Tur til Dublin 2026 – Destillerier i Dublin

Hjem » Reportage

Tur til  Dublin 2026 – Whiskyblog.dk’s første tur til Irland

Efter min kone og jeg har været på to rejser til Edinburgh i sommerferien 2024 og 2025, så er det nu tid til at prøve at opleve de mange destillerier i Dublin. Vi har været utroligt glade for at besøge Edinburgh og Skotland, og vi overvejede alvorligt en tredje tur derover. Efter grundige overvejelser blev vi dog enige om, at årets ferie skulle gå til Dublin. Udover de mange destillerier i Dublin, er der også mange andre oplevelser, og vi havde brug for et referencepunkt, til vores kærlighed til Edinburgh.

Vi har hjemmefra booket os ind på The Morgan Hotel, der ligger i det kendte Temple Bar distrikt, da vi vi bo så centralt som muligt. Vi elsker at gå rundt, og alle de oplevelser vi havde planlagt hjemmefra, er alle indenfor gå afstand fra vores hotel. Under vores forberedelser hjemmefra har vi booket flere guidede ture til blandt andet en byvandring,  Guiness Storehouse, destillerier og en heldagstur til Belfast i Nordirland.

Oplevelser på vores tur til Dublin

Dag 1: Temple Bar distriktet

Som sædvanligt har vi taget flyet 6.20 fra Aalborg til Schiphol, hvor vi efter et par timers ventetid endelig sætter kursen mod Dublin Airport. Efter en taxa tur ankommer på The Morgan Hotel klokken 14.00. Vi får tjekket ind på hotellet, og begiver os hurtigt ud i området, for at komme ned til Temple Bar Food Market, der er i nærheden, der altid er om lørdagen, men allerede lukker klokken 16.00. Aftensmaden blev indtaget i det lokale craft bryggeri Urban Brewing.

Dag 2: Jameson, Guinness Storehouse og Roe & Co Distillery

Vi starter dagen med at gå ud og se Jameson Bow Street, Der er ikke booket en tur, så vi neøjes med at se shoppen. Hjemmefra har vi booket en guidet tur til Guiness Storehouse og Roe & Co Distillery. Vi mødes foran Arthurs Pub kl. 14.00: Vi er de eneste der er tilmeldt turen, så det bliver en privat guidet tur. Herefter går turen først til Guiness Storehouse, hvor turen naturligvis sluttes af med en Irish stout på lagerets roof-top bar. Herefter går vi hen til Roe & Co Distillery, hvor vi efter en guidet rundvisning er til en lille smagning af stedets whiskey, og får man lov at blende sin egen whiskey. På vej tilbage til turens slutdestination, Irlands ældste pub The Brazen Head, viser guiden os forbi den gamle kobberkedel fra Powers Distillery. Da det er søndag, skal vi naturligvis i kirke. Derfor sluttes dagen selvfølgelig med mad og øl på baren The Church, der ligger i en ombygget kirke.

Dag 3: Christ Church Cathedral, Dublin Castle, Book of Kells og Viking Splash

Kl. 11.00 starter dagen foran Ha’penny Comedy Club, på endnu en guidet tur vi har booket ind hjemmefra. Vi går igennem Temple Bar distriktet hen til Christ Church Cathedral, Herfra går vi videre til Dublin Castle. Turen går nu mod Trinity College og The Book of Kells, hvor vi på vejen kommer forbi flere af Dublins seværdigheder. Vi kommer forbi  Dubh Linn Garden, Rådhuset, Dame Lane, Molly Malone statuen, Sankt Andreas Kirken og det irske parlament. Turen sluttes af med en times tid i Trinity College, hvor vi selvfølgelig skal se The Book of Kells. Mens vi er der. går brandalarmen pludselig, så turen afbrydes, og den genoptages ikke. Efter denne tur, havde vi booket os ind til en Viking Splash Tour, der er en tur rundt i byen, og i kanalen, i et amfibiekøretøj. Aftensmaden indtages på The Porterhouse Brew Pub, der deler ejer med Dingle Distillery.

