Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release – Islay Single Malt Scotch Whisky

Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release – Limited Release

Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release er en whisky på 50% Vol. Whiskyen kommer fra det skotske destilleri Ardnahoe Distillery på Islay. Whiskyen har modnet på en kombination af ex-bourbon og ex-oloroso sherry fad. Den har modnet på disse fad i 5 år, som det også fremgår på flasken. Dette er den første aftapning fra destilleriet, og kommer som en Limited Edition. Whiskyen ikke er tilsat kunstig farve, og at den er fremstillet uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #523

Anmeldelse af Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release

Næse:

Der duftes med et samme røg, når glasset nærmer sig næsen. Det er røg som man kender det fra grillen, når man tænder den op. Sødme fra malt, vanilje og brun sukker følger op. Bagved anes maritime og mineralske noter, der giver associationer til hav, salt og kalk. Momentvis opleves et strejf af citrusfrugter, der blot forstærkes efter også at have smagt på whiskyen. De 50% vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release

Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release

Palette:

Ganske som i næsen, så mødes smagsløgene også først af den tydelig smag af røg. Det er en tør røg, som man kender det fra bålstedet og brændeovnen. Hurtigt kommer sødme fra malten, vanilje og lys karamel efter. Kombination mellem røg og sødme leder tankerne i retning af røget kød som bacon og skinke. Bagved ligger fint et strejf af salt og flintesten i denne skotske whisky. Efter et par nip til drammen kommer noter af lime og grapefrugt mere og mere frem. Alkoholen er som i næsen heller ikke tydelig i markant i smagen, men man fornemmer dog at procenterne er i den gode ende.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Sødme fra vanilje og lys karamel har lagt sig som et fint lag i munden. Lejlighedsvist kommer stærk ingefær frem og giver lidt prikken på tungen. Syrligheden fra lime og grapefrugt er tydeligere i eftersmagen. Sammen med en tiltagende bitterhed ledes tankerne i retning af revet skal af citrusfrugter. Hele eftersmagen pakkes ind i et fint lag af røg. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden som når man spist en lakridsrod, mens der mærkes lidt varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

The Inaugural Release ~ the first Single Malt Scotch Whisky of Ardnahoe Distillery. This limited release has been matured in a combination of ex-Bourbon and ex-Oloroso sherry casks, and is bottled with no artificial colouring and no chill-filtration.”

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan man lide klassisk Islay whisky, så vil man bestemt ikke blive skuffet med denne whisky. Den har præcist det der skal være af godt med røg, maritime og mineralske noter, mens der stadig ligger fine oplevelser. når man fordyber sig lidt i glasset. Whiskyen kan købes for omkring 800- kroner, og jeg købte to flasker fra min lokale whiskypusher. Med denne først udgivelse bliver det spændende at smage de komme aftapninger fra dette nye destilleri. Konklusionen på denne anmeldelse af Ardnahoe 5 Year Old Inaugural Release  er, at det et dejligt bekendtskab, som giver håb for meget mere god whisky fra destilleriet.

4/5 (1)

Glen Ord 2004 12 Year Old – Old Malt Cask 2004/2016

Glen Ord 2004 12 Year Old – Single cask fra Hunter Laing & Co

Glen Ord 2004 12 Year Old er en skotsk whisky på 50% vol. Whiskyen er destilleret på Glen Ord Distillery, der et af de Skotske destillerier, der er beliggende i Highland regionen. Den uafhængige aftapper Hunter Laing & Co., har udgivet denne flaske, som en del af deres “Old Malt Cask” serie. Aftapningen er en single cask whisky fra et genbrugt hogshead fad med nummer HL12812. Den blev destilleret i september 2004, og er senere hældt på flaske i oktober 2016. De 12 års lagring fremgår på etiketten. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er sendt 337 flasker fra fadet på markedet.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #314

Anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old

Næse:

Det er en meget afdæmpet aroma som stiger op af glasset, når man første gang dufter til denne single malt whisky. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule duft af egetræ og vanilje frem. Der fornemmes svagt en smule sødme og syrlighed, som leder tankerne hen på modne appelsiner. Når man også har smagt på whiskyen, og igen sætter næsen til glasset, så fremkommer en smule karamel. Lidt modne frugter kigger også lige frem fra dybet, De 50% vol alkohol er ikke at finde i duften.

Glen Ord 2004 12 Year Old - Sample

Glen Ord 2004 12 Year Old – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i paletten. Med lidt vand tages det værste alkohol brænd lidt af. Dette åbner drammen lidt mere op. Der smages hurtigt karamel. Som i duften, så fremkommer kombinationen af syrlighed og sødme også smagen. Igen tænkes på solmodne appelsiner. Der er en let bitterhed i baggrunden. Man mærker lidt stærke krydderier som kanel og peber på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Highland whisky. De stærke krydderier er tydeligere i afslutningen. Der er en fin prikken på tungen fra peber og lidt chili. Der smages en smule karamel og vanilje. Efter lidt tid overtager bitterheden en anelse, og man sidder med en lidt tør fornemmelse på tungen. Der mærkes varme fra alkoholen i munden og halsen.

