Tomatin 12 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

Tomatin 12 Year Old – Blød sherry whisky fra Highland

Tomatin 12 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Whiskyen er produceret af Tomatin Distillery, som er et af Skotlands destillerier i Highland regionen. Whiskyen har lagret 12 år på ex-bourbon fad. De sidste 6-9 måneder er den afsluttet på ex-sherry fad – nærmere bestemt ex-oloroso fad. Whiskyen er desuden kølefiltreret. Den har vundet flere internationale priser, og vandt blandt andet guld i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 udgaven af “San Francisco WSC”.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #106

Anmeldelse af Tomatin 12 Year Old

Næse:

Frugt er det første man får i næsen, når man dufter til drammen. Der tydeligt modne æbler og pærer i duften. Egetræ og vanilje ligger en smule i baggrunden. Der ligger en let syrlig note i næsen, som er svær lige at sætte en finger på, men måske lidt i retning af noget citronsyre, eller en smule vinøs duft. Man dufter også noget som minder lidt om lakrids. Alkoholen er ikke mærkbar i aromaen.

Tomatin 12 Year Old - Miniature

Tomatin 12 Year Old – Miniature

Palette:

Smagen er også præget af søde frugter. Også her er det æbler og pærer som er dominerende. Vaniljen er tydeligere i paletten, end den var i næsen. Fra baggrunden kommer en fin snert af mælkechokolade og valnødder. Der kortvarigt en let bitterhed på tungen. Også her fornemmes en smule lakrids. Alkoholen er mere til stede i smagen, men bliver ikke dominerende, så det er ikke nødvendigt at tilsætte vand.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Vaniljenoterne er meget tydeligere i afslutningen. Ligeledes er mælkechokoladen mere markant. Der kommer en fornemmelse af sød og let brændt karamel i munden, som også tilføjer lidt bitterhed. Man sidder tilbage med en lidt tør fornemmelse i munden, og lidt krydderi på tungen. Alkoholen er ikke mærkbar i afslutningen.

Hvad siger Producenten:

“The Tomatin 12 Year Old is smooth and silky, having been matured in traditional Scotch Whisky, ex-Bourbon and ex-Spanish Sherry casks. A rich, fruity aroma is the prelude to sweet flavours of ripe apples, pears and a subtle hint of nut before the long, pleasantly oily finish. “

Konklusion:

Whiskyen er ikke specielt imponerende. Den er til gengæld heller ikke specielt dårlig. Det er en lidt blød mellemvare, som ikke skiller sig væsentligt ud. Man kan købe en flaske for omkring 350,- kroner. Om den er pengene værd er svært at sige, men jeg er dog tilfreds med, at jeg kun købte denne miniature flaske. Jeg vil hellere bruge mine penge anderledes i dette prisleje. Konklusionen på denne anmeldelse af Tomatin 12 Year Old er, at det er en standard “entry level” whisky, som ikke skiller sig væsentligt ud.

2/5 (1)