Dag 4: Belfast, Dunluce Castle og Giant’s Causeway

På denne fjerde dag kan vi ikke nå at spise, den ellers glimrende, morgenmad på hotellet, så de pakker en madpakke til os, som vi kan tage med. Vi skal mødes klokken 7.00 foran Dublin Bus Head Office til en heldagstur i bus. Først går turen helt op nordpå, hvor der gøres holdt ved Dunluce Castle, hvor blandt andet serien Game of Thrones er optaget. Det er dejligt vejr, så der udsigt helt til den kendte skotske ø Islay ude i horisonten. Næste stop er Giant’s Causeway, der er et af UNESCO’s verdensarvssteder. Her bruger vi et par timer mellem de imponerende basaltsøjler. Vi drager herefter til Belfast, hvor der er en guidet byvandring. Den leder os blandt andet forbi Belfasts rådhus, St. George’s Market og Victoria Square. På vejen kører vi lige forbi Bushmills Distillery, som vi dog kun ser fra bussen. Vi returnerer efter en begivenhedsrig dag tilbage tilbage i Dublin ved 20.00 tiden. Endnu en gang indtages aftensmaden på The Porterhouse Brew Pub.

Dag 5: Teeling Distillery , The Dublin Liberties Distillery og Pearse Lyons Distillery

Dagen skal blandt andet bruges på at besøge flere destillerier i Dublin. Vi ligger hårdt ud med en destilleri rundvisning på Teeling Distillery allerede klokken 11.00. Efter rundvisningen smages på Teeling Small Batch, og de har mixet en drink med deres produkter. Jeg aftapper en single cask flaske på destilleriet. Whiskeyen har lagret på bøgetræ. På vej videre drejer vi forbi The Dublin Liberties Distillery, der ligger nærmest lige op ad Teeling. Vi går efterfølgende lidt rundt på egen hånd i byen, inden vi klokken 17.00 har booket rundvisning på Pearse Lyons Distillery. Ligesom baren The Church, vi besøgte den første aften, ligger destilleriet også i en gammel kirke. Rundvisningen afsluttes med en smagning af destilleriets whiskeyer Ha’Penny Original, Pearse 5 Year Old Original og Pearse 7 Year Old Distiller’s Choice, samt noget gin. Maden indtages på The Porterhouse Brew Pub, der er nærmest er blevet et stamsted for os.

Dag 6: Shopping og Temple Bar

Dette er den eneste dag på turen, hvor vi ikke har planlagt noget hjemmefra. Dagen bruges på lidt shopping i blandt andet George Street Arcade og på Grafton Street. Vi bruger eftermiddagen i baren Temple Bar, som deler navn med distriktet vi bor i. Distriktet kan vel bedst sammenlignes med Dublins svar på vores lokale Jomfru Ane gade. Vi hører live irsk folkemusik, og der ryger naturligvis lidt irsk kaffe, med barens eget whiskey blend, og et par Guinness indenfor vesten.

Dag 7: Hjemrejse fra Dublin

Turen går nu hjemad. Efter et solidt morgenmåltid på hotellet, tager vi en taxa til lufthavnen. Flyet afgår planmæssigt klokken 11.10. Efter et par timer i Schiphol, tager vi nu endelig turens sidste ben. Vi rammer endelig Aalborg med en times forsinkelse klokken 18.40. Vi glæder os til at komme hjem til vores Golden Retriever Albert, der er blevet passet af mine forældre og vores datter.

Konklusion på vores tur til Dublin 2026

Det har været en dejlig ferie. Vi har tidligere haft god succes med at planlægge mange af feriens oplevelser hjemmefra, hvor der er booket guidede ture. Det har endnu en gang vist sig at være en god forberedelse for os. På den måde er vi sikret adgang til nogle af de turiststeder, der ofte kan være svære at få adgang ind til i højsæsonen, da de jævnligt melder udsolgt, eller har timelange køer.

Dublin er fin som alternativ til Edinburgh. Når det er sagt så er jeg ikke i tvivl om, at vi helt sikkert kommer tilbage til Edinburgh. Om vi kommer tilbage til Dublin står hen i det uvisse, men der er stadig oplevelser vi har tilgode i byen. Det kunne måske være interessant, at besøge byen, hvor vi ikke har planlagt helt så meget hjemmefra, men mere udforsker på egen hånd. Hvis man er glad for whiskey, så vil jeg om ikke andet, anbefale at man besøger de forskellige destillerier i Dublin.

