Finest Imperial Stout – Vintage Release 2022

Hjem » Danmark » Side 5

Finest Imperial Stout – Lagret på Stauning Whisky fad

Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 16%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Stauning
Whiskyblog.dk: ★★★★

Finest Imperial Stout er en fadlagret Imperial stout på 16% vol. Øllen kommer fra det danske bryggeri Skanderborg Bryghus. Øllen er brygget med muscovadosukker og lakrids. Inden den er aftappet har den modnet 8 uger på aflagte fad fra Stauning Whisky Distillery. Denne Vintage release fra bryggeriet er fra 2023. Der er sat 900 nummererede flasker til salg, og jeg har her anmeldt flaske #652.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #511

Anmeldelse af Finest Imperial Stout

Næse:

En let sødme kommer først frem fra glasset. Der duftes mørk ristet malt. Gradvist kommer en smule bitterhed og tørhed frem i duften, og der giver associationer til det man kender i kaffe. Efter nogle minutter i glasset, opfanges fjernt lidt syrlighed, der både kan komme fra humlen, eller fra lagringen i de aflagte whiskytønder. Efter at have smagt på øllen, anes også et strejf af sød finsk lakrids i duften. Man mærker det er en øl med højt alkoholindhold, men uden den fremtræder sprittet.

Finest Imperial Stout

Finest Imperial Stout

Palette:

Sødme, som man kender det i sød lakrids, rammer smagsløgene først. Herefter følges op med sødme fra malten. Lidt bitterhed mærkes efter et par mundfulde, og ganske som i duften, leder det tankerne i retning af det, man også kan finde i kaffe. Efterhånden som man kommer ned i øllen, fremtræder den gradvist mere tør i sit udtryk, end den gør ved første indtryk. Ligeledes kommer der efterhånden et strejf af mørk chokolade mere frem. De 16% Vol er ikke markante i smagen, men det er dog tydeligt at det er en øl med relativt højt indhold af alkohol.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne øl fra Skanderborg Bryghus. Der ligger et fint lag af sødme fra malt og lakrids i munden. Bitterheden og tørheden er mere dominerende i eftersmagen, end den er i både duft og smag. Med dette bliver noterne af mørk chokolade tydeligere. Man sidder tilbage med et minde om stærk kaffe, mens man mærker varmen fra alkoholen brede sig i kroppen.

Hvad siger producenten:

“Finest Imperial Stout fra Skanderborg Bryghus er helt sin egen og udmærker sig med en unik smagsharmoni – skabt af de bedste råvarer. Efter nænsom mæskning af de bedste malte, en nøje kontrolleret fermentering på rustfri ståltanke, har den lagret på Stauning whiskyfade i 8 uger. Det er den unikke kombination – råvarer, håndtering og lagring på Stauning whiskyfade, der medvirker til at den ved første bekendtskab vinder din ”tillid”. “

Konklusion

Dette er en ganske fin øl. Kan man lide mørke øl, der har har et imponerende højt alkoholindhold, så er dette et godt bud på et godt køb. Leder man efter tydelig påvirkning fra lagringen på de aflagte whiskyfad, så skal man kigge andre steder hen. Da øllen blev lanceret havde den en prissætning på 299,- for en flaske med 75 cl., men koster i skrivende stund 125,- kroner på bryggeriets hjemmeside. Med præsentationen i en flot trækasse med træuld, og en flaske forseglet med voks, så er den nuværende pris ganske flot i forhold til alternativerne på markedet. Da jeg er opvokset i Skanderborg, og har været på bryggeriet flere gange, så har jeg naturligvis været igennem de fleste af bryggeriets øl. Denne aftapning er efter min mening en af de bedste, de har sendt på markedet indtil nu. Som et sjovt kuriosum, så har jeg en af fadene fra øllen til at stå foran min hjemmebar. Konklusionen på denne anmeldelse af Skanderborg Bryghus Finest Imperial Stout Vintage 2023 er, at øllen indtil nu er det bedste fra bryggeriet, men den store påvirkning fra fadlagringen skal ikke forventes.

Black Sabbath – Hjemmebrygget Imperial Stout

Hjem » Danmark » Side 5

Black Sabbath – ex Trolden 2018 Whiskyblog.dk Oloroso fad

Bryggeri: Dannevigs Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 12%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Trolden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Black Sabbath er en fadlagret Imperial Stout på 12% vol. Øllen er brygget af hjemmebryggeri Dannevigs Bryghus. Min kammerat Anders er manden bag, og han har vundet flere titler ved DM i håndbryg. Øllen har lagret på et miniature private cask, der tidligere har indeholdt whiskyen Trolden 2018 Whiskyblog.dk Oloroso. Fadet er påfyldt 8 liter øl den 8/7-2023 og er senere aftappet den 31/01-2025. Det betyder, at den har modnet på fadet i godt og vel halvandet år inden den er aftappet.

Anmeldelse #508

Anmeldelse af Black Sabbath

Næse:

Først rammes næsen af tydelig hårdt ristet malt. Der følges op med en let sødme fra karamel. Bagved trænger noter af kaffe og sort lakrids sig på, dog uden at blive dominerende. Momentvis opleves en let syrlighed i duften, der sammen med sødmen, leder tankerne hen i retning, af det man kender fra supermarkedsæblet Golden Delicious. Et strejf af egetræ kommer lejlighedsvist frem, efterhånden som øllen får lov at åbne sig op i glasset. Alkoholen fornemmes i næsen, dog uden øllen bliver decideret sprittet.

