Lochlea First Release – Single Malt Scotch Whisky

Lochlea First Release – Ex-bourbon og ex-PX fad

Lochlea First Release er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på Lochlea Distillery i Lowland regionen i Skotland. Som navnet antyder er dette deres første udgivelse, eller “Inaugural Release”. Whiskyen har lagret på first fill ex-bourbon dad first fill ex-sherry fad, der tidligere har indehold Pedro Ximenez sherry. Det vides ikke hvor længe den har lagret på disse fad, da aftapningen kommer uden aldersangivelse. Destilleriet begyndte at destillere i 2018, og denne flaske er sendt på markedet i 2022, så 3 år er et ganske fornuftigt bud.Der er afttappet i alt 7385 af denne første whisky fra destilleriet. Halvdelen er sat til salg i UK den 25. januar 2022, og resten er sat til salg på 10 andre markeder i Europa og Nordamerika. Som altid er disse første aftapninger efterspurgt, men jeg var heldig at finde en dansk webshop, hvor man kunne forudbestille udgivelsen. Whiskyen er aftappet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #400

Anmeldelse af Lochlea First Release

Næse:

En let duft af tørrede rosiner kommer op af glasset som det første. Denne duft ændrer sig gradvist til at minde mere og mere om kokos. Bagved ligger en note af revet skal fra citrusfrugter og nyslået græs. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter kommer lidt honning og blomster frem. Når man også har smagt på denne Lowland whisky, fornemmes svagt også lidt vanilje og karamel. Alkoholen mærkes i næsen, og den forekommer en anelse sprittet.

Lochlea First Release

Lochlea First Release

Palette:

Alkohol smages som det første, men det aftager hurtigt. Et par dråber vand kan forsigtigt tilsættes, da den ikke tåler meget, for at blive udvandet. Der mærkes hurtigt stærk ingefær og wasabi på tungen, der givet et kraftigt første indtryk. Langsomt kommer honning- og vaniljesødme frem i smagen. I baggrunden opfanges en snert af karamel og rosiner. Momentvis opleves en smule egetræ og citrus i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Stærk Ingefær og wasabi smages stadig, men aftager gradvist. Momentvis erstattes det af en smag af friske mynteblade. En smule bitterhed kommer frem. Sammen med bitterheden fremkommer lidt kokos, der også var at finde i duften. Smagen aftager mens sødmen fra rosiner og honning ligger sig i munden. Men efterlades med et strjf af lakridsrod, inden munden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“For us, on the nose it is bursting with fresh orchard fruit and zesty orange, with vanilla fudge and a lovely cereal note in the background. The palette is rich and sweet with burnt caramel and hazelnuts with a medium mouth coating to finish while still holding on to that fruit.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide ung whisky, der er tydelig frisk og sprudlende, men ikke har meget tyngde, så er dette et godt valg. Er man mere til whisky med alder og mere dybde, så skal man se andre steder hen. Jeg gav 579,- for en flaske, da den den blev udgivet. Som et første skud fra et nyt destilleri, er det umiddelbart en fair pris, da de ofte er i relativ høj kurs hos nysgerrige entusiaster. Som første forsøg er det fint, og det bliver uden tvivl spændende at følge destilleriets videre færd. Det er sikkert ikke sidste gang jeg forsøger med en flaske fra dem på min whisky rejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Lochlea First Release er, at den som forventet fremtræder meget ung, men den viser fine takter til fremtidige aftapninger.

3/5 (1)

Linkwood 1997 15 Year Old – Gordon & MacPhail 1997/2013

Linkwood 1997 15 Year Old – Denmark Exclusive

Linkwood 1997 15 Year Old er en whisky på 46% vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Linkwood Distillery, der ligger i Speyside regionen. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Gordon & MacPhail. Der er tale om en single cask aftapning fra et genbrugt ex-sherry hogshead fad nummer #9655. Råspritten er destilleret den 29-09-1997, og senere aftappet den 17-05-2013, hvilket gør whiskyen 15 år gammel. Der er er aftappet i lat 306 flasker, og den er del i serien “Denmark Exclusive”. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #397

Anmeldelse af Linkwood 1997 15 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en markant sødme, der kan minde lidt om den man kender i candyfloss i tivoli. Det er en lidt brændt og frugtig sødme. Langsomt bliver frugtsødmen tydeligere, og røde modne æbler kommer tydeligt frem.Efter nogle minutter i glasset kommer duften af solmodne blommer lidt frem. I baggrunden opfanges en smule citrus, som det man kender i skallen fra en revet citron. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Linkwood 1997 15 Year Old - Sample