Hødal Single Estate Peated Whisky – Fadsmagning 1 år

Hjem » Reportage

Hødal Single Estate Peated Whisky – Fadsmagning af fadandel

Destilleri: Nordisk Brænderi
Land: Danmark
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: N/A
Alder: 1 år
Fadtype: Sherry
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★★

For cirka et år siden var jeg til påfyldning af et fad hos Nordisk Brænderi i Fjerritslev, og det er nu tid til at smage Hødal Single Estate Peated Whisky 1 år. For nogle uger siden modtog ejerne af andele i dette fad, en indbydelse til fadejerdag, hvor der er mulighed for at smage på udviklingen af vores kommende whisky. Destilleriets egen producerede malt er røget med lokal udgravet tørv. Fadet er et 100 liters ex-sherry fad no 73a, der først har indeholdt Pedro Ximenez sherry, og efterfølgende rom af mærket Wanderum. Råspritten blev påfyldt fadet den 13. April 2025. Dette er den første Single Estate Peated Whisky fra destilleriet, og fadet blev fyldt få dage efter underskrivelse af “Det Danske Whiskymanifest”. Fadsmagningen, af dette et årige private cask, finder sted søndag den 19/4 fra klokken 14.00 til 17.00 hos destilleriet.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Besøg hos Nordisk Brænderi

Efterhånden som klokken nærmer sig 14.00 begynder ejerne af andele i fadet stille og roligt at indfinde sig  Anders Bilgram siger velkommen til flokken på omkring 25 personer, og det bemærkes, at der er repræsentanter tilstede for alle andelsejere af fadet. Herefter bevæger vi os igennem produktionslokalerne, og ind i lagerrummet, hvor fadet er placeret.

Hødal Single Estate Peated Whisky

Hødal Single Estate Peated Whisky

Anders fisker omkring en halv liter op fra fadet, og vi går tilbage til destillationsrummet. Githa hælder en dram op til hver fra fadet, og det er nu tid til at smage, hvad et års modning har gjort ved råspritten. Der er på dagen mulighed for at købe destilleriets varer til fordelagtige priser. Min kone køber en flaske Danish Whisky Megablend First Edition 2026 til mig. Den blev hældt på Mega-fedet få dage før vores fad blev påfyldt. Githa er flink at give mig en flaske Hødal Whisky Smoky Passion 5 år med hjem til anmeldelse her på bloggen, så den postes inden så længe. Efter at have smagt på fadprøven bevæger vi os over i “Røverstuen”, hvor der diskes op med kaffe, the, hjemmebagt kage samt alle de smagsprøver man lyster fra destilleriets produkter. Jeg prøver et glas af Fortrylleren, som er en dejlig dram.

Hødal Single Estate Peated Whisky 1 år

Næse:

Der er tydelig note af aske-røg, men det er en lidt tilbagetrukket tør røg, der ikke på nogen måde dominerer. Destillatet træder fint frem, og der er tydelige noter af græs med et strejf af citrusfrugter som grape og revet skal fra en citron. Alkoholen fornemmes, uden det virker sprittet, på trods af højt alkoholdindhold og lav alder.

Hødal Single Estate Peated Whisky 1 år

Hødal Single Estate Peated Whisky 1 år

Palette:

Alkoholen er væsentlig mere fremtrædende i smagen, og det mærkes at det er ung spiritus vi har fat i. Hurtigt komme den tørre askeagtige røg frem. Der kommer herefter sødme fra lidt modne æbler og pærer. Der følges hurtigt pop med syrlighed, der leder tankerne i retning af nyslået græs og usødet grapefrugt.

Afslutning:

Der er kort afslutning på denne kommende whisky. Der fornemmes lidt restsødme fra modne frugter, der dog hurtigt viger pladsen for syrligheden fra grapefrugt. Der ligger et fint lag af røg, der har en anelse mere blødhed og sødme i afslutningen, der giver associationer til grillet kød. Man står tilbage med varme fra den ukendte, men høje, alkoholprocent.

Hvad siger producenten:

“Det bliver et fad, hvor vi for første gang har eksperimenteret med at tørre malten med varme og røg fra tørv gravet af de gode tørvebisser fra Moseby og Udholm. Det er tørv, som er forarbejdet efter gamle nordjyske traditioner, og gennem flere dage har varmen i ovnen tørret malten, mens røgen har tilføjet en behagelig aroma.”

 

Konklusion:

Det har været en dejlig eftermiddag i det Nordvestjyske. Som sædvanligt var der god behandling fra Anders og Githa, der gerne viser destilleriet frem. De deler også rundåndet smagsprøver fra Nordisk Brænderi ud på en dag som denne. Forventninger til den kommende whisky blev indfriet, og jeg ser virkelig frem til at følge udviklingen de næste år, indtil det skal aftappes. Anders Bilgram var om muligt endnu mere spændt end os, på at smage denne første røgede Single Estate whisky fra destilleriet. Lad os bare sige, at han både så og lød tilfreds med resultatet indtil videre. Konklusionen på denne dag med fadsmagning af Hødal Single Estate Peated Whisky 1 år er, at den viser virkelig gode takter, og jeg ser frem til næste års smagsprøve.

