Talisker Skye – en fornuftig Island whisky til få penge

Talisker Skye – en billig single malt fra “The Islands” i Skotland

Talisker Skye er en skotsk whisky på 45,8% Vol. Denne whisky er fra Talisker Distillery, der er beliggende på øen Skye, og den er derfor, hvad man kalder en Island single malt whisky. Talisker Distillery er ejet af Diageo. Whiskyen er uden aldersangivelse og er lagret i genbrugte og afsvedne fad. Endvidere er den kølefiltreret.

Anmeldelse #5

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse af Talisker Skye

Næse:

Talisker Skye forekommer først med syrlige duft nuancer, og tydelige noter af svovl og krudt. Den kan virke lidt barsk for næsen ved første duft. Når ens næse har tilpasset sig til whiskyen, fremkommer der senere tydelige noter af vanilje, karamel og en snært af røg. Man kan også fornemme at whiskyen har en sødme, hvilket kommer til udtryk på en let duft af honning.

Talisker Skye

Talisker Skye

Palette:

Som med duften, så forekommer den første tår en smule skarp i smagen. Det ændrer sig til gengæld ved anden tår, hvor ens smagsløg har tilpasset sig denne lidt barske drik. Man kan så pludselig smage citusfrugter, æbler, honning og græs, hvilket leder tankerne hen på sommer eng. Smagen af brændt egetræ, får dog igen tankerne væk fra dette. Den brændte smag er med til at understrege den lidt barske karakter ved første indtryk af denne whisky.

Afslutning:

Afslutningen på Talisker Skye er som både duften, og tildels også smagen, lidt sødlig. Sødman aftager dog relativt hurtigt og bliver erstattet af en mere tør fornemmelse i munden. Man for også en smagsoplevelse af krydderier som peber og måske endda chilifrugt. Der er også tydelige noter af vanilje i afslutningen af denne dram.

Hvad siger producenten:

“The Isle of Skye is renowned for its rich, varied landscape – from its soft, serene shores to the dark, jagged peaks of the Cuillin mountains. Talisker Skye is the distillery’s ode to these appealing contrasts, with a smoky sweetness, maritime notes and a spicy edge.”

Konklusion:

Talisker Skye er flasket på 45,8% Vol og jeg foretrækker derfor at tilsætte et par dråber vand til denne dram. Vandet er med til at åbne denne lidt barske whisky lidt mere op, og på den måde gøre den mere drikkevenlig. Jeg tror den ville have godt af nogle flere år på fad, for at nedtonde fornemmelsen af svovl. Den er som sådan en fin whisky både med og uden tilsat vand. Man kan købe denne whisky til omkring 200 til 250 kroner for en flaske, og jeg mener den er god til prisen. Det er vel nærmest, hvad man kan kalde for en god hverdagsdram. Den henvender sig til folk som ikke har problemer med en dram med spark i. Konklusionen på denne anmeldelse af Talisker Skye må være, at er man til de mere bløde og runde typer af whisky, så skal man holde sig fra denne dram.

3/5 (6)