Innis & Gunn The Original – den oprindelige bourbon fadlagrede øl
Innis & Gunn The Original på 6,6% Vol er en fadlagret øl fra Innis & Gunn Brewery. Bryggeriet er hjemmehørende i Edinburgh, Skotland. Øllen er det man kalder “barrel aged”, hvilket vil sige, at den har lagret på udvalgte bourbon fad inden den flaskes. Bryggeriet kalder øllen for en “Bourbon Barrel Scotch Ale”.
Besøg bryggeriets hjemmeside
Anmeldelse #565
Anmeldelse af Innis & Gunn The Original
Næse:
Denne øl har en ganske fin duft af malt og frugt. Frugtnoterne kommer frem i en let syrlig fornemmelse i næsen, som man kender det fra æbler, som ikke er helt modne. Der forekommer også svage noter der minder om nødder. Det er fornemmelsen af malt og svag humle man kan dufte. Der er ikke meget antydning af whisky i næsen.

Innis & Gunn The Original
Palette:
Øllen har først en god maltsødme, hvor man tydeligt kan smage malt. Man aner en lille smule karamel, uden det på nogen måde bliver tydeligt. Denne smag erstattes hurtigt af de bitre noter fra humlen. Bitterheden toppes af med en syrlighed som man også fornemmede i næsen. Også i smagen skal man lede længe efter noget som bare minder om whisky. Hvis man virkelig koncentrerer sig, så kan man måske ane noget, som minder en lille bitte smule om vanilje, som godt kan komme fra ex-bourbon fadet.
Afslutning:
Afslutningen på øllen er ganske lang. Den begynder med syrligheden fra man havde i smagen og næsen. Denne ændrer sig langsomt til en fornemmelse af bitterhed, som langsom tørrer munden ud. Man sidder nærmest med følelsen af sandpapir på tungen. Ikke at det gør noget, for det giver faktisk en god finish på denne øl. I eftersmagen skal man igen lede længe efter noget som minder om whisky.
Hvad siger producenten:
“Our newly branded flagship beer, the one that started it all. Our unique bourbon barrel ageing process brings flavours like vanilla and toffee and we’ve combined this with the malty character of our Scotch Ale to create an incredible taste experience.”
Konklusion
Innis & Gunn The Original er en fin øl. Man kan være heldig at finde den til 20-25 kroner, og det er den helt sikkert værd, men nok heller ikke mere end det. Den lider under samme problem som andre øl, der slår sig op på “whisky” eller “lagret på whiskyfad”. Der er ikke meget whisky at komme efter. Men fred være med det, for øllen fin, og den er oplevelsen værd. Jeg syntes særligt afslutningen med den tørre fornemmelse i munden er interessant. Dette er typisk for kraftigt humlede øl, men det er denne øl altså ikke, så det må komme et andet sted fra. Måske er det her whiskyen stikker næsen frem i denne øl – om ikke andet så i hvert fald egetræet fra fadet. Denne tørhed er ikke negativ på nogen måde, men det giver nærme lyst til en mundfuld mere – som sådan et positivt træk ved en øl. Konklusionen på denne anmeldelse af Innis & Gunn The Original er, at det faktisk er en fornuftig og let-drikkelig øl, og finder man den på tilbud, så kan den sagtens købes.

