Den danske whiskykaffe – mere kaffe end whisky

Hjem » Andet med whisky » Side 35

Dansk kaffe med whisky – god tanke men middelmådig kaffe

Bryggeri: N/A
Land: Danmark
Type: Kaffe
Whisky: Tilsat
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dansk kaffe med whisky er en dansk luksus whiskykaffe. Kaffen fra producenten er delt ind i renheds grader, hvor 1. til 3. CoffeCru har fra 0,3% til 1,8 % defekte bønner. Denne kaffe er 4. CoffeCru, hvor maximum 4,5% af bønnerne er defekte. Med defekte bønner menes bønner, der er overfermenteret, umodne, ødelagt af insekter og lignende. Kaffen kommer i en pose med 225 gram hele kaffebønner, så man skal have gang i kaffemøllen inden den kan drikkes. Der er ingen indikering af, hvordan whiskyen tilføres kaffen, ej heller whiskyens oprindelse.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #24

Anmeldelse af Den danske whiskykaffe

Næse:

Kaffen dufter umiddelbart ikke som forventet – nemlig af kaffe. Derimod bliver man mødt af en tydelig duft af karamel. Der er også en god sødme i duften. Tilstedeværelsen af den traditionelle kaffeduft er nærmest ikke tilstede. Der er heller ikke tilstedeværelse af whisky i næsen. Duften leder tankerne hen på en opvarmet belgisk strong ale, der også er kendetegnet ved kraftig karamel og sødme i duften.

Den danske whiskykaffe

Den danske whiskykaffe

Palette:

Man fornemmer tydeligt smagen af kaffe. Det er dog ikke kaffe som man kender det fra den klassiske “Rød Merrild” eller “Karat”. Det er derimod en mere fyldig fornemmelse af kaffe, Man mærker også i smagen den tydelige tilstedeværelse af karamel. Endvidere er der god sødme og fylde i paletten. Igen er det svært at ane nogen form for tilstedeværelse af whisky.

Afslutning:

Eftersmagen er også tydeligt præget af karamel og sødme. Efter lidt tid i munden kommer der en tydeligere fornemmelse af kaffe. Slutteligt går eftersmagen fra det voluminøse over i det mere bitre, som man kender det fra traditionel hverdagskaffe. Man fornemmer dog stadig en lille bi-smag bagerst i munden. Om det er whiskyen, der lige gør sig bemærket, det tør jeg ikke sige, men det er i hvert fald ikke en tydelig whiskysmag.

Hvad siger producenten:

“Fyldig kaffe med en snert af whisky, rom og fløde. Dejlig med mælk.”

Konklusion:

Oplevelsen med denne kaffe er faktisk ganske fornuftig. Man skal ikke købe den, hvis man forventer smagen af whisky. Hvis man derimod kan lide god kaffe, så syntes jeg dette er et fornuftig køb. Kaffen koster cirka 50,- kroner for 225 gram, så det er i den dyre afdeling, hvad angår kaffe. Med den sparsomme mængde kaffe jeg drikker, når jer hjemme fra job, så er den dog pengene værd. Konklusionen på denne anmeldelse af den danske whiskykaffe er, at kaffen er god, men man skal ikke forvente tilstedeværelse af whisky.

Innis & Gunn Hopped Bourbon Cask Ale – limited edition

Hjem » Andet med whisky » Side 35

Hopped Bourbon Cask Ale – fadlagret øl i luksusklassen fra Innins & Gunn

Bryggeri: Innis & Gunn Brewery
Land: Skotland
Type: Red Ale
ABV: 7,4%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Innis & Gunn Hopped Bourbon Cask Ale Limited Edition på 7,4% Vol er en fadlagret øl fra Innis & Gunn Brewery. Bryggeriet er beliggende i Edinburgh, Skotland. Øllen er lagret på udvalgte bourbon fad, og er efterfølgende tør-humlet.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #23

Anmeldelse af Hopped Bourbon Cask Ale

Næse:

Øllen er faktisk relativt lidt duftende, og afgiver kun ganske lidt aroma. Hvis man koncentrerer sig, kan man dog opfange maltsødme i næsen, og en anelse karamel og chokolade. Man fornemmer at øllen af lagret, da den har den karakteristiske duft af “fugtig kælder”, der ofte kendetegner øl, der har ligget på lager i noget tid. Maltsødmen og lagringen giver noter af rosiner og tørret frugt. Øllen har ingen humle og bourbon aroma overhovedet.

