Retro confectionery – SMWS 46.110

Glenlossie 2009 11 Year Old – SMWS 46.110

Retro confectionery SMWS 46.110 er en whisky på 54,6% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glenlossie Distillery i Speyside regionen. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har sendt denne flaske på markedet til sine medlemmer. Denne single cask aftapning har lagret på et first fill ex-bourbon fad. Råspritten er destilleret den 10/11-2009, og er aftappet ved fuld fadstyrke 11 år senere. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstige farvestoffer. Der er et outturn på 202 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #341

Anmeldelse af SMWS 46.110

Næse:

En let duft af frugt rammer næsen som det første. Der duftes lidt modne pærer og æbler. Langsomt kommer en duft af bære gradvist en anelse mere frem. Der duftes nu jordbær og skovbær. Når whiskyen har stået nogle minutter i glasset kommer en let tør fornemmelse af træ frem fra baggrunden. Der kan ganske svagt anes en let syrlig note i duften. Efter at have smagt på drammen, er vanilje og karamel tydeligere i dufte. Alkoholen mærkes svagt i næsen.

Retro confectionery 46.110 - Sample

Retro confectionery 46.110 – Sample

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen, og et par dråber vand kan med fordel tilsættes. Det giver plads til sødmefulde frugter, hvor pærer og æbler igen er dominerende. De søde bær er tydeligere i smagen end i duften. Ganske som i duften, er der jordbær og skovbær at finde. Ligeledes kommer den syrlige note også frem i smagen, og er en del tydeligere end i duften. Der er en let note af citrus-frugt. Momentvis opfanges lidt stærk ingefær og mynte på tungen. Vanilje og karamel kommer gradvist mere og mere frem, efterhånden som man tager et par nip af whiskyen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Speyside single malt. Syrligheden fra citrusfrugter, samt mynte dominerer først. Dette fortager sig hurtigt, og karamel og vanilje bliver herefter tydeligere. En smule bitterhed kommer frem, og sammen med karamel og vanilje, ledes tankerne i retning af mørk chokolade. Munden tørrer gradvist mere og mere ud, og man efterlades med et minde om egetræ.

Hvad siger producenten:

“Square glass jars of strawberry bonbons and pear drops sat on a dusty old shelf with cream soda, hard toffees and raisin biscuits. Then raspberry ripple ice cream and sticky treacle arrived with intense cinnamon candies and old-school liquorice with a woody dryness that hinted at cereals and oak. With water, we emerged with paper bags bursting with rhubarb and custard sweets, strawberry laces and toffee apples. A sweet mix of Christmas spices flowed over black cherries and herbs to suggest thick cough syrup from a spoon. An orange sherbet fizz now danced on the tongue with cloves, mint and dark chocolate to finish.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Der er fin balance mellem frugter, bær, vanilje og karamel. Oplevelsen får et ekstra skub med en let note af citrus og mynte, samt et fint spark fra alkoholen. SMWS har sendt de 202 flasker i handlen for medlemmerne til en pris på 750,- kroner. Det er en del penge, for en whisky af denne kaliber. Ud fra den betragtning, er jeg ganske tilfreds med, at det kun er en sample på 2 cl. jeg har investeret i. For et beløb i denne størrelsesorden, er der mange andre flasker fra aftapperen, som passer en del bedre til mine præferencer. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenlossie 2009 11 Year Old, SMWS 46.110, Retro confectionery er, at det er en middelmådig dram, der ikke helt passer til mine smagsløg.

