BenRiach 2010 10 Year Old – SMWS 12.49
Is this the way to Amarillo? SMWS 12.49 er en whisky på 60% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri BenRiach Distillery i Speyside området. Whiskyen er flasket af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Denne single cask aftapning har først modnet 9 år på et enkelt ex-bourbon fad. Efterfølgende har den fået en afslutning i second fill ex-øl fad, der tidligere har indeholdt “The Old Fashioned”, der er en double IPA fra Temepest Brewing Co. Spiritten er brændt den 18/03-2010, og er senere hældt på flaske ved fuld fadstyrke efter 10 år. Whiskyen kommer kunstigt farvestof, og den er ikke aftappet med brug af kølefiltrering. Der er 235 flasker i dette outturn.
Besøg: Destilleriets hjemmeside
Anmeldelse #512
Anmeldelse af SMWS 12.49
Næse:
Sødme fra vanilje kommer fem som det første, når næsen nærmer sig glasset. Langsomt kommer noter af sødmefulde citrusfrugter gradvist mere og mere frem. Der duftes modne appelsiner, mandariner og grapefrugt. Bagved opfanges et strejf af krydderurter som timian og citrongræs. Efter nogle minutter i glasset kommer en duft af egetræ frem fra baggrunden. Med sig har det en duft som man kender fra en nyåbnet pose med hasselnødder. Det fornemmes at der er høj alkoholprocent i denne whisky, hvilket dog fint nedtones med at par dråber vand.

Is this the way to Amarillo? 12.49
Palette:
De 60% Vol alkohol er også ganske tydelige i smagen på denne Speyside malt whisky, og en anelse vand kan med fordel tilsættes. Med vand kommer smagen fra modne appelsiner og mandariner tydeligt frem. Der følges op med kraftig sødme fra vanilje, mens der opstar varme på tungen fra ingefær og stærk kanel. Ganske som i duften, kommer egetræ gradvist mere og mere frem. Med sig har det en smag af hasselnødder og lidt bitterhed.
Afslutning:
Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra vanilje dominerer i eftersmagen. Lejlighedsvist smager de søde citrusfrugter stadig igennem. Krydderurterne, der også var at finde i duften, kommer igen frem i eftersmagen, hvor der smages citrongræs og timian. Munden tørrer gradvist mere og mere ud, men bitterheden tiltager. Man sidder tilbage med et minde om hasselnødder og mørk chokolade, mens der mærkes varme fra alkoholen og kanel.
Hvad siger producenten:
“A cosy blanket of wool wrapped around bitter lemon, black grapes and tangerines as dried chamomile petals mixed with dark chocolate and lots of vanilla. Then on the palette came a burst of orange fruit from funky Amarillo hops that morphed into lime zest while dark chocolate remained with cinnamon, ginger and mace spice. A dash of water heralded an explosion of citrus fruit cascading over lemon drizzle cake in a pine forest. Earthy notes of herb gardens mirrored dried hops with bitter marmalade as the flavours now veered us towards bananas on burnt toast with cinnamon and persistent chocolate. After spending nine years in an ex-bourbon barrel this was transferred to an ex-Tempest Old Fashioned IPA cask for the remainder of its maturation.”
Konklusion:
Dette er en glimrende whisky. Hvis man finder det interessant at smage whisky, der har modnet på lidt utraditionelle fad, som dette ex-IPA fad, så er dette et godt bud på en flaske. Som medlen af The Scotch Malt Whisky Society har man mulighed for at købe en af de 235 flasker for 750,- kroner. For de penge får man ikke kun en single cask whisky der er aftappet ved fuld fadstyrke, men også en dram, hvor man sagtens kan associere duft- og smagsoplevelsen til øltypen IPA. IPA er kendetegnet ved høj bitterhed, men også ofte med noter fra citrusfrugter. Konklusionen på denne anmeldelse af BenRiach 2010 10 Year Old, SMWS 12.49, Is this the way to Amarillo? er, at det er en fin whisky med mange paralleller til det aflagte IPA fad, den har afsluttet sin modning på.