Bunnahabhain 2009 12 Year Old – Dansk Maltwhisky Akademi 2009/2021

Bunnahabhain 2009 12 Year Old – Ex-bourbon fad

Bunnahabhain 2009 12 Year Old er en whisky på 59,2% Vol. Den er produceret på det skotske destilleri Bunnahabhain Distillery på Islay. Denne flaske er aftappet til medlemmer af Dansk Maltwhisky Akademi i deres serie “Malten”. Det var muligt at købe andele i fadet, da det blev udbudt til salg. Spritten er fremstillet i 2009, hvorefter den har modnet på et ex-bourbon hogshead fad nummer #39 i 12 år. Denne single cask whisky er herefter aftappet den 6/12-2021. Whiskyen er aftappet ved cask strength. Den er ikke tilsat kunstig farve, og den er ikke kølefiltreret. Der aftappet 288 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #423

Anmeldelse af Bunnahabhain 2009 12 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en let syrlig duft fra umodne bær og frugter. Der duftes grønne æbler, umodne vindruer og stikkelsbær. Der anes en smule nyslået græs og hø. Langsomt kommer sødmen mere frem i drammen. Der duftes sødme fra vanilje og lys karamel. I baggrunden anes svagt lidt egetræ. Ligeledes opfanges svagt en maritim note, der leder tankerne i retning af hav og strand. De 59,2% Vol alkohol fornemmes uden at være sprittet.

Bunnahabhain 2009 12 Year Old

Bunnahabhain 2009 12 Year Old

Palette:

Sødmen er mere markant i smagen end i duften. Der er tydelig sødme fra malt og vanilje, der gradvist bliver mere som karamel og mælkechokolade. Bagved ligger de syrlige noter, der var mest tydelige i duften. Der smages umodne æbler, vindruer og stikkelsbær. Stærk ingefær og friskkværnet peber giver et lille brænd på tungen, der kun forstærkes af alkoholen. En smule vand nedtoner dette, mens sødmen bliver tydeligere.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Islay whisky. Sødmen dominerer stadig i eftersmagen. Sødme fra vanilje, karamel og mælkechokolade ligger som et fint lag i munden. Der er en tiltagende bitterhed i afslutningen, og et strejf af egetræ kommer frem. Sammen med en let maritim og saltet note, er det med til at udtørre munden en anelse. Syrligheden fra de umodne bær og frugter er kun momentvis til stede. Man efterlades med varme fra alkoholen, og en smag som minder om den man finder i vaniljekranse.

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kombinationen mellem syrlighed og sødme går fint i samspil. Samtidig er der styrke fra peber og ingefær, der sammen med alkoholen løfter oplevelsen. Det hele toppes at med et strejf af noget maritimt, som Islay er så kendt for. Det er en dram, der fortjener noget tid i glasset, og tid til fordybelse. Den er udbudt til salg af private på diverse auktionssider til omkring 450,- kroner. Jeg byttede mig til den for en flaske Ledaig Rioja Cask Fininish, Konklusionen på denne anmeldelse af Bunnahabhain 2009 12 Year Old er, at det er en fin dram, der skal bruges en del tid med, for at vise sit fulde potentiale.

4/5 (1)

Getting high on your own supply – SMWS 77.69

Glen Ord 2009 11 Year Old – SMWS 77.69

Getting high on your own supply SMWS 77.69 er en skotsk whisky på 58% Vol. Whiskyen er kommer fra Glen Ord Distillery i Highland distriktet. Denne whisky er sendt på markedet af The Scotch Malt Whisky Society, der er en uafhængig aftapper.  Whiskyen har lagret på et enkelt genbrugt ex-bourbon fad i 11 år, og er derfor en single cask aftapning. Spritten er blevet produceret den 07/04-2009, og senere aftappet i 2020. Whiskyen er fremstillet uden brug af kunstig farve og uden at være kølefiltreret. Der er et outturn på 294 flasker, der er alle er flasket ved fuld fadstyrke.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #416

Anmeldelse af SMWS 77.69

Næse:

Næsen mødes først af en vinøs duft. En duft jeg tidligere har mødt i whisky lagret på ex-vin fad. Der duftes søde modne bær, som jordbær og skovbær. Dette aftager dog ret hurtigt i glasset, lettere aromaer kommer frem. Der duftes nu nyslået græs, med en let-syrlig note, men lidt fornemmelse af hø i baggrunden. Efter nogle minutter i glasset kommer en duft af karamel og vanilje mere frem. De 58% Vol. alkohol mærkes i næsen, og lidt vand kan med fordel tilsættes. Duften af vanilje forstærkes med vand i glasset.

Getting high on your own supply 77.69 - Sample

Getting high on your own supply 77.69 – Sample

Palette:

Alkoholen er også ganske tydelig i smagen, og også her kan vand med fordel tilsættes. Smagen af sød vanilje og lys karamel rammer herefter munden først. Malt og søde frugter kommer hurtigt efter, og der smages mango og papaja-frugt. Lidt syrlige noter kommer frem, og lidt lime-frugt er at finde i paletten. En anelse egetræ smages, og lidt bitterhed fornemmes efterfølgende i denne Highland single malt whisky. Momentvis opleves stærk ingefær på tungen og i halsen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning. Vanilje og lys karamel er stadig tydelig i eftersmagen. Sammen med lidt bitterhed og smag af mandler, ledes tankerne i retning af mælkechokolade med nødder i. Den stærke ingefær kigger stadig lejlighedsvist forbi i afslutning, og giver lidt varme og prikken på tungen og i halsen. De tropiske frugter kommer igen en anelse frem i afslutningen, hvor det igen er mango og papaja-frugter som kommer frem. Man sidder tilbage med tørhed i munden, varme fra alkoholen i svælget og en fornemmelse af lakridsrod.

