Sebastian – Imperial Oak & Bourbon Infused Dry Hopped Yuzu Sour

Hjem » 5.00%-9.99% Vol » Side 2

Sebastian – Staff Beer

Bryggeri: Dugges Bryggeri
Land: Sverige
Type: Yuzu Sour
ABV: 8%
Whisky: Tilsat
Whiskytype: Bourbon
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Sebastian er en Yuzu Sour på 8% vol. Øllen er lavet på det svenske Dugges Bryggeri i Landvetter. Øllen er brygget som led i bryggeriets åbning af en bar, hvor hver af de ansatte fik lov at designe en “Staff Beer”, til barens haner. Denne øl er under fremstillingen tilsat amerikansk bourbon, med det vides ikke fra hvilket af de Amerikanske destillerier det kommer fra.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #519

Anmeldelse af Sebastian

Næse:

Man dufter straks, at vi her har med en øl af typen sour at gøre. Der kommer tydeligt syrlige noter frem, så snart dåsen bliver åbnet. Der er først noter af eddike, som man kender det i de klassiske Geuze og Lambic øl. Dette aftager dog hurtigt, og noter af citrusfrugter komme frem og dominerer i duften. Bagved anes en let sødme, som både kan stamme fra malten, men nok nærmere stammer fra den tilsatte bourbon, i denne lyse øl. De 8% Vol alkohol er ikke at mærke i duften.

Sebastian

Sebastian

Palette:

Syrligheden rammer smagsløgene først. Der er først en smag af sure citroner. Dette ændrer sig hurtigt til at minde mere som smagen af modne grapefrugter. Efter et par mundfulde smages et let sødme i baggrunden. Kombinationen mellem kraftig syrlighed med et strejf sødme, giver associationer til sukkersødet grapefrugt, eller måske endda sodavand med grape. Alkoholen fornemmes i smagen, men dog uden den virker sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne øl med bourbon. Der er stadig ganske tydelig syrlighed fra citrusfrugter. Sødmen kommer tydeligere frem i afslutningen, end den gør i både duft og smag. Alkoholen mærkes ikke i afslutningen. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket sodavand med grapefrugt.

 Hvad siger producenten:

“In June 2020, we got an offer we could not refuse. The proposal was to buy a bar. For years we’d dreamt of our own place. And we were over the moon when we could finally do it.For the bar, we decided that tap 2 would be dedicated to one-off staff beers. Beers that each member of staff, taking turns, would design and that we then would brew.Now the turn has come to Sebastian.Going full gut feeling, intuitive, and brewing from the stuff that sweet dreams are made of, Sebastian decided to go full-on with an ode to the land of the rising sun and sprinkle it with a bit of Americana. This is a musical beer. It sings. Drum solo! “

Konklusion

Dette er en glimrende øl. Hvis man kan lide øl af typen sour eller lambic, så er dette et glimrende bud på et godt køb. Hvis man ud fra farven på øllen forventer en klassisk pilsner, så vil man blive skuffet. Sour er en tilpasset smag, og det kræver nok en del specialøl under vesten, inden man når til virkelig at værdsætte denne øltype, da det nok må betegnes, som en tilpasset smag. Jeg er fan af sure øl, og denne er ingen undtagelse. Nuvel, det er ikke den bedste sour jeg har smagt, men det er naturligvis spændende, når der eksperimenteres med bourbon i så lys en øl som denne. Man må sige eksperimentet lykkedes, da kombinationen mellem citrus syrlighed og bourbon sødme fungerer godt. Man kan købe en dåse med 50 Cl. for cirka 70,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Dugges Sebastian er, at det er en fin øl, der tydeligt viser, at der sagtens kan komme gode resultater ud af eksperimenter med whisky og bourbon i lyse øltyper.

Made in the Shade – Bourbon infused Barleywine

Hjem » 5.00%-9.99% Vol » Side 2

Made in the Shade – Med Knob Creek Bourbon

Bryggeri: Rockabilly Brew
Land: Danmark
Type: Barleywine
ABV: 9,5%
Whisky: Tilsat
Whiskytype: Bourbon, Knob Creek
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Made in the Shade er en Barleywine på 9,5% vol. Den er sendt på markedet af det danske fantombryggeri Rockabilly Brew. Øllen er tilsat Knob Creek bourbon, inden den er hældt på flasker. På hjemmesiden fremgår det, at øllen har lagret på egetræ, der har ligget med bourbon, med det fremgår altså ikke af etiketten på øllen. Det står blot, at der er tilsat bourbon.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #448

Anmeldelse af Made in the Shade

Næse:

En tydelig sødme fra malten kommer frem fra glasset som det første. En sødme som kendes fra modne frugter kommer kortvarigt efter, mens karamel gradvist tager mere og mere over. Et strejf af revet ingefær ligger i baggrunden. Når man har smagt på øllen bliver smagen af karamel tydeligere. Ligeledes kommer vanilje også en smule frem i duften. Det mærkes, at det er en øl med relativt højt alkoholindhold.

