Tomintoul Peaty Tang – Single Peated Malt Scotch Whisky

Tomintoul Peaty Tang – Ex-bourbon fad

Destilleri: Tomintoul
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tomintoul Peaty Tang er en whisky på 40% vol. Whiskyen er produceret på Tomintoul Distillery, der er et af Skotlands destillerier i Speyside området. Whiskyen har modnet på ex-bourbon fad. Det fremgår ikke på flasken, hvor længe whiskyen har lagret på disse fad, og det er derfor en såkaldt NAS aftapning.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #366

Anmeldelse af Tomintoul Peaty Tang

Næse:

Man dufter røgen som det første, når glasset kommer op til næsen. Det er en sødmefuld røg, som den man kender fra sød æbletobak i piben. Når røgen aftager lidt, følges op med sødme fra malt, moden frugter og bær. Der duftes røde æbler, lidt henkogte pærer og skovbær. Efter nogle minutter i glasset kommer lidt vanilje og karamel frem. Ligeledes anes også fjernt et strejf af syrlighed fra citrusfrugter. Alkoholen er ikke af finde i duften.

Tomintoul Peaty Tang - Miniature

Tomintoul Peaty Tang – Miniature

Palette:

Sødmen fra malt, bær og moden frugt smages som det første. I smagen er det også æbler, henkogte pærer og skovbær, der kommer frem. Bærrene er mere fremtrædende i smagen end de søde frugter er. Den søde piberøg følger hurtigt efter, og pakker smagen ind. Efter et par nip af glasset kommer vanilje lidt frem. Ligeledes opfanges lidt syrlighed og bitterhed i baggrunden. De 40% Vol alkohol er ikke at finde i smagen på denne Speyside whisky.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Ganske som i både duft og smag, så er afslutningen også præget af sødme og røg. Frugtsødmen er mere tilbagetrukket i afslutningen, mens vanilje kommer mere frem. Den syrlige note er langt tydeligere i afslutningen, og virker næsten som smagen af lemon. For første gang smages også nu en snert af egetræ mens lidt kanel prikker på tungen. Slutteligt tørrer munden en anelse ud, mens man sidder tilbage med lidt bitterhed, og en let smag af sødmefuld røg.

Hvad siger producenten:

Tomintoul “With A Peaty Tang” has been made with peated malt barley to give it a deep smoky flavour. This makes “Peaty Tang” very unusual, most distilleries in the Speyside region do not use peat.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide en whisky, hvor sødme og røg er det dominerende, så kan man godt købe denne flaske. Den tilbyder ikke voldsom stor kompleksitet, men stadig en nogenlunde oplevelse. Den lette syrlighed i eftersmagen, er med til at løfte en lidt kedelig whisky et niveau op. Man kan købe en flaske for omkring 350,- kroner. Hvis man lige har startet sin whisky-rejse, og har fået mod på røget whisky, så kan denne aftapning godt være et fint sted at starte. For den mere erfarne whisky-nyder, skal man nok lede andre steder, og jer er tilfreds med, at det kun er en miniature flaske jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Tomintoul Peaty Tang er, at det er en ufarlig røget whisky, der nok egner sig bedst til nybegynderen.

Bell’s Original – Blended Scotch Whisky

Bell’s Original – Fine Aged

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Diageo
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Bell’s Original er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Bell’s var oprindeligt et mærke, der var produceret af Arthur Bell & Sons Ltd. Det er nu overtaget af spiritusgiganten Diageo. Det har ikke været muligt at finde meget information om produktet. Der udmeldes ikke noget om hverken fadtyper, alder eller andet om denne blended scotch whisky. Der står blot at den er “Fine Aged”.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #360

Anmeldelse af Bell’s Original

Næse:

Næsen rammes først af en let sødme fra malten. Der følges op med noter af citrusfrugter og nyslået græs og hø. I baggrunden fornemmes lidt noter af honning- og frugtsødme. Efter at have smagt på whiskyen, kommer lidt vanilje og karamel frem i smagen. Man mærker ikke de 40% Vol. alkohol i duften.

Bell's Original - Miniature

Bell’s Original – Miniature

Palette:

Sødme fra malten rammer også munden som det første. Der følges hurtigt op med stærke krydderier som peber og kanel, der ligger sig på tungen, og giver en lidt prikkende fornemmelse. Gradvist kommer sødme fra honning og lidt modne røde æbler en anelse frem. Momentvis kommer en snert af egetræ og vanilje frem i smagen på denne blended whisky. Heller ikke i smagen gør alkoholen sig bemærket.

