Smoked Peated Islay No. 1 – Scotch BA Imperial Stout

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 10

Smoked Peated Islay No. 1 – Lagret på røget whisky fad

Bryggeri: Moersleutel Craft Brewery
Land: Holland
Type: Imperial Stout
ABV: 12%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky
Whiskyblog.dk: ★★★★

Smoked Peated Islay No. 1 er en fadlagret Imperial Stout på 12% vol. Den er brygget på det hollandske Moersleutel Craft Brewery. Denne øl har lagret på en række fad, der tidligere har indehold røget skotsk whisky fra Islay. Det fremgår på dåsen, at den blandt andet har lagret på fad fra Islay destillerierne Laphroaig Distillery og Bunnahabhain Distillery. Der står ikke noget om, hvor længe øllen har modnet på disse aflagte skotske fad.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #414

Anmeldelse af Smoked Peated Islay No. 1

Næse:

Sødme fra mørk malt kommer op fra glasset som det første. Hurtigt kommer noter fra sødmefulde svesker og rosiner efter. Når øllen har stået i glasset i nogle minutter begynder karamel og vanilje at blive tydeligere i duften. Ligeledes bliver duften vinøs, som man kender det med øl, der har lagret længe både i fad eller flasker. En duft fra egetræ fornemmes svagt i baggrunden. Når man også har smagt på øllen, så opfanges noter af grillet røget skinke i næsen. De 12% Vol alkohol er ikke tydelige i duften.

Smoked Peated Islay No. 1

Smoked Peated Islay No. 1

Palette:

Sødmen rammer smagsløgene som det første, når man tager en mundfuld af denne fadlagrede øl. Som i duften, er søde rosiner og svesker også at finde i smagen. Den mørke malt, og en let bitterhed, giver en fornemmelse af kaffe i munden. Efter et par mundfulde fremkommer fjerne, noter der minder om røg. Sammen med sødmen ledes tankerne i retning af grillet skinke. En smagsoplevelse man også kan få med whisky fra blandt andet Islay. Alkoholen er ikke at finde i smagen.

Afslutning:

Der er en lang eftersmag på øllen. Sødmen har lagt sig som et lag i hele munden og på tungen. Det kan minde lidt om det man kender fra at have spist sød finsk lakrids. Momentvis fremkommer stadig fjerne noter af lidt røg, som man kender det fra skorpen på grillet kød. En smag af kokos kommer momentvis frem i afslutningen, mens en tiltagende bitterhed træder ind. Fornemmelsen af kaffe bliver tydeligere, efterhånden som munden tørrer mere ud.

Hvad siger producenten:

“Smoked Peated Islay 1 & 2 are an ode to the isle of islay in Scotland where you can find the best peated whisky. This imperial stout has been aging on an array of different peated scotch barrels from several Islay. distilleries, including Laphroaigh and Bunnahabhain”

Konklusion

Dette er en god øl. Kan man lide en øl, der tilbyder kraftige og tunge smagsoplevelser, så er dette et godt valg. På trods af en kraftig profil, så øllen generelt blød og behagelig at drikke, og den har fået en fin påvirkning fra lagringen på blandt andet whiskyfad fra Laphroaig Distillery og Bunnahabhain Distillery. Er man mere til de lette øl, med en knap så tung profil som denne, så skal man se andre steder hen. Man kan købe en dåse 44 cl. til 110,- kroner. Det er mange penge for en øl, men det er også en øl, der fortjener lang tid i glasset, så man rigtigt kan fordybe sig i duft og smag. Konkurrencen er hård ved denne prissætning, og der er mange jævnbyrdige øl på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af Smoked Peated Islay No. 1 er, at det er ganske glimrende øl, med tydelig påvirkning fra de gamle Islay fad.

Imperial Barrel-Aged Jule Porter – Imperial BA Spiced Porter

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 10

Imperial Barrel-Aged Jule Porter – Lagret på Stauning whisky fad

Bryggeri: Fanø Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Porter
ABV: 10,3%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Stauning
Whiskyblog.dk: ★★★★

Imperial Barrel-Aged Jule Porter er en krydret porter på 10,3% vol. Den er brygget på det danske bryggeri Fanø Bryghus. Der er tilsat kanel og kaffe under fremstillingen af øllen. Den har lagret i fire måndeder på aflagte fra Stauning Whisky Distillery, inden den er hældt på flaske. Øllen har en bitterhed på 36 IBU. Denne flaske er fra deres 2020 release.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #399

Anmeldelse af Imperial Barrel-Aged Jule Porter

Næse:

Sødme fra mørk karamel og chokolade kommer op fra glasset som det første. Langsomt bliver en tydelig duft af lakrids efterhånden tydeligere, og det forstærkes efter at have smagt på øllen. En let syrlig note opfanges igennem de ellers kraftige mørke noter. Det kan være humlen, der lige får lov at kigge frem. Når øllen har stået i glasset i noget tid, kommer lidt vanilje og kaffe noter momentvis frem. Det mærkes på duften, at det er en fadlagret øl med høl alkoholstyrke, uden den dog forekommer sprittet.

