Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish – Islay Single Malt Scotch Whisky

Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish – Ex-bourbon og ex-oloroso fad

Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish er en whisky på 48% vol. Whiskyen kommer fra det skotske destilleri Laphroaig Distillery på Islay. Whiskyen har først lagret på ex-bourbon fad, inden den har fået en afslutning på ex-oloroso sherry fad. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering. Denne flaske kommer fra Batch L2 095 SB1 2105 15.41

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #514

Anmeldelse af Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish

Næse:

Røg kommer op fra glasset med det samme. Der følges hurtigt op med sødme som man kender det fra solmodne blommer og kirsebær. Kombinationen mellem røg og sødme giver associationer til det, der kendes fra røget bacon og skinke. Når whiskyen har stået lidt tid i glasset kommer duften af gammeldags lærredsplaster og hessian mere og mere frem. I baggrunden anes momentvis en anelse mynte og citrusfrugt. Alkoholen er ikke at mærke i næsen.

Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish

Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish

Palette:

Røgen smages også som det første i denne Islay whisky. Det er først en lidt tør aske-agtig røg, der gradvist bliver mere sødmefuld, efterhånden som sherry noterne af modne blommer og kirsebær får mere plads. Så ændrer røgsmagen sig mere over i det der var at finde i duften, hvor der er røget skinke og bacon. Efter et par nip til drammen kommer smagen af tørrede svesker og rosiner en smule frem fra baggrunden. Ligeledes opfanges lejlighedsvist lidt citrusfrugter og mynte. De 48% vol alkohol er heller ikke markante i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Sødme og røg ligger som et fint lag i munden. Smagen af svesker og rosiner er mere dominerende i eftermagen. En smule bitterhed kommer gradvist til, mens en maritim note, giver en fornemmelse af salt på læberne. Ganske som i duften, er der en fornemmelse af lærredsplaster og hessian i munden. Lidt sort peber mærkes som en lidt prikken på tungen, for dog hurtigt at forsvinde igen. Man sidder tilbage med at minde om grillet bacon og lys chokolade i munden.

Hvad siger producenten:

“This unique expression from Laphroaig combines the unforgettable flavour of our 10-year-old whisky with the sweet, aromatic flavours from the Oloroso sherry casks. This marriage of casks creates a rich, full-bodied flavour with notes of Manuka honey, bacon and maple syrup alongside the classic smoke, seaweed and hint of salt that Laphroaig is known & loved for. The European oak sherry casks are carefully selected to complement the unique and much-loved taste of Laphroaig. The additional sweetness and character of the Oloroso casks add complexity and balance to create a unique and exciting expression, but one that stays true to the character of Laphroaig.”

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan man lide kraftigt røget whisky med tydelig indflydelse fra lagringen på ex-sherry fad, så er dette et godt bud på et godt køb. Den levet helt op til den oplevelse man forventer, når der købes en aftapning fra destilleriet, hvis man som jeg, er glad for deres whisky. Jeg købte denne flaske på vores ferie i Berlin i sommeren 2022 til 600,- kroner. Hvis man kan lide deres klassiske Laphroaig 10 Year Old, så er denne sherry udgave en klar forbedring, og man vil ikke blive skuffet. Det er en dram med en del mere tyngde, særligt når man er kommet lidt ned i flasken, så whiskyen lige får lov at vågne lidt op. Konklusionen på denne anmeldelse af Laphroaig 10 Year Old Sherry Oak Finish er, at det er en god whisky, der er en del bedre end den klassiske 10 års aftapning fra destilleriet.

4/5 (1)

Laphroaig 10 Year Old – Islay Single Malt Scotch Whisky

Laphroaig 10 Year Old – Ex-bourbon fad

Laphroaig 10 Year Old er en whisky på 40% vol. Whiskyen er produceret på det skotske destilleri Laphroaig Distillery, der ligger på Islay. Whiskyen har lagret 10 år på ex-bourbon fad. Den er fremstillet med brug af kølefiltrering. Denne flaske kommer fra Batch L0 317 SB1 2274 10.04

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #413

Anmeldelse af Laphroaig 10 Year Old

Næse:

Røg er det første duftindtryk, der kommer op fra glasset. Det er en tydelig duft af røg fra et bål i kombination med tør aske. Momentvis opleves det også som brændt gummi. Når næsen har tilvænnet sig røgen, kommer lidt lettere noter frem fra baggrunden. Der duftes maltsødme, med et tydeligt strejf af citrusfrugt. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter kommer lidt vanilje frem i næsen. Når man også har smagt på drammen anes et lidt medicinsk udtryk. De 40% Vol. alkohol er ikke af mærke.

Laphroaig 10 Year Old

Laphroaig 10 Year Old

Palette:

Ganske som i duften er røg også det første man smager. Der smages tydeligt tør aske, som man kender det fra et udbrændt bål. Der er et let medicinsk udtryk, der leder tankerne i retning af det man kender fra plaster. Når man er kommet igennem røgsløret kommer malt- og vaniljesødme gradvist mere og mere frem. Et strejf af citrus anes i baggrunden. Efter et par nip til drammen anes en smule bitterhed, hvilket minder lidt om revet skal fra en citron. Heller ikke i smagen mærkes alkoholen i denne Islay whisky.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Bitterheden er mere markant i eftersmagen, og sammen med smag af citrus, forstærkes oplevelsen af revet citronskal, der også var til stede i smagen. Gradvist overtager maltsødmen mens lidt vanilje lejlighedsvist kommer frem. En fornemmelse af stærk kanel mærkes kortvarigt på tungen, men det er hurtigt væk igen. Munden tørrer gradvist ud, og man efterlades med en fornemmelse af tør aske i mund og svælg.