Afslutning:

Der er kort afslutning på denne whisky. Sødmen ligger sig som et let lag på tungen. Samtidig opleves stærk peber og kanel stadig momentvis. En let smag af citrusfrugt kommer frem, og giver en let syrlig fornemmelse i munden. Lidt bitterhed fra egetræ kommer frem, inden man sidder tilbage med restsødme fra malten.

Hvad siger producenten:

“Arthur Bell believed that careful blending could produce whiskies greater than the sum of their parts. Over 150 years later our master blenders still follow his exacting standards. Only the richest , oak-aged whiskies are for Bell’s Original to give it a rewarding, characterful flavour.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whisky oplevelse. Den egner sig sikkert fint i drinks, men den kan også sagtens drikkes rent, da den som sådan ikke generer nogen. Man kan købe en flaske for cirka 150,- kroner. Personligt ville jeg nok vælge, at spare lidt flere penge sammen, og i stedet bruge dem på en single malt whisky. Nuvel, som en dram man sidder og drikker en hel aften sammen med vennerne, uden man behøver tage stilling til det man har i glasset, så er den sikkert ganske fin. Konklusionen på denne anmeldelse af Bell’s Original Blended Scotch Whisky er, at den ikke tilbyder meget mere, end en kæp i øret, hvilket også lejlighedsvist kan være fint nok.

Glengoyne 10 Year Old – Highland Single Malt Scotch Whisky

Glengoyne 10 Year Old – Amerikansk og europæisk ex-sherry fad

Destilleri: Glengoyne
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glengoyne 10 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen fremstilles af Glengoyne Distillery, der ligger i Highland regionen. Whiskyen har modnet på et mix ex-bourbon fad, samt ex-sherry fad af både amerikansk og europæisk egetræ. Lagringen er foregået i minimum 10 år, som det også fremgår af etiketten. Den fremstillet med brug af kølefiltrering, men der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #342

Anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old

Næse:

Maltsødme kommer op af glasset som det første. Der følges efter med grønne æbler og let syrlige citrusfrugter. Der kommer hurtigt lidt vanilje og karamel frem i duften. Efter nogle minutter i glasset fornemmes en let honningsødme. Ligeledes anes svagt lidt egetræ i baggrunden, der tilføjer en let bitter note. Sammen med de syrlige frugter minder denne bitterhed lidt om den man kender fra revet citron-skal. Man mærker ikke de 40% Vol alkohol i duften.

Glengoyne 10 Year Old - Miniature

Glengoyne 10 Year Old – Miniature

Palette:

Både sødme og syrligheden rammer smagsløgene, når man første gang smager på denne whisky fra Glengoyne Distillery. Der smages malt- og honningsødme. Samtidig giver grønne æbler og citrusfrugter en del syrlighed. Der mærkes også straks stærk peber og kanel på tungen, der dog hurtigt aftager igen. Efterhånden som man får taget et par nip til drammen kommer lidt tørrede frugter frem. Der smages nu rosiner og lidt abrikoser. Lidt egetræ kommer også en anelse frem, og giver lidt bitterhed. Alkoholen mærkes ikke i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne dram. De tørrede frugter dominerer først, og der smages stadig rosiner og abrikoser. De syrlige frugter, og stærk peber kommer momentvis en anelse frem. Bitterheden bliver gradvist tydeligere, og tørrer munden en anelse ud. Man efterlades med lidt vanilje og smag af karamel.

Hvad siger producenten:

“Smooth, fruity and incredibly moreish Fresh green apples, toffee and a hint of nuttiness. This is the taste of distilling slower than anyone else in Scotland, of barley we dry by air – never peat – and of hand-selected sherry casks crafted from European “

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Særligt imponerer det, hvordan den først har ex-bourbon fad karakter, der efterfølgende skifter over til mere typisk ex-sherry fad karakter. Der findes gode karakterer i begge typer fad, og det viser denne dram til en hvis grad. Er man rutineret whisky-drikker er den måske en anelse tam, men kan nydes som en hverdags-dram. For nybegyndere har den til gengæld en del at tilbyde, og den bør komme igennem ens whiskysamling på et tidspunkt. Man kan købe en flaske for cirka 350,- kroner. I det prisleje er den fuldt ud konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old er, at det er en fin entry-level dram og hverdags whisky.