Dark Horizon 7 – Imperial Coffee Stout

Hjem » Imperial Stout » Side 2

Dark Horizon 7 – ex-cognac, ex-akvavit og ex-whiskey fad

Bryggeri: Nøgne Ø
Land: Norge
Type: Imperial Stout
ABV: 16%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whiskey
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dark Horizon 7 er en fadlagret Imperial Coffee Stout,på 16% vol. Øllen er brygget af det norske bryggeri Nøgne Ø. Øllen har lagret i op til 3 år hår henholdsvis fad der tidligere har indeholdt cognac, akvavit og whiskey. Det vides dog ikke hvilke ex-whiskey fad den har lagret på. Tager man stavemåden i betragtning, så kunne det godt være irsk eller amerikansk whiskey. Her er anmeldt flaske nummer #725 af i alt 7750 flasker.

Besøg: Bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #543

Anmeldelse af Dark Horizon 7

Næse:

En markant duft af mørkt og hårdt ristet malt kommer frem fra glasset først. Langsomt, men sikkert, kommer en duft af kaffe mere og mere frem i næsen. Gradvist trænger malt- og vaniljesødme sig mere og mere på. Man fornemmer at øllen har modnet længe, da der er duft, der leder tankerne i retning af fugtigt loftsrum og gamle bøger. Man fornemmer at det er en øl med relativt højt alkoholindhold, dog uden at spritten forstyrrer indtrykkene.

Dark Horizon 7

Dark Horizon 7

Palette:

Sødme fra malten smages som det første. Der følges dog hurtigt op med kraftig smag af mørk malt. Med sig har det noter af kaffe og hårdt ristet mørk karamel. Bagved opfanges noter af af lakrids, som den hårde engelske lakrids man kunne få da jeg var barn. En let syrlighed og bitterhed kommer gradvist mere og mere frem. Det kan skyldes humlerne, der er benyttet i øllen, men naturligvis også de 3 år på fad. Man mærker de 16% Vol alkohol i munden, der er med til at give øllen en tydelig mundfylde.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Sødmen ligger som et tydeligt lag i hele mundhulen. Bitterheden er mere fremtrædende i eftersmagen, og med sig har det en let smag af valnødder og mandler. Sammen med vaniljesødme leder det tankerne i retning af det man kender fra marcipan. Munden tørrer gradvist mere og mere ud, og man efterlades med en fornemmelse i munden, som når man har drukket kraftigt søden kaffe, som man har spist mørk chokolade til.

Hvad siger producenten:

“The Dark Horizon Series from Nøgne Ø is unique. 15 Years after we launched the first version in 2008, we are proud to present Dark Horizon 7. This barrel-aged version of Dark Horizon has spent up to 3 years in barrels that have previously contained cognac, aquavit of whiskey respectively.”

Konklusion

Dette er en dejlig øl. Kan man lide de mørke og kraftige øl, hvor der tydeligt kommer påvirkning fra fadlagringen frem, så er dette et godt bud på et køb.  Jeg var heldig at få denne flaske i fødselsdagsgave fra min datter, men den kan købes for omkring 200,- kroner for 33 cl. Nuvel, det er også en ret høj pris for en øl, men den tilbyder tilgengæld en dejlig oplevelse, som tager et par timer at komme igennem. Med denne prissætning er den i den lidt dyrere kategori af fadlagrede øl. Tager man de tre år modning på fad i betragtning, så er prisen mere fair, da modningstiden er sammenlignelig med ung whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Nøgne Ø Dark Horizon 7 er, at det er en fantastisk øl, der virkelig har meget at byde på.

