Smoked Porter – Dew & A Brew fra Randers

Smoked Porter – lagret på fad fra Tullamore Dew

Smoked Porter på 5,2% vol. kommer fra Randers Bryghus, der er beliggende i Randers i Østjylland. Øllen har lagret på fad fra den klassiske irske whiskey Tullamore Dew. Øllen er en del af en serie bestående af tre forskellige øl, den såkaldte Dew & A Brew serie. Ud over denne øl, så er der brygget en American Pale Ale og en Irish Red Ale. Det oplyses at øllen har IBU (bitterhed) på 40, og EBC (farve) på 56. Serien er brygget som en limited edition.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #36

Anmeldelse af Smoked Porter

Næse:

Man dufter straks noget som minder om lakrids når man første gang stikker næsen hen til denne øl. Efter lidt tid finder man dog ud af at dette indtryk i virkeligheden er en blanding af andre aromaer, og så er det faktisk svært at genfinde dette udtryk af lakrids. Man dufter i stedet let røg, kraftig maltsødme og vanilje. Der er også noget indflydelse fra whiskeyen, som tilføjer et ekstra element. Der er ikke umiddelbart noget humle at spore i duften.

Randers Bryghus Smoked Porter

Randers Bryghus Smoked Porter

Palette:

Lakridsen, som hurtigt forsvandt i næsen, er til gengæld meget tydelig i smagen. Om der faktisk er tilsat lakrids ved jeg ikke, men smagen er tydelig. Mit gæt er dog, at det er sammensætningen af humle og malt, som giver den karakteristiske smag. Man smager tydeligt den kraftige påvirkning fra de mørke og hårdt brændte malttyper, der er brugt i øllen, hvilket desværre også giver øllen en lidt melet smag. Man fornemmer en lille snert af vanilje i baggrunden, hvilket formentlig kommer fra lagringen på fad.

Afslutning:

Øllen har en god og halvlang eftersmag. Her er det også fornemmelsen af lakrids, som er gældende. Ikke den søde, tykke lakrids, men nærmere den rå engelske lakrids, som godt kan virke lidt barsk, og nærmes tør. En tørhed som går igen igennem øllen. Man mærker ikke de 5,2% vol i øllen. Også i eftersmagen fremkommer svage toner af vanilje.

Hvad siger producenten:

“En letløbende, næsten kulsort porter med en cremet lysebrun skumkrone, der vedvarende hænger over brygget grundet havren, der er tilsat sidst i mæskningen.

Konklusion

Øllen er som sådan ganske udmærket og interessant. Jeg syntes det er spændende med noterne af lakrids, som er kendetegnende ved denne øl. Når det så er sagt, så syntes jeg måske det ville klæde øllen godt, med en smule mere sødme. Denne sødme kunne sagtens åbnes ved en forlænget lagring, hvor de lidt tørre indtryk blødes lidt op. Som håndbrygger har jeg erfaret at tørhed fra de hårdt ristede malttyper også minimeres, hvis man vælger at brygge med afskallet mat – såkaldt dehusked malt. Øllen kan købes til omkring 25,- kroner, og det er den i hvert fald værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Randers Bryghus Smoked Porter er, at den er ganske fornuftig, og man bør prøve den, hvis man er til de mørke øl.