Black Wedding – Imperial Stout

Black Wedding – Wedding Series

Bryggeri: Fanø Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 14,5%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Stauning
Whiskyblog.dk: ★★★★

Black Wedding er en fadlagret Imperial Stout på 14,5% vol. Den er fremstillet på det danske bryggeri Fanø Bryghus. Øllen har modnet i mere end ni måneder på aflagte fad fra det danske destilleri Stauning Whisky Distillery. Den er del i bryggeriets serie kaldet “Wedding Series”. Denne flaske er fra deres 2024 release.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #571

Anmeldelse af Black Wedding

Næse:

Duften af mørk hårdt ristet malt kommer op fra ølglasset som det første. Hurtigt kommer sødme fra malten efter. Med sig har det noter af karamel, med et strejf af vanilje. Efter lidt tid i glasset kommer en duft af sød lakrids frem, der blot forstærkes efter man også har smagt på øllen. Der er en let sprittet duft fra de 14,5% vol alkohol i øllen, men dog uden det dominerer det generelle indtryk, da det aftager efter lidt tid i glasset.

Black Wedding

Black Wedding

Palette:

Sødme fra malten smages som det første. Der følges hurtigt op med sødme, som det man kender i sød finsk lakrids. Efter et par mundfulde opfanges noter af karamel og vanilje, der sagtens kan komme fra øllets modning i aflagte whisky fad, da det er nuancer der også ofte findes i whisky. Ligeledes kommer en smule bitterhed efterhånden til, hvilket giver associationer til mørk chokolade og sukkersødet kaffe. Alkoholen mærkes, men er mere diskret i smagen end i duften.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Sødmen ligger som et tykt lag i munden, ganske som når man har spist sød finsk lakrids. Efterhånden som sødmen aftager en anelse, kommer bitterheden gradvist mere frem. Munden tørrer efterhånden mere og mere ud. Men efterlades med et minde om mørk chokolade og sukkersødet kaffe i munden, mens man mærker lidt varme i brystet fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

Brewed with coffee and lactose sugar and aged in a combination of select Stauning Whisky barrels for over 9 months. “Black Wedding” is a full-bodied barrel-aged imperial stout with a complex flavor profile that blends coffee, maple syrup, and dark chocolate along side barrel-aged characters of toasted oak, vanilla and toffee.”

Konklusion

Dette er en dejlig øl. Hvis man kan lide mørke, kraftige og tunge øl, så vil man ikke blive skuffet med denne aftapning. Der er en øl, der fortjener tid til fordybelse, og tid til at åbne op i glasset. Det er en øl man nyder over længere periode, og ikke en øl man deler over hækken med naboen. Man kan købe en halv liter for omkring 85,- kroner. Med denne prissætning er den fint konkurrencedygtig med andre fadlagrede øl på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af Black Wedding er, at det er en dejlig øl, og jeg indtil nu kun har haft positive oplevelser med de fadlagrede øl fra Fanø Bryghus.