Tur til Edinburgh 2025 – Pubs i Edinburgh

Hjem » Reportage

Tur til Edinburgh 2025 – Whiskyblog.dk’s anden tur til Skotland

Min kone og jeg var på vores første tur til Edinburgh i sommerferien 2024. Her fik vi set de fleste af de ting, som man skal se, når man besøger denne fantastiske by for første gang. Vi mente dog ikke vi havde fået set nok, og vi blev hurtigt enige om, at vi ville en tur derover igen. Det bliver så allerede igen i år. Vi vil denne gang forsøge at opleve de lidt mindre seværdigheder, bydele og i særdeleshed de lokale pubs. Vi spiste på et par forskellige under vores sidste besøg. Vi var særligt glade for The Advocate, der lå lige ved siden af vores hotel. Denne gang vil vi forsøge at være bedre til at hygge os om aftenen, på en af de mange pubs i Edinburgh.

På vores første tur boede vi i Old Town, lige op ad The Royal Mile, på Ibis Edinburgh Centre Royal Mile Hunter Square. Denne gang har vi besluttet at prøve et hotel fra samme kæde, Ibis Styles Edinburgh St Andrew Square, som er beliggende i New Town. Der er dog ikke langt rundt til tingene i centrum af byen. Dette illustreres meget godt, ved at der er 10-12 minutters gang mellem hotellet vi boede på første gang, og hotellet vi bor på denne gang.

Oplevelser på vores tur til Edinburgh

Dag 1: Grassmarket, Last Drop og The Rose Street Brewery

Vi ankommer til hotellet cirka 10.30, hvilket er for tidligt til at vi kan indtjekke. De lader os tille vore kufferter, så vi kan komme ud i byen. Der er markedsdag på Grassmarket om lørdagen, så det er vores første stop. Her finder man boder med diverse lokale varer, smykker og madboder. Vi tager ind og får en øl på The Last Drop, der efter sigende er den mest hjemsøgte pub i Skotland. Herfra går vi ned til Princess Street Gardens, og ser The Parish Church of St Cuthbert, Ross Fountain og The Flower Clock. Dagen sluttes af med aftensmad på The Rose Street Brewery.

Dag 2: Dean Village, Stockbridge market og The Black Rose

Sidste år besøgte vi både Stockbridge Market og Dean Village. Det havde været en fantastisk gåtur og oplevelse, så det havde vi besluttet at gøre endnu en gang. I højt solskin og 23 grader er turen langs Leith Water simpelthen fantastisk. Vi besluttede os for at tage tilbage til Grassmarket, hvor der ligger mange pubs, for at få os en øl. Et par tidligere hvade jeg fået en ny følger på Instagram, der tilfældigvis er bar manager på The Black Bull. Det er en utrolig dejlig pub han har, og vi fik en snak og han gav en dram. På vej tilbage mod New Town gik vi forbi Waverley Station, der har mange butikker og en flot arkitektur. Dagen blev afsluttet på pubben The Black Rose, der desværre ikke var den bedste oplevelse.

Dag 3: Port of Leith Distillery, Øl og Brewhemia

Vi havde hjemmefra bestilt en rundvisning på det nye lokale destilleri Port of Leith Distillery. Vi gik i regnvejr af Leith Walk hele vejen. På trods af regnen er det en fantastisk dejlig tur. Vi fik en glimrende rundvisning og smagning på destilleriet. Desværre har de ikke whisky klar endnu, da de forventer at første aftapning skal være omkring 8 år, så der blev smagt på diverse new make i stedet for. Hovedkvarteret for The Scotch Malt Whisky Society er beliggende i Port of Leith, så der skulle vi naturligvis forbi. Desværre for at finde ud af, at de holder lukket om mandagen. Som øl-nørd besluttede vi os for at besøge et par barer, der centrerer sig omkring lokale øl. Vi gik først forbi Fierce Beer, der blandt andet også laver fadlagret øl. Som en lille gimmick, har de i baren en live feed, at indtjekninger på Untapped på stedet. Herefter tik turen til The Wee Vault, der er det lokale Edinburgh bryggeri Vault City Brewings pub. Den levede op til navnet, da den virkelig var meget lille. Dagen blev afsluttet med dejlig mad og øl på Brewhemia.

