Kavalan Classic – Single Malt Whisky

Hjem » 2 Stjerner

Kavalan Classic – Single malt fra Taiwan

Destilleri: Kavalan
Land: Taiwan
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kavalan Classic er en whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet af Kavalan Distillery, der ligger i Yuanshan i Taiwan. Whiskyen er lagret på traditionelle ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Whiskyen er sendt på markedet uden aldersangivelse på kassen, hvilket også gør den til en NAS udgivelse. Den er fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #584

Anmeldelse af Kavalan Classic

Næse:

En tydelig duft af egetræ kommer op fra glasset, når næsen første gang nærmer sig. Dette aftager gradvist mere og mere, og en tydelig sødme fra tropiske frugter begynder at dominere. Der duftes moden mangofrugt og honningmelon. Der duftes et strejf af lys karamel og brun sukker. Momentvis opfanges noget der minder om kokos i næsen. Efter at have smagt på drammen opleves lidt limefrugt i baggrunden. De 40% Vol alkohol er ikke at mærke i duften.

Kavalan Classic - Miniature

Kavalan Classic – Miniature

Palette:

Sødmen fra modne mangofrugter og honningmeloner smages som det første. En syrlighed fra limefrugter følger op, men forsvinder dog ligeså hurtigt igen. Herefter smages lys karamel og vanilje. Sammen med et strejf af kokos ledes tankerne kortvarigt i retning af chokoladebaren Bounty. Efter et par nip til drammen bliver smagen af egetræ mere fremtrædende, og med sig har det en smule bitterhed, og lidt kanel på tungen. Alkoholen er tydeligere i smagen end i duften, uden denne whisky fra Taiwan dog på nogen måder forekommer sprittet.

Afslutning:

Der er medium afslutning på whiskyen. Egetræ dominerer i eftersmagen, sammen med både vanilje og lys karamel. Sammen med en smule bitterhed ledes tankerne i retning af chokolade og umodne mandler, der giver associationer til marcipanbrød. Kun lejlighedsvist smager de tropiske frugter igennem. Syrligheden fra limefrugter mærkes i baggrunden, mens munden efterhånden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“Kavalan Classic Single Malt Whisky exemplifies the sheer quality of whisky currently coming out of Taiwan. The skills of Master Blender Ian Chang work with the humid Taiwanese climate to create whisky that is diverse and complex. Fresh and clean, the spirit is rich with silky smoothness and hints of tropical fruits, mango in particular.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky, uden den imponerer specielt. Har man mod på at prøve en single malt whisky, der ikke lige nødvendigvis er skotsk, så er dette et fint bud på et godt køb. Denne aftapning giver en fin introduktion til whisky fra Taiwan, og hvordan et varmt klima påvirker modningen. Man kan købe en halv liter for cirka 450,- kroner. Med den prissætning er konkurrencen dog hård, særligt sammenlignet med skotsk single malt. Jeg er ganske tilfreds med at jeg kun har købt denne miniature flaske, og ikke har sendt penge efter en hel flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af Kavalan Classic er, at den er fin som introduktion til whisky fra Taiwan, men en fantastisk dram er det ikke.

Wolfburn Morven – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » 2 Stjerner

Wolfburn Morven – Lightly Peated

Destilleri: Wolfburn
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Wolfburn Morven er en single malt whisky på 46% vol. Den er fremstillet på Wolfburn Distillery i Highland distriktet. Whiskyen har lagret på ex-bourbon quarter cask fad. Det vides ikke hvor længe den har modnet på disse fad, da flasken kommer uden aldersangivelse. Denne whisky er endvidere ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #580

Anmeldelse af Wolfburn Morven

Næse:

En let duft af røg kommer først frem fra glasset. Det er en røg som den man finder i bålstedet dagen efter, der har været bål, og det har regnet henover natten. Der duftes friske grønne æbler. Efter lidt tid i glasset kommer vanilje gradvist mere frem. Sødmen bliver tydeligere, mens duften af æbler ændrer karakter til at være sødmefulde røde æbler. Efter at have smagt på drammen duftes en snert af egetræ i whiskyen. Alkoholen fornemmes i næsen.

