Baileys Apple Crumble – Flydende æblekage

Baileys Apple Crumble – Limited Edition

Baileys Apple Crumble er et likør produkt på 17% Vol, og en variant af den klassiske Irish Cream. Den klassiske udgave blev sendt på markedet i 1974. Den er fremstillet af  både cremet fløde og irsk whiskey. Denne Limited Edition er inspireret af den kendte smuldredejs æblekage. Det fremgår at “vi får vores whiskey fra en række kvalitetdestillerier, blandt andet det berømte Bushmills Distillery“, men ikke yderligere end dette.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #559

Anmeldelse af Baileys Apple Crumble

Næse:

En tydelig duft fra grønne let-syrlige æbler kommer frem fra glasset som det første. Det er en lidt kunstig duft, der leder tankerne i retning af syrlige vingummier mere end egentlige friske æbler. Bagved ligger en duft af karamel og brun sukker. Man fornemmer at det er en likør, der blandt andet fremstilles af et mælkeprodukt. Man mærker ikke alkoholen i duften, da den virker meget blød og tilgængelig.

Baileys Apple Crumble

Baileys Apple Crumble

Palette:

Ganske som i duften, så rammer smagen fra de syrlige grønne æbler også smagsløgene først. Også i smagen er det en lidt kunstig frugtsmag, end man finder i rigtige æbler. Der følges hurtigt op med tydelig sødme af karamel og brun sukker, som man kender det i den klassiske Baileys Original Irish Cream. De 17% vol. alkohol kan fjernt fornemmes i baggrunden, dog uden likøren bliver sprittet. Momentvis anes svagt et strejf af kanel i baggrunden.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på likøren. Sødmen fra karamel og brun sukker dominerer først. Efterhånden som sødmen aftager kommer syrligheden igen mere frem, og man sidder med en fornemmelse i munden, som når ens fredagsslik kun har bestået af syrlige vingummier. Mand sidder tilbage med et minde om milkshake i munden.

Hvad siger producenten:

“Notes of Apple Crumble combined with Baileys Irish Cream.”

Konklusion:

Det er en fornuftig likør uden at imponere. Når jeg tænker på smuldredejs æblekage, så tænker jeg søde æbler, sød dej og kanel med vaniljeis eller creme fraiche som tilbehør til den lune kage. Det er ikke den oplevelse man får her. Syrligheden og den kunstige smag af æbler, er ikke det jeg forbinder med denne ellers dejlige kage. Havde smagen af æbler været mere som søde røde æbler, så tror jeg det havde været en fordel. Normalt koster en flaske omkring 140,- kroner, men jeg var heldig at finde den på tilbud til 79,- kroner for 50 cl. Om ikke andet, så giver oplevelsen lyst til en modificering i min egen opskrift på Irish Cream. Konklusionen på denne anmeldelse af Baileys Apple Crumble er, at den kan drikkes, men jeg foretrækker stadig den gode klassiske whiskey likør,

Baileys Tiramisu – Italiensk dessert

Baileys Tiramisu – Limited Edition

Baileys Tiramisu er et likør produkt på 17% Vol, og en variant af den klassiske Irish Cream. Det oprindelige produkt blev introduceret i 1974. Produktet indeholder både cremet fløde og irsk whiskey. Denne Limited Edition er inspireret af den italienske dessert Tiramisu. Det fremgår at “vi får vores whiskey fra en række kvalitetdestillerier, blandt andet det berømte Bushmills Distillery“, men ikke yderligere end dette.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #499

Anmeldelse af Baileys Tiramisu

Næse:

En tydelig duft af kaffe kom op fra glasset først. Sød lys karamel følger hurtigt efter. Sammen med en fornemmelse af fløde, giver det et blødt udtryk i næsen. Man kan kun ganske svagt mærke et strejf af alkohol, der antyder indholdet af irsk whiskey i denne likør.

Baileys Tiramisu

Baileys Tiramisu

Palette:

Ganske som i duften, er kaffe også det første der smages i denne whiskeylikør. Der følges op med sød lys karamel, som man kender det i bolsjet “Werther’s original”. Tilstedeværelsen af whiskey er lidt tydeligere i smagen end i duften, men er ikke sprittet. Det smages tydeligt at det er en likør, der er fremstillet på fløde, da den fremtræder meget cremet i mundet.