Hvad siger producenten:

To start we got vanilla custard pies fresh from the bakers. Then coconut-covered chocolate snowballs, some canvas cloth, baking parchments and an even balance between sweetness and earthiness. Honey, dewy grass and a hint of shaving cream. Reduction gave us banana bread, water crackers spread with salty butter, felt tip market pens and lemongrass. The palate bubbled with limoncello, barley sugars, olive oil, lime curd, marzipan, fresh spring vegetables and a leather pouch of loose tobacco. Water added more peachy fruitiness, more marzipan, rosehip tea, cherry throat lozenges, ginger biscuits lemon barley water sloshed on a tweed jacket.”

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Kombinationen mellem sødme fra vanilje og tropiske frugter, harmonerer godt med den markante tørhed, der opleves i munden. Det komplementerer hinanden godt, og giver en god helhedsoplevelse. The Scotch Malt Whisky Society sælger en flaske til 750,- kroner, hvis man er heldig at få fat i en af de 294 flasker. For de penge får man en 11 årig single cask whisky, aftappet ved cask strength, uden tilsat farve og uden brug af kølefiltrering. Alle ord som de fleste whisky-nørder kan lide at høre. Dette er en flaske som jeg gerne ville følge fra start til slut. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Ord 2009 11 Year Old, SMWS 77.69, Getting high on your own supply er, at dette er et godt bud på en uafhængig aftapning, som jeg godt vil lære bedre at kende.

3/5 (1)

Dancing a duet – SMWS 59.57

Teaninich 2008 10 Year Old – SMWS 59.57

Dancing a duet SMWS 59.57 er en whisky på 55,1% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Teaninich Distillery i Highland distriktet. Whiskyen er flasket af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Whiskyen har først modnet 9 år på et enkelt ex-bourbon fad, inden den er flyttet til at hårdt ristet virgin oak fad. Spiritussen, til denne single cask aftapning, er brændt den 29/09-2008. Den er senere aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 10 år. Der er ikke brugt kølefiltrering og kunstige farvestoffer i produktionen. Dette outturn består af 320 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #411

Anmeldelse af SMWS 59.57

Næse:

Duften af solmodne bær kommer op af glasset som det første. Der duftes blåbær og stikkelsbær. Der følges op med en tydelig duft af egetræ og mandler, hvilket minder lidt om det man kender i marcipan. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, kommer duften af krydderurter frem fra baggrunden. Der duftes tydeligt mynte, med et strejf af timian i baggrunden. Når man har smagt på whiskyen fornemmes lidt syrlig yoghurt. Alkoholen mærkes i næsen, men den er ikke for voldsom.

Dancing a duet 59.57

Dancing a duet 59.57

Palette:

So, i næsen smages de solmodne blåbær og stikkelsbær som det første. Der følges op med en let syrlig note, og tankerne ledes i retning af yoghurt med bær. Efter et par nip til denne Highland whisky bliver smagen af mynte gradvist tydeligere og tydeligere. Langsomt kommer en lidt bitter note af egetræ og valnødder frem, mens smagen af vanilje er mere markant. De 551,% Vol alkohol mærkes i munden, men et par dråber vand nedtoner dette.

Afslutning:

Der er medium afslutning på whiskyen. Smagen af vanilje er ganske markant i eftersmagen. Sammen med en smag af mandler og valnødder minder det lidt det der kendes i marcipan. Lidt smag af nyspidset blyant er kortvarigt til stede. Lejlighedsvist fremkommer stadig mynte i munden. Lidt stærk ingefær prikker en anelse på tungen, men er hurtigt væk igen. Der mærkes varme fra alkoholen, mens en snert af bitterhed mærkes, mens munden tørrer ud.

Hvad siger producenten:

“Rich, aromatic, luscious and fragrant were only a few of the adjectives being tossed around the room followed swiftly by descriptors of walnut and hazelnut oil, polished antique oak furniture, fig blackberry jam and spicy caramel shortbread. The taste was that of ginger chocolate cookies and balsamic-glazed carrots. With water very ‘liqueur-like’ aromas of Galliano and Chambord were followed by dark chocolate and Tia Maria parfait but now with a medium dry finish of wild herbs such as anise, juniper, rosemary and myrtle. After nine years in an ex-bourbon hogshead we transferred this whisky into a heavy charred new oak hogshead.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en let-drikkelig whisky, der stadig skal være på fuld fadstyrke, så er dette et fint valg. Den er ikke voldsomt kompliceret, men der er dog stadig en del gode oplevelser at finde i drammen, hvis man giver sig tid til at dykke ned i den. Som medlem af SMWS kan man købe en flaske for 700,- kroner. Til den pris er der et stort udvalg, og der er tros alt andre aftapninger, der passer min smagsprofil bedre end denne. Konklusionen på denne anmeldelse af Teaninich 2008 10 Year Old, SMWS 59.57, Dancing a duet  er, at den er lige til at gå til, men fordybelse forbedrer oplevelsen markant.

3/5 (1)