Dark Quarterer – Speyside Barrel Aged

Hjem » Imperial Stout » Side 2

Dark Quarterer Speyside Barrel Aged – Limited Edition

Bryggeri: Frederikshavn Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 12,6%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whisky, Speyside
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dark Quarterer Speyside Barrel Aged er en Imperial Stout på 12,6% vol. Øllen kommer fra det danske Frederikshavn Bryghus A/S. Øllen har modnet i 6 måneder på gamle whiskyfad fra Speyside distriktet. Der skrives ikke noget om, hvilket destilleri det drejer sig om. Aftapningen kommer i stærk begrænset oplag som en Limited Edition. Øllen er dobbeltmæsket, med europæisk malt og belgisk gær. Det fremgår på etiketten at øllen har en bitterhed på 60 IBU, og 200 EBC i farven.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #531

Anmeldelse af Dark Quarterer Speyside Barrel Aged

Næse:

En tydelig maltsødme fra hårdt ristet malt kommer op fra glasset som det første. Der kommer hurtigt en duft af mørk chokolade frem også. Efter et par minutter i glasset bliver en note, som man kender det fra sort kaffe, efterhånden mere og mere tydelig. Når man har smagt på øllen opfanges et strejf af vanilje i duften. En ganske svag snert af citrus mærkes i baggrunden, hvilket sikker kommer fra humlen. Alkoholen mærkes ikke i næsen.

Dark Quarterer Speyside Barrel Aged

Dark Quarterer Speyside Barrel Aged

Palette:

Sødmen fra malten er, ganske som i duften, også det første som smages. Der følges hurtigt op med sødme fra vanilje, der sagtens kan komme fra de aflagte fad, der tidligere har lagret skotsk whisky fra Speyside området. Sammen med den mørke malt giver det associationer til mørk chokolade. Efter et par mundfulde af øllen kommer en tiltagende bitterhed, der blot forstærker fornemmelsen af mørk chokolade, men også leder tankerne i retning af kaffe. De 12,6% Vol. alkohol er heller ikke tydelige i smagen, men det mærkes dog, at det er en øl med stort alkoholindhold.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Munden er stadig dækket i et lag af malt- og chokoladesødme. Bitterheden tiltager gradvist og eftersmagen ændrer mere karakter, til det man kender fra sort kaffe, Et strejf af syrlighed, der også var at finde i duften, kommer frem igen i afslutningen, hvilket giver en smule smag af sødet grapefrugt. Sødmen aftager gradvist, og man sidder tilbage med et lidt tør fornemmelse i munden, der også kan findes i meget whisky. Alkoholen giver lidt varme i munden.

Hvad siger producenten:

Vores kendte Dark Quarterer er dobbeltmæsket og brygget med den bedste europæiske malt og gæret på belgisk gær. Dark Quarterer her derefter lagret i 6 måneder og udviklet en kompleks smag fra fadene og rester af den whisky der gennem årene er blevet lagret deri. Vi har valgt at bruge Speyside Whisky fade til at give dejlige smagsnuancer af Scotsk Whisky og de mineralske havagtige noter der forventes af denne. Dark Quarterer får samtidig plads til at vise alle sine dejlige aromaer.”

Konklusion

Det er en god øl. Hvis man kan lide mørke øl, der tager lang tid at drikke, og virkelig indbyder til fordybelse, så er dette et godt valg. Forventes en frisk og letdrikkelig ø, så skal man kigge andre steder hen. I denne Special Edition fornemmes lagringen på de gamle whiskyfad, hvilket kan mangle i andre fadlagrede øl jeg har smagt. Man kan købe en flaske på 50 cl. for lige under 100,- kroner, men jeg fandt denne flaske til 70,- kroner på tilbud. Med denne prissætning er den ganske konkurrencedygtig med andre øl i prislejet. Konklusionen på denne anmeldelse af Dark Quarterer Speyside Barrel Aged  er. at det er en ganske fin øloplevelse, hvor fadlagringen kommer fint frem.