Black Sabbath

Black Sabbath

Palette:

Ganske som i næsen, rammes smagsløgene også først, af mørke og hårdt ristede maltnoter. Der smages mørk karamel og brun sukker. Bagved anes lidt kaffe, mørk sød lakrids, samt et strejf af vanilje. En smule syrlighed og bitterhed bliver mere fremtrædende efter at par mundfulde af øllen, hvilket sandsynligvis stammer fra øllens modning på fadet. Golden Deliciouis æblerne kommer også en smule frem i smagen. Man fornemmer at der er høj alkoholprocent i øllen, hvilket er med til at give en god fylde i munden.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Maltsødmen har lagt sig som et fint lag i munden. Der smages stadig sød lakrids og et strejf af kaffe. Bitterheden er mere dominerende i eftersmagen, hvilket giver associationer til det der kendes i mørk chokolade. Der mærkes varme i munden fra de 12% Vol alkohol. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket lidt for stærk kaffe, der har fået lige rigeligt med sukker.

Konklusion

Dette er en glimrende øl. Nu er jeg naturligvis lidt farvet af, at jeg selv har været en lille del af projektet, da jeg nu for anden gang har været med til at fylde alkohol i mit lille miniature fad. Øllen blev drukket fra fadølsanlæg, i selskab med en flok gode venner hjemme hos Anders. Der blev naturligvis hørt masser af god metal, og drukket rigeligt med hjemmebrygget fadøl. Ved samme lejlighed drak vi også “søster-øllen, der er fra samme bryg, blot lagret på 50 liters ex-rom fad i 12 måneder. Denne romfadlagrede version er indstillet til DM i håndbryg 2025, og det er også umiddelbart en bedre øl. Vi formoder, at denne whiskyfadlagrede øl nok kun skulle have haft omkring 6 måneders lagringstid, for at have siddet lige i skabet. Vi er en erfaring rigere, og vi skal helt sikker prøve lignende projekter igen. Når det er sagt, så er det første gang jeg opfanger tydelige noter af grønne æbler i en Imperial Stout, hvilket er ganske interessant. Konklusionen på denne anmeldelse af Dannevigs Bryghus Black Sabbath er, at det er fin øl, men den halve modningstid ville nok klæde øllet bedre.

Double Black Mash – Vintage 2022

Hjem » Danmark » Side 5

Double Black Mash – Bourbon Barrel Aged Version

Bryggeri: Amager Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 13%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon, Heaven Hill
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Double Black Mash er en fadlagret Double Mash Imperial Stout på 13% vol. Øllen kommer fra det danske bryggeri Amager Bryghus. Øllen har lagret på fad, der tidligere har indeholdt Elijah Craig 12 Year Old fra Heaven Hill Distillery. Øllen har modnet i 27 måneder på disse aflagte ex-bourbon fad, inden den slutteligt er aftappet uden brug af filtrering og pasteurisering. Flasken i denne anmeldelse er fra Batch #2338, der er årgang 2022 af denne aftapning.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #502

Anmeldelse af Double Black Mash

Næse:

Sødme kommer op fra ølglasset først. Der sødme fra fra malten, der hurtigt følges op med sødme fra vanilje og karamel. Langsomt følger en duft af mørk chokolade og kakao efter. I baggrunden anes svagt en let syrlighed, der godt kan komme fra humlen. Når øllen har stået i glasset i nogle minutter, kommer en duft af gammel fugtig kælder efterhånden mere og mere frem i næsen. Ligeledes fornemmes også efterhånden en smule sød finsk lakrids i duften. Alkoholen mærkes ikke i næsen.

Double Black Mash

Double Black Mash

Palette:

Ganske som i duften, så er sødme også det første som smages. Der er tydelig sødme fra vanilje og karamel. Der følges op med en let bitterhed, der sammen med et strejf af egetræ, der viser den lange lagring på de aflagte bourbon fad har haft sin påvirkning. Efterhånden som bitterheden tiltager en anelse kommer smagen af mørk chokolade og kakao mere frem i øllen. De 13% Vol alkohol er heller ikke tydelige i smagen, men er blot med til at løfte det generelle indtryk af øllen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Bitterheden dominerer i eftersmagen, og smagen af kakao er tydelig. Et strejf af syrlighed ligger fjernt i baggrunden. Momentvis opfanges lidt kanel på tungen, der dog hurtigt er væk igen. Langsomt aftager bitterheden og sødman tager slutteligt over, og man efterlades med et minde om sød finsk lakrids i munden, mens alkoholen giver lidt varme i mund og svælg.

Hvad siger producenten:

“Take a good thing and make it even better – that’s the philosophy behind Double Black Mash. This huge Imperial Stout was easily big and potent enough after the first mashing, but we thought what the heck let’s give it another spin. So we mashed it in a second time doubling everything that was already good while aiming for great. All grain, heavy duty, no nonsense. Did we hit what we aimed at? Well, that’s really up to you to decide. If you like it big and black this for is your kinda beer for sure.”

Konklusion

Dette er en dejlig øl. Kan man lide Imperial Stout, så er dette et godt køb. Hvis man samtidig har mod på at prøve en øl, der tydeligt bærer præg af en for øl lang lagring på fad, så gør det blot øllen endnu mere interessant. Hvis man kender smagen fra bourbon, så er der tydelig påvirkning fra den imponerende 27 måneder lange modning, som Amager Bryghus har givet denne øl. Man kan købe en flaske på 75 cl. for omkring 180,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Double Black Mash Vintage 2022 er, at vi her har fat i en øl fra øverste hylde, der virkelig bærer præg af den lange lagring på fad.