Imperial Barrel-Aged Jule Porter

Imperial Barrel-Aged Jule Porter

Palette:

Ganske som i duften rammes munden også først af en kraftig sødme. Smagen af sød lakrids er tydeligst, mens karamel og mørk chokolade ligger bagved. Efter at have smagt på øllen et par gange, fremkommer en let bitterhed i munden. Sammen med et strejf af vanilje, ledes tankerne i retning at noter, der også kan opfanges i meget whisky. De 10,3% Vol Alkohol er ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl. Sødmen fra lakrids, chokolade og karamel har lagt sig som et fint lag i munden. En let bitterhed mærkes stadig på tungen, og giver en smule tørhed til eftersmagen. I baggrunden opfanges momentvis lidt citrus, der minder om det, man kender fra grapefrugt. Det er først i eftersmagen, at den tilsatte kanel anes en smule i baggrunden. Man efterlades med et minde om kaffe og lakrids, mens munden gradvist tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

A man, once with twinkling eyes and a snow-white beard becomes exhausted and tarnished with the ashes and soot of a million fireplaces, cookies and milk.”

Konklusion

Dette er en god øl. Kan man lide de tunge og kraftige øltyper, så er dette et godt bud på en glimrende øl. Særligt finder jeg de lette citrusnoter, der lejlighedsvist dukker op, ganske interessante. Hvordan brygmesteren får disse nuancer til at trænge igennem det ellers tunge og kraftige udtryk, er intet mindre end imponerende. Noter, der også kendes fra whisky, kommer også frem i øllen. Ligeledes fremtræder den ganske rund og blød i sit udtryk, så der er ikke tvivl om, at den har haft god gavn af de 4 måneders lagring, på det fad, der tidligere har indeholdt dansk whisky fra Stauning. Man kan købe en øl på 50 cl. for 90,- kroner. I dette prisleje findes mange fadlagrede øl, og denne klarer sig fint i flokken. Konklusionen på denne anmeldelse af Fanø Bryghus Imperial Barrel-Aged Jule Porter er, at dette en en god øl med en ganske interessant kompleksitet.

I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend – Imperial Mexican Stout

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 10

I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend – Bourbon, rom og Speyside

Bryggeri: Brouwerij Frontaal
Land: Holland
Type: Imperial Mexican Stout
ABV: 14%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon, Whisky, Rom
Whiskyblog.dk: ★★★★

I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend er en Imperial Mexican Stout på 14% vol. Den er brygget på det hollandske bryggeri Brouwerij Frontaal. Øllen har lagret på en blend af ex-bourbon fad, ex-rom fad og fad der har indeholdt Speyside whisky. Det fremgår dog ikke fra hvilke destillerier fadene kommer fra . Lagringen har varet i 12 måndeder inden øllen er aftappet. Denne udgave er fra Batch #3.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #392

Anmeldelse af I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend

Næse:

Tyk og fyldig sødme fra mørk sukker rammer næsen som det første. De mørke hårdt ristede malte kommer tydelig frem. Det giver noter af både mørk chokolade og mælkechokolade. I baggrunden opfanges vanilje og let sødlig frugtighed, der godt kan minde lidt om det der findes i den del Speyside whisky. Alkoholen mærkes i næsen, men den er ikke sprittet.

I've Got Friends In the Music Business B.A. Blend

I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend

Palette:

De mørke ristede malte smages som det første. Der er tydelige brændte noter. Sukkersødmen fra den mørke sukker følger hurtigt op, og tager efterfølgende næsten helt over i smagen. I baggrunden anes svagt et strejf af vanilje. Både mørk chokolade og mælkechokolade er også at finde i smagen. Efter et par slurke af øllen kommer noter at sød lakrids frem, og det bliver gradvist mere og mere tydeligt. En let bitterhed ligger i baggrunden, og giver momentvis en lidt tør fornemmelse på tungen. De 14% Vol alkohol er tydelige i smagen, og kan lejlighedsvist virke lige i overkanten.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl. Sødmen fra sukker, vanilje og sød lakrids ligger som et fint lag i hele munden. Momentvis opleves stadig lidt bitterhed på tungen, der lejlighedsvist giver en lidt tør fornemmelse i munden. En oplevelse man også sagtens kan finde i meget whisky. Munden tørrer efterhånden helt ud, og man efterlades med et minde om mørk chokolade og et strejf af kaffe, og lidt varme fra alkoholen

Hvad siger producenten:

Imperial Mexican Stout aged on bourbon, rum and Speyside barrels for 12 months.”

Konklusion

Dette er en glimrende øl. Der er tydelig påvirkning fra de tre typer fad, den har lagret i 12 måneder på. Der er mørk sukker, som jeg tidligere har smag i rom. Der er frugtige noter, som man kan finde i Speyside whisky. Der er vanilje, som man kender det fra bourbon. Det giver en glimrende kombination af de tre typer af fad. Normalt er en højere alkohol procent med til at løfte smagsoplevelsen i både øl og whisky. I dette tilfælde er alkoholen dog lige fremtrædende nok i smagen. På trods af mørke og kraftige noter, så virker øllen lidt for tynd i sit udtryk, til helt at kunne bære 14% Vol alkohol. Man kan køne en dåse på 33 cl. for 60,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Brouwerij Frontaal I’ve Got Friends In the Music Business B.A. Blend Batch #3 er, at det er en fin øl, der formår at trække noter fra alle tre typer fad.