Linkwood 1997 15 Year Old – Sample

Palette:

De solmodne blommer, der efterhånden kom frem i duften, er det første der samges i denne Speyside whisky. Bagved sødmen fra blommerne opfanges hurtigt en let note af citrusfrugt og nyslået græs. Efter et par nip til drammen, opfanges noter af blomsterhonning. Lejlighedsvist mærkes lidt stærk ingefær og wasabi på tungen, men det er hurtigt væk igen. Heller ikke i smagen er de 46% Vol. alkohol tydelige.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Honningsødmen er dominerende og i eftersmagen, og ligger sig som et fint lag i munden. Bagved opfanges stadig lidt søde blommer, Noterne af citrus træder tydeligere frem i afslutningen. En anelse bitterhed fremkommer til sidst, og tankerne ledes i retning af mokka og mørk chokolade. Alkoholen giver lidt varme i munden.

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kombinationen mellem kraftig sødme med syrligheden fra citrusfrugter og lidt stærk ingefær, giver en ganske god oplevelse. De lidt tunge noter af blommer og honning, får et næsten frisk pift og løft med citrus og ingefær. Det virker godt sammen, Det ville dog gære at foretrække at man kunne få den i en cask strength aftapning, for lige at give den det sidste løft. Man kan købe en flaske for omkring 650,- kroner, hvis man er heldig at få fat i en af de kun 306 flasker. Det er en whisky som jeg gerne ville have haft mulighed for at følge igennem en hel flaske, men jeg må desværre nøjes med en 3 cl. smagsprøve. Konklusionen på denne anmeldelse af Linkwood 1997 15 Year Old er, at det er fin dram, hvor sødme og syrlighed i fællesskab løfter oplevelsen.

3/5 (1)

GlenDronach 8 Year Old – The Hielan’

GlenDronach 8 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet af GlenDronach Distillery, der et af de destillerier i Skotland, som ligger i Highland området. Whiskyen er modnet og blended i 8 år på en kombination af ex-bourbon og ex-sherry fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #389

Anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’

Næse:

Der duftes først lidt friske frugter. Der duftes umodne grønne æbler, der gradvist ændrer karakter, og bliver mere som citron eller lime. Der kommer efterhånden en svag duft af rosiner og svesker frem. Når man har smagt på drammen kommer vanilje, mælkechokolade og en anelse lakridsrod også frem i duften. Alkoholen mærkes lidt i næsen, men den virker ikke sprittet. Vand kan tilsættes hvis der er behov, og ændrer ikke duften.

GlenDronach 8 Year Old The Hielan' - Miniature

GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ – Miniature

Palette:

Søde rosiner og dadler, som også var i duften, rammer munden som det første. Der mærkes også hurtigt stærk kanel og muskatnød, der giver en lidt varm fornemmelse i munden. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer de lettere noter frem fra baggrunden. De syrlige æbler og citrusfrugter kommer lidt frem i smagsbilledet. Ligeledes smages nu også vanilje og mælkechokolade. Alkoholen er mere afdæmpet i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Kanel og muskatnød giver stadig lidt varme og prikken på tungen. For første gang kommer lidt bitterhed frem, sammen med lidt smag af lakridsrod. Sammen med lidt honningsødme tilføjer vanilje og mælkechokolade en blød fornemmelse i munden, på trods af lidt varme og bitterhed. Kombinationen minder lidt om det man kender fra kaffe med fløde, som man fik ved sin mormor som barn.

Hvad siger producenten:

“This single malt has been matured and married in a combination of the finest bourbon and sherry casks for at least 8 years. Non-chill filtered, of natural colour and bottled at 46%, The Hielan’ encompasses a unique combination of sweet, buttery aromas with spicy, sherry overtones. The Hielan’ is a tribute to the dialect spoken in the distillery’s surrounding area in the Scottish Highlands.”

Konklusion:

Dette er en udemærket whisky, uden at imponere. Der er fine noter af syrlige friske frugter, søde tørrede frugter, stærke krydderier og mælkechokolade. Alt sammen ganske godt. På trods af dette virker whiskyen en anelse tynd i sit udtryk, og man sidder tilbage med et ønske om, at der godt må mere af det hele. Den viol egne sig godt til en nybegynder eller som en hverdagsdram til den mere erfarne Man skal give cirka 350,- kroner for en flaske. Det er en ganske fair pris, hvor de fleste kan være med. Den kommer trods alt med 46% Vol. alkohol og uden kølefiltrering, hvilket er ganske godt af en entry-level dram. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’  er, at whiskyen godt måtte vise lidt mere, men som entry-level dram klarer den sig godt.

3/5 (1)