The Mormon Kid – American Outlaws

Hjem » Imperial Stout » Side 2

The Mormon Kid – Bourbon Barrel Aged Double Mash Imperial Stout

Bryggeri: Amager Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 15%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon, Heaven Hill
Whiskyblog.dk: ★★★★★

The Mormon Kid er en fadlagret Double Mash Imperial Stout på 15% vol. Øllen er brygget af det danske Amager Bryghus. Inden aftapning har den modnet i 13 måneder på fad, der tidligere har indeholdt Kentucky Straight Bourbon fra Heaven Hill Distillery. Øllen er med i serien af aftapninger kaldet “American Outlaws”, der alle er fadlagrede øl fra bryggeriet. Den er aftappet uden brug af filtrering og pasteurisering. Flasken i denne anmeldelse er fra Batch #2679, der er med i seriens 2023 aftapninger.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #516

Anmeldelse af The Mormon Kid

Næse:

En duft af hårdt ristet malt kommer frem først. Der følges op med sødme som man kender det fra mælkechokolade og kakaomælk. Bagved ligger et strejf af sød vanilje. Der er en note af hengemthed, der leder tankerne i retning af det man kender fra et fugtigt kælderrum. Sammen med en fornemmelse af højt alkoholindhold giver det næsten et vinøst udtryk til duften. Når man også har smagt på øllen, opfanges svage noter af sød lakrids.

The Mormon Kid

The Mormon Kid

Palette:

Smagen fra sød lakrids er det første som rammer smagsløgene. Efter et par mundfulde af øllen kommer noter af vanilje og mælkechokolade også frem i smagen. Der opfanges momentvis lidt syrlighed i baggrunden, der sagtens kan stamme fra humlen, men det er hurtigt væk igen. Bagved ligger en let bitterhed, der bliver tydeligere, jo længere man kommer ned igennem øllen. Det tilføjer en fornemmelse af hasselnødder og mørk chokolade til øllen. De 15% Vol alkohol er ikke markante i smagen, men man mærker dog at det er en øl med højt alkoholindhold.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl fra Amager Bryghus. Sødme dominerer stadig i eftersmagen. Der smages sød lakrids, vanilje og mælkechokolade. Gradvist tiltager bitterheden en smule, og der kan fjernet anes lidt egetræ. Der opleves lejlighedsvist lidt stærke krydderier som kanel og sort peber på tungen, der dog hurtigt er væk igen. En oplevelse man også finder i meget whisky og bourbon. Man efterlades med en fornemmelse i munden, som når man har drukket varm kakao, med et minde om sød finsk lakrids.

Hvad siger producenten:

“The Mormon Kid was born in Ephraim, Utah, in 1864 as Williard Erastus Christiansen to a Danish father and a German mother who both were converts to the Mormon Church. Although his start in life was a good one, he got into a fight over a girl when he was only 13 years old, and fearing he had beaten the other boy to death, he ran away. At the time he had a combustible temper, but was otherwise known as honest and fair: “He would rather die than tell a lie”, people said. He was after all The Mormon Kid. He soon joined a band of rustlers to begin a life as an outlaw. At this time, he started going by the name of Matt Warner, and his exploits went from petty thieving to cattle stealing off the Utah and Wyoming territories.Somewhere along the line, he married a girl named Rose Morgan, and the two ran a cattle ranch in Big Bend, Washington. He hooked up with his brother-in-law, outlaw Tom McCarty, and in no time, Warner was robbing banks and trains with the likes of Elza Lay and Butch Cassidy. In 1896 he got into a shootout where two men were killed. Warner insisted it was self-defense. He was tried for murder, but convicted of manslaughter, and sentenced to five years in prison. Rose died while her Mormon Kid was in prison.”

Konklusion

Dette er en fantastisk øl. Kan man lide tunge, sorte øl, der fortjener lang tid i glasset, så er dette et god bud. Man kan sidde længe og fordybe sig i de mørke aromaer og smagsnuancer. Det er også en øl med fin påvirkning fra fadlagringen, hvor der gives associationer til oplevelser, der også findes i whisky og bourbon. Man kan købe en flaske for omkring 170 kroner. Denne øl er efter min mening en af de bedste i 2023 udgaven af bryggeriets American Outlaws serie. Konklusionen på denne anmeldelse af Amager Bryghus The Mormon Kid, American Outlaws, er at det er en dejlig øl, der giver flere timers fornøjelse ned igennem flasken.