Hopped Bourbon Cask Ale

Hopped Bourbon Cask Ale

Palette:

Øllen har en god maltsmag, og man fornemmer, at den har ligget på lager. Det giver en relativt god smagsoplevelse. Den smager af tørret frugt og rosiner. Øllen fremstår ikke med en synderligt humlet smag, men man fornemmer dog en vis bitterhed i munden. Man smager heller ikke bourbon i øllen. Øllen åbner sig lidt op i smagen, efterhånden som den har stået lidt i glasset, og nærmer sig stue-temperatur. Så smager man karamel og chokolade.

Afslutning:

Der er en fornuftig afslutning på smagsoplevelsen. Man fornemmer også her tørret frugt og rosiner. Der er en god rund eftersmag, med en fin restsødme. Efter lidt tid fornemmer man af tungen tørrer lidt ud, som man kan opleve ved øl med meget humle, men der ikke humlesmag. Efter lidt tid sidder man også med en smag af karamel og mørk chokolade i munden.

Hvad siger producenten:

“Following its lengthy cask maturation and the blending of dry hops, this beer has a beautifully blanced finish, rich and smooth with an aroma of orange, ripe cheriies and lynchee.”

Konklusion

Når nu øllen hedder Hopped Bourbon Cask Ale forventer man humle og bourbon – men man får ingen af delene. På trods af at den ikke lever op til navnet, så er det faktisk en ganske god øl. Fornemmelsen man har i munden minder lidt om den, man kender fra whisky, der har tydelige noter af egetræ, hvilket er det eneste, der peger i retning af “bourbon cask“. Innis & Gunn Hopped Bourbon Cask Ale er en god øl, men en prissætning på omkring DKK 50,- er trods alt lidt i overkanten for en øl af denne kaliber.

Opskrift på Jack & Coke – også kendt som en “Lemmy”

Hjem » Andet med whisky » Side 35

Opskrift på Lemmy’s yndlingsdrik Jack & Coke

Jeg er ikke så glad for Jack Daniel’s Old No. 7, hvis man skal drikke den rent – det smager den ikke godt nok til. Derfor har jeg ledt efter nogle mulige opskrifter med whisky for at få brugt flasken jeg har købt. Eftersom jeg godt kan lide musik i den hårde del af genren, så har jeg naturligvis også stiftet bekendtskab med bandet Motörhead. Bandets nu afdøde, men yderst legendariske, stifter Ian “Lemmy” Kilmister, elskede at drikke Jack & Coke. Hvis rygterne taler sandt, så drak omkring en flaske om dagen. Derfor er det heller ikke uden grund at drinken i metal-kredse har fået kælenavnet en Lemmy.

Jack & Coke

Jack & Coke

Ingredienser

Jack Daniel’s Old No. 7

Coca Cola

Isterninger

Tilberedning

Som navnet antyder, så består drinken af Jack Daniel’s Old No. 7 og Coca Cola. Blandingsforholdet afhænger af, hvor stærk man vil have sin drink. Personligt foretrækker jeg 1/4 amerikansk whiskey og 3/4 Coca Cola. Hvis man ønsker kan drinken serveres med isterninger. Jeg har prøvet både med og uden isterninger. Jeg kan bedst lide udgaven, hvor Jack & Coke hældes over is. Så får man en kølig drink, der sagtens kan drikkes til festlige lejligheder. Principielt syntes jeg det er synd at blande whisky op med noget, men lige i dette tilfælde, er det et forsøg værd, da denne whiskey ikke lige er min favorit. Efter min mening smager Jack Daniel’s Tennessee Whiskey stadig for meget igennem, og ødelægger lidt smagen fra colaen. At Lemmy fra Motörhead kunne drikke en flaske om dagen er mig en gåde. Jeg må nok se i øjnene, at jeg er mere til øl og at drikke min whisky ren, så jeg bliver nok aldrig den store fan af Jack & Coke.