Hvad siger producenten:

“It’s aged for ten years, and distilled following the traditions laid down over the last 200 years by a succession of passionate and skilled master distillers. This is a truly classic single malt Scotch, made from malted barley which is first cold-smoked and then dried over a peat fire. The smoke from the unique Islay peat gives Laphroaig its particular rich flavor. This peated whisky is renowned for its bold, smoky taste, followed by a hint of seaweed and a surprising sweetness. Full-bodied with a long finish, it truly embodies the quintessential Laphroaig character.”

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Kan man lide kraftigt røget whisky, så er dette et godt bud på et godt køb. Den tilbyder ikke den store kompleksitet, men er stadig interessant nok. Nuvel, er man nået et stykke ind i sin whisky rejse, så er drammen måske lige simpel nok, men har man blot brug for en hverdags-røgbombe, så er den stadig fin nok. Man kan købe en flaske for omkring 350,- kroner. Jeg fandt denne flaske på tilbud tilbud til 260,- kroner, og med den pris er det bare at købe en flaske eller to. Konklusionen på denne anmeldelse af Laphroaig 10 Year Old er, at den gør det godt som kraftigt røget hverdagsdram.

3/5 (1)

Laphroaig Quarter Cask – double matured

Laphroaig Quarter Cask – ex-bourbon og quarter cask

Laphroaig Quarter Cask er en whisky på 48% vol. Laphroaig Distillery er et af Skotlands destillerier på øen Islay. Destilleriet er under Beam Suntorys portefølje. Whiskyen er dobbelt modnet. Først har den lagret på ex-bourbon fad. Herefter lagrer den i en periode på quarter cask fad. Whiskyen er fremstillet uden kølefiltrering. Den kommer uden aldersangivelse på flasken, og betragtes der som en NAS whisky.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #358

Anmeldelse af Laphroaig Quarter Cask

Næse:

Røg kommer op som det første, når næsen nærmer sig glasset. Det er en røg, som man forventer det i sådan en dram, hvor medicinske røg-noter er fremtrædende. Det dufter næsten, som når man åbner en pakke med de gammeldags plastre med lærred på. Når whiskyen har stået nogle minutter i glasset kommer noter af vanilje og sødmefuld honning frem. I baggrunden fornemmes efterhånden en strejf at mynte og en smule trposik frugt, med en snert af citrus.. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Laphroaig Quarter Cask

Laphroaig Quarter Cask

Palette:

Ganske som i duften dominerer røgen også i smagen. Det er tydelig røg, som man kender det fra et nystartet bål. Der følges op med en smag, hvor man tænker på hav og flintesten, med en let-saltet fornemmelse i monden og på læberne. Når man har vænnet sig til røgen, så kommer lidt andre nuancer frem. Vanilje og karamel bliver gradvist tydeligere. I baggrunden fornemmes lidt sødmefuld citrusfrugt, mens et strejf af peber giver lidt prikken på tungen. Alkoholen er tydeligere i smagen, men denne Islay whisky har ikke behov for vand.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der smages nu tydeligt vanilje og karamel. En smag at egetræ følges op af let bitter note, der leder tankerne i retning af det man kender fra lakridsrod. I baggrunden opfanges momentvis lidt noter af citrusfrugt. Hele eftersmagen pakkes ind i et tydeligt lag af røg, hvor de maritime og mineralske noter tydeligt er til stede. Der mærkes varme fra de 48% vol alkohol i mund og svælg.

Hvad siger producenten:

“This expression offers an irresistible doubling of flavour due to the double maturation in two casks made of American oak. Still-maturing whisky from our standard ex-bourbon barrels is transferred to quarter casks and left to rest in our warehouse just a stone’s throw from the Atlantic shore. This process represents Laphroaig breathing new life into a once-defunct tradition: the use of the smaller cask size, which ensures increased contact with the oak, creating a soft and velvety edge to complement Laphroaig’s distinctive peatiness. On the nose the sensation is toffee and caramel, caused by the vanillas and tannins of the American oak, plus a dryness from the wood oil. The finish is long and alternates between this sweetness and smoke.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide røget whisky, og i særdeleshed whisky fra Laphroaig Distillery, så er dette et godt bud på et fornuftigt køb. Der er ikke voldsom meget dybde og tyngde i drammen, og den er klart båret frem af sin tydelige og karakteristiske røg. Forventer en kompleks dram, så skal man se andre steder hen. Man kan købe en flaske for omkring 400,- kroner, og til den pris er det en ganske god oplevelse, hvis man er et “peat-head” som jeg. Konklusionen på denne anmeldelse af Laphroaig Quarter Cask er, at den ikke er voldsom kompleks, men en fin hverdags-dram, der er båret frem af sin markante røg.

3/5 (1)