2/5 (1)

Rage, rage against the dying of the light – SMWS 29.274

Laphroaig 1995 25 Year Old – SMWS 29.274

Rage, rage against the dying of the light SMWS 29.274 er en whisky på 54.6% vol. Whiskyen er fremstillet af Laphroaig Distillery, der ligger på Islay. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har aftappet flasken. Whiskyen har lagret på et enkelt genbrugt ex-bourbon hogshead fad, og er derfor også en single cask aftapning. Spritten er destilleret den 4/4-1995, og er senere aftappet i 2020. Den kommer med en aldersangivelse på 25 år. Whiskyen er aftappet ved cask strength, og er ikke kølefiltreret. Der er ikke brugt kunstigt farvestof. Der har været et outturn på 217 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #282

Anmeldelse af SMWS 29.274

Næse:

Røg rammer næsen først. Det er den typiske medicinske røg, som man kender det i . Der kommer hurtigt mineralske og maritime noter efter, og der duftes flintesten, hav og salt som er at finde i mange Islay whiskyer. Langsomt kommer en duft af søde citrusfrugter frem i glasset. Der anes lidt syrlighed fra nogle umodne æbler, inden en let sødme fra karamel kommer frem. Efterhånden kommer en duft af egetræ frem fra baggrunden, der tilføjer en snert af vanilje i aromaen. Efter at have smagt på drammen bliver mynte også at finde i næsen. Alkoholen er ikke tydelig i duften

Rage, rage against the dying of the light 29.274 - Sample

Rage, rage against the dying of the light 29.274 – Sample

Palette:

Der er noget mere bid i de 54.6% Vol alkohol i smagen, men whiskyen virker ikke sprittet. Der følges op med stærk mynte, der giver et ekstra spark i munden. Dette aftager dog hurtigt og smagen af medicinsk røg, der ofte er at finde i whisky fra Laphroaig Distillery, bliver herefter tydelig. Ligeledes kommer noterne af flintesten, hav og salt også frem. Egetræ, karamel og vanilje er tydeligere i smagen, end de er i duften, og de forstærkes efter flere nip af drammen. I baggrunden mærkes fjernt noter af citrus frugter og umodne æbler.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på drammen. Smagen af mynte mærkes tydeligt i munden. Ligeledes er sødme fra vanilje og karamel også meget fremtrædende. Det hele pakkes fint ind i kendte Islay noter af medicinsk røg, flintesten og salt. En let bitterhed fra egetræet kommer efterhånden mere frem, og tilføjer en anelse bitterhed på tungen.  En let syrlig note fra søde appelsiner kigger lejlighedsvist frem i eftersmagen. Man efterlades med en fornemmelse af mynte, røg og varme i munden.

Hvad siger producenten:

“The nose was initially clean and vividly saline. A sheer note of citrus peel underneath and then fragrant aromas of smouldering sandalwood, earl grey tea, tinned fruit syrups, apricot and lemon balm. Cough medicines, herbal extracts, wet beach pebbles and sea spray on sheep wool. Deep and compelling. With water we found the sharpness of lemon juice, raw smoky grist, bailed hay, iodine drops and medical gauze. The palate opened with smoked spearmint, passionfruit syrups, lemon molasses, bandages and soft medical embrocations. Notes of herbal toothpaste, smoked waxes and tea tree oil. Water brought out ripe melon, clean and juicy exotic fruits, lychee, herbal cough medicines and wispy pure blue peat smoke. Some tart gooseberry acidity, hessian and a divinely satisfyingly textural and complex finish. Bright, thrilling and life-affirming whisky.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Hvis man er til klassiske Islay aftapninger, så er dette et godt bud på eb god flaske. Når det er sagt, så får man også lov til at betale 3700,- kroner, hvis man altså er heldig at få fingrene i en af de kun 217 flasker. Jeg var heldig at min søn kom hjem med denne sample til mig, så jeg har fået muligheden for at smage denne glimrende whisky. Den har gjort at jeg nu har meldt mig ind i The Scotch Malt Whisky Society, og jeg ser frem til mange flere spændende aftapninger. Konklusionen på denne anmeldelse af Laphroaig 1995 25 Year Old, Rage, rage against the dying of the light, SMWS 29.274 er, at det er særdeles god whisky, men man skal have både held og en god pengepung for at være med.

4.75/5 (4)