smagen end i duften. Der smages med det samme rosiner og dadler. Smagen fra modne pærer og æbler ligger en en del mere i baggrunden, end duften antydede. Smagen af mælkechokolade kommer også hurtigt frem, og sammen med honningsøde virker det næsten som sirup. I baggrunden opfanges ved lejlighed lidt søde bær. Når man har smagt på whiskyen et par gange, finder man også i smagen en fjern antydning af kul, samt maritime og minelaske noter. De 46% Vol alkohol er ikke at mærke i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Eftersmagen er også præget af de mørke udtryk, ganske som i smagen. Sødme fra rosiner, dadler og sirup ligger som et fint lag i munden. Samtidig smages mælkechokolade. Momentvis opfanges en svag bitterhed, der leder tankerne i retning af cacao pulver eller kaffebønner. Langsomt men sikkert kommer egetræ mere frem i eftersmagen, og man efterlades med lidt tørhed og minder om vanilje i munden.

Hvad siger producenten:

“Fragrant, firm-bodied and maritime, Clynelish is smooth, even waxy on the palate. Not unlike a lighter island malt in style, it has a fine sea-breeze intensity.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Særligt kombinationen mellem sødmefulde friske frugter, og tørrede søde frugter finder jeg god. Samtidig er det en whisky, som man kan bruge tid til at fordybe sig i. Man kan finde mange nuancer som kortvarigt er til stede, for igen at forsvinde, og senere komme frem endnu en gang. Det gælder særligt noterne af kul samt de mineralske og maritime noter. Whiskyen kræver tid i glasset, og fordybelse igennem levetiden af en hel flaske. Aftapningen er desværre udgået af sortiment, men jeg var heldig at finde denne flaske til 949,- kroner. Den blev købt for at gøre samlingen af “The Distillers Edition” komplet. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish Distillers Edition er, at det er en skam den er udgået af produktion, for det er virkelig en spændende whisky.

4/5 (1)

Clynelish 10 Year Old – 2008 Vintage

Clynelish 10 Year Old – The Un-chillfiltered Collection

Clynelish 10 Year Old er en skotsk whisky på 46% vol. Whiskyen er fra Clynelish Distillery, der er et af Skotlands destillerier i Highland området. Den er flasket af den uafhængige aftapper Signatory Vintage, og er del af deres “The Un-chillfiltered Colletion”. Aftapningen kommer fra to first-fill ex-bourbon fad med numrene #800146 og #800147. Spritten blev destilleret den 01-03-2008 og sidenhen flasket den 30-11-2018. Selvom flasken kommer uden aldersangivelse, så er den altså over 10 år gammel. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er produceret i alt 815 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #137

Anmeldelse af Clynelish 10 Year Old

Næse:

Det første som rammer næsen er en fin malt-sødme. Langsomt erstattes det af sødme, som man kender det fra søde modne æbler. Efter nogle minutter i glasset fremkommer en let syrlig aroma i baggrunden. Efterhånden tager en tydelig duft af vanilje mere og mere over i næsen. Man mærker kun svagt egetræ i duften. Ligeledes gør de 46% vol alkohol ikke meget væsen af sig i denne Highland whisky.

Clynelish 10 Year Old - Sample

Clynelish 10 Year Old – Sample

Palette:

Egetræ er mere markant i smagen, og er faktisk det første man møder, når man tager et nip af denne dram. Smagen af egetræ erstattes dog hurtigt af en god frugtsødme. Igen er det modne røde æbler som dominerer. Efter et par nip af drammen bliver vanilje tydeligere og tydeligere. Der fremkommer en let bitterhed. Kombinationen af sødme, bitterhed og vanilje leder tankerne hen på mælkechokolade. Ganske som i duften fornemmes også her en lille snert af syrlighed. Alkoholen er tydeligere i smagen end i næsen på denne whisky, men den bliver ikke for kraftig, så nedvanding er nødvendig.

Afslutning:

Der er en afslutning på medium varighed i oplevelsen. Vaniljen ligger et godt stykke tid i munden. Frugtsødmen aftager gradvist, og en smule bitterhed tager over på tungen. Man mærker en smule prikken på tungen som fra sort peber, men ikke voldsomt. Der smages næsten lidt mint helt ude på tungespidsen. Munden tørrer slutteligt ud, og man sidder tilbage med et fjernt minde om mælkechokolade og nødder.

Konklusion:

Dette er en god 10 års whisky. Jeg har købt denne sample til 43,- kroner for 3 cl. Hvis man er heldig at finde en af de 815 flasker, så har den været solgt for omkring 400,- kroner for en flaske. Det passer meget godt med niveauet for en whisky med denne alder. Drammen er fint konkurrencedygtig med whisky i tilsvarende prisleje, og med samme alder. Det er altid et lotteri at købe uafhængige whisky aftapninger, men denne dram er en af de bedre. Der er en ganske fin kompleksitet, og der er god indflydelse fra de 10 års lagring. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish 10 Year Old  er, at det er en yderst fornuftig uafhængig aftapning, som  Signatory Vintage har sendt på markedet med denne dram.

4/5 (1)