Wolfburn Morven - Sample

Wolfburn Morven – Sample

Palette:

Den daggamle bålrøg smages også som det første. Herefter kommer sødme fra vanilje og modne æbler frem. Der mærkes sort peber og lidt kanel på tungen, der sammen med alkoholen giver lidt varme i munden. Efter et par nip til denne Highland whisky bliver bitterheden mere tydelig. Sammen med en smule tørhed giver det fornemmelse af ristede nødder og peanuts i munden.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Ristede og bitre peanuts smages stadig, mens man forsat mærker de 46% Vol alkohol i munden, der har en smule sprittet fornemmelse. De grønne friske æbler, der også kortvarigt er at finde i duften, kommer en smule retur i eftersmagen, og tilfører lidt syrlighed. Eftersmagen pakkes ind i et tyndt lag af røg. Man sidder tilbage med et minde om mælkechokolade mens munden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“This lightly peated whisky is made from malted barley infused with smoke during the drying process. The flavour imparted by the smoke is a reflection of Wolfburn’s history – the original 19th Century distillery was largely fired by peat. Gentle distillation is followed by maturation in our purpose-built warehouses. The result is a beautifully smooth and rounded whisky.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide røget whisky og har mod på at prøve en dram fra et af de yngre skotske destillerier, så er dette et muligt valg. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. Jeg byttede mig til denne smagsprøve, og er glad for at jeg ikke købte en hel flaske. I dette prislejer er konkurrencen hård, og i min optik findes bedre whiskyer på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af Wolfburn Morven er, at det ikke er en stor oplevelse, og man skal nok være fan af destilleriet, for at falde i svime over denne.

Johnnie Walker Black Label – 12 Year Old

Hjem » 2 Stjerner

Johnnie Walker Black Label – Røg og malt

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Diageo
ABV: 40%
Alder: 12 år
Fadtype: N/A
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Johnnie Walker Black Label er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Whiskyen er blended af både grain og malt whiskyer. Brandet ejes af spiritus giganten Diageo, og er nok producentes flagskib. Alle whiskyerne har lagret i mindst 12 år, som det også fremgår af flasken. Whiskyen er fremstillet med brug af kølefiltrering, og der er tilsat kunstig farve.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #573

Anmeldelse af Johnnie Walker Black Label

Næse:

Næsen rammes først af en let røg, der hurtigt trækker sig i baggrunden. Herefter duftes røde modne æbler. Der kommer hurtigt honning- og vanilje sødme frem i duften. I baggrunden opfanges en note af citrusfrugter, der minder om citron og moden grapefrugt. Momentvis opfanges lidt karamel i næsen, der for stærkes efter at have smagt på drammen. Alkoholen er ikke markant i næsen.

Johnnie Walker Black Label 12 Year Old - Miniature

Johnnie Walker Black Label 12 Year Old – Miniature

Palette:

Maltsødme smages som det første. Hurtigt ændrer det karakter til at minde mere om det man kender fra blomsterhonning. Lidt sort peber giver kortvarigt prikken på tunge. Langsomt bliver karamel og vanilje mere dominerende i smagen. Ligeledes kommer en smag af moden grapefrugt også mere frem. Lejlighedsvist smages lidt modne æbler. Hele smagen er pakket ind i et tyndt lag af røg. Alkoholen mærkes i smagen, og den kan forekomme en smule sprittet. Denne blended whisky tåler ikke meget vand, så man skal være lidt forsigtig, hvis man ønsker at tilføje vand.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Smagen af karamel og vanilje dominerer stadig. Der opleves kortvarigt lidt frisk mynte på tungen. Bitterheden tiltager og bliver gradvist mere dominerende. Sammen med en smule røg og egetræ i smagen, giver det munden en let tørhed. Kun momentvis mages citrusfrugter og modne æbler igennem, Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist umodne hasselnødder.

Hvad siger Producenten:

“Johnnie Walker Black Label is a true icon, recognised as the benchmark for all other deluxe blends. Created using only whiskies aged for a minimum of 12 years from the four corners of Scotland, Johnnie Walker Black Label has an unmistakably smooth, deep character. An impressive whisky to share on any occasion, whether you’re entertaining at home or on a night out with friends.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whisky. Er man nybegynder i at drikke whisky, og gerne vil have en meget blid opstart i at drikke røget whisky, så kan dette være et fint bud på en flaske. Man kan købe en flaske for cirka 250,- kroner. I dette prisleje kan man også finde single malt whisky, og det ville jeg personligt foretrække. Nuvel, skal man sidde en aften med gutterne, og blot drikke en hel flaske whisky, uden stillingtagen til hvad der ryger indenfor vesten, så kan den godt gå an. Konklusionen på denne anmeldelse af Johnnie Walker Black Label 12 Year Old er, at den ikke er en stor oplevelse, og nok egner sig bedst til nybegynderen ud i røget whisky.