Made in the Shade

Made in the Shade

Palette:

Sødmen fra malten smages også som det første. Hurtigt kommer karamel og vanilje frem i smagen. Noter man sagtens kan finde i amerikansk bourbon. Efter et par slurke af øllen, kommer en let bitterhed frem i smagen. Der smages tydeligt humle, mens bitterheden og tørheden i munden tiltager mere og mere. Momentvis opfanges den stærke ingefær, der også var tilstede i duften. De 9,5% Vol alkohol mærkes i smagen, og den kan virke en anelse sprittet i sin fremtoning.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne øl med tilsat bourbon. Sødmen er stadig ganske tydelig, men er mere tilbagetrukket i eftersmagen, end den er i både både duft og smag. Bitterheden og tørheden fra humlen dominerer i afslutningen. Det giver i smule frugtig snit i eftersmagen, hvilket også var at finde i duften. Et strejf af lakridsrod opfanges lejlighedsvist. Munden tørrer slutteligt helt ud, mens varmen fra alkoholen breder sig i munden og brystet.

Hvad siger producenten:

Pickuppen sænkes i rillen og yndlingstonerne forkæler øregangen. Du læner dig tilbage og mærker glasset i hånden. Alt er godt – It’s Made in the Shade… Dette er en fyldig og vinøs Barleywine – tilsat Knob Creek bourbon. Perfekt til den gode lænestol – tilsat godt selskab og lad den rigelige malt forkæle mundhulen.”

Konklusion

Dette er en ganske fornuftig øl. Har man mod på at drikke alkoholtunge øl, og syntes det spændende med tilsat bourbon, så er dette et godt bud på en fin øl. Forventer man en let og tyndere øl-oplevelse, så skal man kigge andre steder hen. Jeg finder det ganske interessant, at det er en barleywine, hvor der er leget med bourbon, og ikke en Imperial Stout, som det ofte er tilfældet. Man kan købe en flaske på 33 cl. for cirka 50,- kroner. Sammenligner man med fadlagret øl, så matcher den meget godt prisniveauet. Konklusionen på denne anmeldelse af Rockabilly Brew Made in the Shade er, at øllen er fin, men det mest interessante er øltypen til dette bourbon-forsøg.

Wolf of Glen Moray – Dark Scottish Ale

Hjem » 5.00%-9.99% Vol » Side 2

Wolf of Glen Moray – Glen Moray whisky fad

Bryggeri: Windswept Brewing
Land: Skotland
Type: Scottish Ale
ABV: 9,2%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Glen Moray
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Wolf of Glen Moray er en fadlagret Scottish Ale på 9,2% vol. Øllen kommer fra Windswept Brewing Co. Ltd., der ligger i Skotland. Denne ale har lagret på fad, der tidligere har været brugt til whisky fra Glen Moray Distillery i Speyside distriktet. Det vides ikke hvor længe øllen har lagret på disse fad, inden den endelig er aftappet. Udgivelsen er en Limited Edition udgave.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #422

Anmeldelse af Wolf of Glen Moray

Næse:

En let syrlig note, der går i retning af den man kender fra vineddike, kommer op af glasset som det første. Bagved fornemmes en mørk, og let brændt note af sødmefuld malt. Når man har smagt på øllen fremkommer en fjern duft af mørk chokolade og nybrygget kaffe. Alkoholen er ikke tydelig i næsen.

Wolf of Glen Moray

Wolf of Glen Moray

Palette:

Syrligheden fra vineddiken er, ganske som i duften, også det første som smages. Langsomt kommer mørkere noter frem i smagen. Der smages nu mørk chokolade med et strejf af kaffe. Efter et par mundfulde af øllen bliver smagen af karamel og vanilje efterhånden mere og mere tydelig i denne fadlagrede øl. Der er ikke nogen smag af whisky at finde i øllen. De 9,2% Vol alkohol er heller ikke tydelige i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på øllen. De mørke noter af sødmefuld mørk ristet malt dominerer. Der smages stadig mørk chokolade med lidt kaffe i baggrunden. Smagen af vanilje er langt tydeligere i eftersmagen. Momentvis kommer smagen af vineddike også frem i afslutningen, og tilføjer en smule syrlighed. Alkoholen mærkes i mundhulen, uden at øllen fremtræder sprittet eller alkohol-tung.

Hvad siger producenten:

“Matured in a Glen Moray whisky cask, our dark Scottish Ale, WOLF takes on subtle whisky aromas and smooth dark malt flavours of chocolate, coffee and burnt toffee giving way to mellow vanilla notes and gentle whisky warmth.”

Konklusion

Dette er en ganske fornuftig øl. Med de officielle smagsnoter ovenfor, så vil jeg mene, at den tydelige tilstedeværelse af vineddike, kan skyldes at brygget er inficeret. Der kom også skum op ad flasken, da kapslen blev taget af, hvilket er endnu et tegn på infektion. Det kan sagtens være sket i forbindelse med lagringen på de aflagte fad fra Glen Moray. Jeg er til gengæld stor fan af sure øl, der “inficeres” i mere kontrollerede forhold. På trods af denne formodede fejl, kan jeg stadig godt lide øllen. Man kan købe en flaske for 69,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Wolf of Glen Moray er, at et fejlslagen bryg, faktisk ender med at falde ganske fint i min smag.