Irish Red Ale – en del af Dew & A Brew serien fra Randers

Irish Red Ale – lagret på fad fra Tullamore Dew

Irish Red Ale på 5,3% Vol. er brygget af Randers Bryghus. Bryggeriet er beliggende i Randers i Jylland. Øllen har lagret på fad fra den trippel destillerede whiskey Tullamore Dew fra Irland. Denne øl udgør en trediedel af serien fra bryggeriet, der kaldes Dew & A Brew serien. Serien består yderligere af en Smoked Porter og en American Pale Ale, der også har relation til Tullamore Dew. På flasken står at øllen har en bitterhed (IBU) på 28, og farve (EBC) på 29. De tre øl i serien er alle udgivet i begrænset oplag, som en såkaldt limited edition.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #34

Anmeldelse af Irish Red Ale

Næse:

Man bliver først ramt af en god sødme i næsen, når man dufter til denne øl. Man fornemmer en tydelig tilstedeværelse af maltsødmen, der giver et godt og fyldigt indtryk. Der er ikke meget humle eller bitterhed at dufte. Til gengæld så syntes jeg faktisk godt man kan ane, at øllen har ligget på fad fra whiskey. Det tilfører et fint lille twist til oplevelsen.

Irish Red Ale

Palette:

Smagen er tydeligt præget af karamel. Sum i næsen, så er der også en god maltsødme i smagen. Det giver øllen et godt og kraftigt udtryk, på trods af den relativt lave 5,3% vol alkohol. Heller ikke paletten bærer præg af tilstedeværelse af humle. Man fornemmer dog en lille snert af bitterhed, som sagtens kan komme fra fadlagringen.

Afslutning:

Øllen har en mellemlang afslutning, der også er præget af god restsødme. Man fornemmer også her at øllen har lagret på whiskey fad. Det giver et lidt bittert udtryk i afslutningen. Sidst i forløbet tørrer munden en smule ud. Lidt som man kender det fra en god, lagret whisky, hvor fadet har fået mere dominans.

Hvad siger producenten:

“Denne Irish Red Ale, brygget med omsorg og respekt for traditionerne, fremstår gyldenrødt med et cremet, råhvidt skum, der har masser af fylde og høj viskositet.

Konklusion

Øllen fra Randers Bryghus er ganske fin. Ikke at den tilbyder stor kompleksitet og er en kæmpe smagsoplevelse som sådan. Den giver dog et ganske godt indtryk af en øl, der er let drikkelig, og man kan fornemme, at den faktisk har lagret på whiskey fad. Noget som andre øl, der også har lagret på gamle fad, ikke altid evner. Man kan købe øllen for omkring 25,- kroner, og det mener jeg helt klar den er værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Irish Red Ale, er at det er en ganske fin øl, der rigeligt ar pengene værd.