Hvad siger producenten:

“One of 337 bottles charged form a refill hogshead, this single cask was distilled September 2004 and bottled October 2016.”

Konklusion:

Dette er en meget diskret whisky. Man bliver ikke specielt udfordret på hverken duft, smag eller eftersmag. Den største udfordring ligger nærmere i, at trække nogen form for udtryk ud af drammen. Den virker nærmest lidt kedelig, og redes kun af lidt bid i alkoholen og de stærke krydderier. Hvis man finder en af de 337 flasker, så kan den købes for lige under 500,- kroner. Jeg mener man kan få bedre whiskyer til under 500,- kroner andre steder. Det er altid et lotteri, når man køber uafhængige whisky aftapninger, og dette er absolut ikke en af de bedste. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old er, at det er en lidt kedelig whisky, som ikke udfordrer nyderen nævneværdigt.

2/5 (1)

Dailuaine 2004 – The First Editions

Dailuaine 2004 – 12 år på ex-sherry fad

Dailuaine 2004 er en skotsk whisky på 46% vol. flasket af Hunter Laing & co. som en del af deres serie “The First Editions”. Whiskyen kommer fra Dailuaine Distillery, som er et af de destillerier i Skotland, der ligger i Speyside området. Whiskyen er en single cask udgivelse, der er lagret på et ex-sherry butt fad. Fadet har referencenummer HL13008, og flasken har kode L16 305 PB EDI 0196. Indholdet i flasken er destilleret i 2004 og hældt på flaske i 2016. På flasken fremgår også alderen 12 år. Der er produceret i alt 818 flasker, og whiskyen er ikke kølefiltreret. Den er købt i The Whisky Shop i Paris, og min kone gav mig den i fødselsdagsgave.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #164

Anmeldelse af Dailuaine 2004

Næse:

Man mødes at en tydelig vinøs og syrlig duft, når man sætter glasset op til næsen første gang. Det minder lidt om den duft man kender fra syrlig hvidvin. Når drammen har stået et par minutter, og lige får lov til at åbne op, så nedtones syrligheden en del, men er stadig til stede.Der duftes nu også friskslået græs og lidt fyrnåle. Man mærker ikke de 46% vol alkohol i næsen. Hvis man tilsætter et par dråber vand, så fornemmes svagt lidt ananas i aromaen på denne Speyside single malt whisky.

Dailuaine 2004

Dailuaine 2004

Palette:

Syrligheden er også tydelig i smagen. Igen er det en vinøs syrlighed, som minder om den man kender fra hvidvin. Når smagsløgene har tilvænnet sig, så kommer der en smag af friske, umodne æbler. Der fornemmes lidt tropisk frugt, som ananas og fersken i baggrunden. Der er en smag af ingefær, som også giver prikken på tungen. I baggrunden ligger en lidt mørkere smagsnuance, hvor der smages en smule kaffe og mørk chokolade. Sødmen bliver tydeligere når drammen har stået noget tid i glasset, og får lov at åbne lidt op. Der er en smule bitterhed på tungen, der giver et indtryk, som når man har spist hasselnødder. Alkoholen er en smule tydeligere i paletten, og vand kan tilsættes uden den store betydning.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Eftersmagen er i starten præget af bitterheden, som også var at finde i paletten. Man sidder med en fornemmelse som når man har spist hasselnødder. Langsomt kommer de mørke smagsnuancer frem. Der smages lidt mørk chokolade og kaffe. Det er stadig lidt prikken på tungen fra stærk ingefær og lidt peber, der aftager efterhånden. Slutteligt sidder man tilbage med lidt frugtsødme i munden, inden den tørrer en anelse ud til sidst, og en snert af egetræ efterlades.

Hvad siger producenten:

“A nose of caramel, gentle herbs and dry tea. The palate is sweet and slightly peppery, with notes of orange blossom and dried fruit. The finish is medium lenght, with spicy oak notes.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Den imponerer ikke specielt, men den er til gengæld heller ikke decideret dårlig. Hvis man er til whisky, som virker ung og frisk i sit udtryk, så er kan denne godt anbefales. Hvis man forventer lidt mere mørke noter fra ex-sherry fadet, så vil man nok blive en smule skuffet, da det kun er svagt til stede i denne dram. Det skal retfærdigvis siges, at drammen bliver bedre, efterhånden som man kommer ned iflasken. Min kone gav 85,- euro, eller cirka 650,- kroner for flasken. Det er nok lige i overkanten for denne dram. Der kan købes bedre whisky i dette prisleje. Når det er sagt, så er det altid sjovt at smage whisky fra destillerier, hvor det er svært at finde aftapninger fra. Konklusionen på denne anmeldelse af Dailuaine 2004 er, at kan man lide ung og frisk whisky, så er dette et spændende bud.

3/5 (1)