Afslutning:

Der er medium afslutning på likøren. Der mærkes stadig lidt fløde og karamel i munden. Smagen af kaffe tiltager gradvist igennem eftersmagen, og dominerer til sidst ganske tydeligt i munden. I baggrunden anes en smule bitterhed, der kun gør fornemmelsen af kaffe endnu tydeligere. Der kan kun svagt mærkes en smule alkohol i afslutningen.

Hvad siger producenten:

“Den nye cocktail-inspirerede likør, der fås i begrænset antal, forener det lækre fra Baileys Irish Cream med den overdådige smage fra tiramisu – mums! Den perfekte lækkerbisken til voksne, du kan nyde sammen med gode venner. ​Nyd den med is, bland den i cocktails eller hæld den over dessert.

Konklusion:

Dette er en glimrende drik. Kan man lide den klassiske Baileys Original Irish Cream, og hvis man samtidig er glad for kaffe, så vil dette være et sikkert hit. Hvis man kan finde en flaske af denne Limited Edition, som jeg håber bliver gjort til en fast del af sortimentet, så kan den erhverves for cirka 130,- kroner. Jeg var heldig at finde den på tilbud til 75,- kroner for en flaske, og jeg købte de seks flasker der var tilbage. Det har samtidig givet mig mod på at tilføje ekstra kaffe i min egen opskrift på Irish Cream. Konklusionen på denne anmeldelse af Baileys Tiramisu er, at jeg er fan, og håber den bliver fast del af sortimentet.

Baileys Colada – kokos og ananas

Baileys Colada – Limited Edition

Baileys Colada er et likør produkt på 17% Vol, og en ny udgave af den Original Irish Cream. Denne whiskeylikør er en variation af klassikeren fra 1974. Produktet indeholder både cremet fløde og irsk whiskey. Denne Limited Edition skulle smage af kokos og ananas. Det fremgår ikke, hvilke irske whiskeyer, der er i denne likør, men det fremgår dog at “vi får vores whiskey fra en række kvalitetdestillerier, blandt andet det berømte Bushmills Distillery”.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #418

Anmeldelse af Baileys Colada

Næse:

En tydelig duft af kokos kommer frem fra glasset som det første. Duften af ananas ligger mere i baggrunden, men kommer mere frem efter man har smagt på likøren. Man fornemmer at det er et produkt der ar baseret på fløde, når der duftes til glasset. Whiskeyen er ikke umiddelbart tilstede i næsen, og de 17% Vol alkohol er ikke at mærke.

Baileys Colada

Baileys Colada

Palette:

Smagen af ananas er det første som rammer smagsløgene. Der følges op hurtigt op med en tydelig smag af kokos. Langsomt men sikkert kommer en anelse sødme fra karamel frem i smagen. En note man kender fra den klassiske Original Irish Cream. Fløden er meget tydelig i smagen, og giver en cremet fornemmelse i munden. Det fornemmes at der er alkohol i fra den irske whiskey, dog uden den på nogen måder er sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne likør. Man sidder stadig med en cremet fornemmelse i munden fra fløden. Ananas er og kokos er stadig tilstede, men aftager gradvist. En smule bitterhed anes i munden, der sagtens kan komme fra den irske whiskey, der er en del af mixet i denne likør.

Hvad siger producenten:

“Our NEW Baileys Colada is the perfect treat for all your summertime occasions. A blend of our irresistible Irish Cream with the flavors of creamy coconut & sweet, juicy pineapple to create a smooth & creamy drink that’s ready to serve straight from the fridge. This delicious treat is best enjoyed over ice or blended with ice for a refreshing summertime cocktail. Baileys Colada is the best way to vacation this summer.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whiskeylikør. Er man frisk på at prøve diverse varianter af likøren, så skal man naturligvis også prøve denne Limited Edition. Producenten skriver at den kan bruges i drinks, og det egner den sig sikkert bedre til. and den gør lige fra køleskabet til eftermiddagskaffen. Det mest spændende er, at der viser sig muligheder for, at skrue på sin egen opskrift på whisky cream. Det giver mod på at tilsætte nye smagsnoter i opskriften. Konklusionen på denne anmeldelse af Baileys Colada er, at det er spændende med variationer, men jeg foretrækker stadig Original Irish Cream frem for denne.