Dag 4: Pitlochry, Aberfeldy Distillery og græsk

Vi havde god succes med endags ture under vores rejse til Edinburgh i 2024. Derfor havde vi hjemmefra booket endnu en af slagsen med Rabbies, der var samme selskab som vi brugte sidst. Første stop på turen var et fotostop ved Dunkeld. Herefter fortsatte turen til Black Linn vandfaldet, hvor vi gik en lille tur. Næste stop er den idylliske lille by Pitlochry, hvor vi gik en tur og spiste lidt frokost. Der var lige tid til at besøge Blair Athol Distilley, der ligger for enden af hovedgaden Herefter blev vi kørt til Queen’s View Visitor Centre, hvor der var mulighed for at nyde den flotte udsigt, samt tage et par billeder af Loch Tummel. Turens sidste stop var et besøg på Aberfeldy Distillery. Her var der en fin rundvisning, og vi smagte på Aberfeldy 12 Year Old, Dewars Blended 12 Year Old og Aberfeldy 21 Year Old. Efter en hård dag besluttede vi os for at spise på en græsk restaurant, der lå lige ved hotellet.

Dag 5: Calton Hill, SMWS og The Black Bull

Dagen startede med en tur på Calton Hill for at se de imponerende bygninger, og den fantastiske udsigt over Edinburgh. Blandt andet kan man se helt ud til havnen, hvor Port of Leith Distillery tårner sig op. Vi besluttede os for at tage endnu en tur af Leith Walk, så jeg kunne få besøgt SMWS hovedkvarteret. Denne gang var turen i solskin, hvilket blot gør det endnu mere fantastisk. The Vault blev besøgt, og jeg fik mig en dram af 10.270. På vej hjem slog vi et smut forbi den utroligt smukke botaniske have. Vi var blevet tørstige, og fik en øl på den lokale Hard Rock Cafe, hvor vi faldt i snak med guitaristen fra det Belgiske metalband Dyscordia. Vi havde haft et hyggeligt besøg på pubben The Black Bull et par dage tidligere, og vi besluttede os for at spise aftensmad der. Vi blev ikke skuffede, da de serverede dejlig traditionel pub-mad.

Dag 6: New College, Islander og The Advocate

Min kone havde hjemmefra bestilt tid til at lave en taske hos Islander, der har flere butikker i byen. På vejen derover gik vi forbi det utroligt flotte New College. Men Louise lavede taske, fik jeg besøgt et par whisky-butikker. Ved siden af den Islander butik, hvor Louise lavede taske, ligger det lokale destilleri Edinburgh Gin. Så her fik jeg slået den sidste halve time ihjel. Da hun var færdig med tasken fik vi en øl på pubben The Malt Shovel. Turen gik herefter ned i bunden af The Royal Mile, og vi kom tilfældigt ud på en af sidegaderne, og fandt det idylliske New Calton Burial Ground. På vej tilbage blev der nydt endnu en øl på pubben Tolbooth Tavern. Den sidste aften sluttes af, som på turen i 2024, med aftensmad på pubben The Advocate.

Dag 7: Hjemrejse fra Edinburgh

Efter morgenmaden tog vi tidligt i lufthavnen. Desværre blev vores fly mod Amsterdam en time forsinket. Efter sidste års tur, havde vi denne gang sikret os lidt længere lay.over, så det fik heldigvis ikke betydning. Vi kom trætte hjem til Nordjylland efter en begivenhedsrig uge.

Konklusion på vores tur til Edinburgh 2025

Det har været endnu en fantastisk tur til Edinburgh. Denne gang fik vi set de ting, vi ikke nåede sidste år. Desuden har vi fået et par glædelige gensyn, med ting vi så på vores sidste tur. Det utroligt gode vejr, hvor det kun regnede to af dagene, hvoraf den ene var mens vi var på bustur, har blot løftet oplevelsen. Vi var mere modige, og fik os bevæget væk fra de klassiske turiststeder, hvilket klart kan anbefales.

Intentionen om at besøge flere pubs blev indfriet. Det kan klart anbefales herfra, og der ligger mange fine oplevelser gemt. Der er både moderne pubs, med diverse lokale craft bryggerier, men også mere traditionelle pubs, med hvad dertil hører af mad og drikke. Vi fik kombineret begge dele. Nu har vi boet både i hjertet af Old Town og hjertet af New Town. Begge muligheder er fine, og har hver sine fordele og ulemper. Konklusionen på denne tur er, at det er bare at komme afsted, og indsnuse den gode atmosfære i byen og på de mange lokale pubs i Edinburgh.