Around the Clock – Imperial Irish Stout

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 8

Around the Clock – Limited Edition

Bryggeri: Porterhouse Brewing Company
Land: Irland
Type: Imperial Irish Stout
ABV: 12%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Whiskey, Dingle
Whiskyblog.dk: ★★★★

Around the Clock er en fadlagret Imperial Irish Stout på 12% vol. Den er brygget på det irske bryggeri Porterhouse Brewing Company. Øllen er kommet til verden i samarbejde med det irske destilleri Dingle Whiskey Distillery, der også ejes af Porterhouse gruppen. Øllen har lagret på destilleriet i aflagte ex-bourbon fad, der lige er blevet tømt for destilleriets whiskey. Den har lagret i 9 måneder på disse fad. Der er tale om en Limited Edition og dette er Batch Release no. 4 fra 2022.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #452

Anmeldelse af Around the Clock

Næse:

Mørk malt rammer næsen først. Der duftes let brændte noter af karamel og kaffe. Efterhånden duftes også noget brunt sukker med et strejf af vanilje. Når man har smagt på øllen kommer lidt mørke tørrede frugter som rosiner og figner gradvist mere frem. Lidt syrlige noter, der sagtens kan stamme fra humlen, opfanges kun momentvis igennem de mørke duftindtryk. Man fornemmer det ret høje indhold af alkohol i øllen, dog uden det bliver overvældende.

Around the Clock

Around the Clock

Palette:

Som i duften smages den mørke malt som det første. Der er note af karamel, sød lakrids og mørk sukker. Efter et par mundfulde af øllen bliver smagen af tørrede rosiner og figner efterhånden mere dominerende. Noter man også finder i meget irsk whiskey, En let syrlig og bitter note fra humlen kommer efterhånden mere frem i smagsbilledet. Humlen er mere markant i smagen end i duften. De 12% Vol alkohol mærkes i munden.

Afslutning:

Der er lang afslutning på øllen. Sødmen fra karamel ligger som et fint lag i munden. Smagen af sød lakrids er en del tydeligere i eftersmagen, end den er i smagen. Den lette syrlighed fra humlen er stadig tydelig, og bitterheden tiltager en del hen mod slutningen, Tankerne ledes i retning af det man kender fra umoden grapefrugt. Munden tørrer slutteligt helt ud, og man sidder tilbage med en fornemmelse af kaffe og tørrede rosiner i munden.

Hvad siger producenten:

This 2022 Limited Release of Around the Clock Imperial Stout has been aged for 9 months and is a further refinement of our boundary pushing barrel aged beers. An enhanced mash bill of 7 different malts compliment our seven seperate hop additions during brewing. TYhe flavours from the beer are combined with our 24 hour brew boil creating an even fuller, smoother stout. The resulting beer has matured in a combination of freshly emptied bourbon casks with the addition of some smoked hickory bourbon casks which adds a depth of smokiness to this year’s release.”

Konklusion

Dette er en god øl. Hvis man er til de mørke og tunge øltyper, der tager lang tid at drikke, så er dette et godt bud på en fin øl. Særligt interessant er noterne af tørrede rosiner og figner, der er ganske tydelige igennem oplevelsen. Det er noter man kan nikke genkendende til i forbindelse med whisky, dog ofte fra ex-sherry fad, og ikke fra ex-bourbon fad, som denne øl har modnet på. Man kan købe en flaske for cirka 70,- kroner, hvilket er ganske konkurrencedygtig med andet fadlagret øl. Konklusionen på denne anmeldelse af Porterhouse Brewing Company Around the Clock Batch Release no. 4 er, at det er en fantastisk øl fra øverste hylde, med tydelig påvirkning fra de aflagte fad fra Dingle Distillery.

Hazelnut Mochachino Sundae – Barrel Aged Dessert In A Can

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 8

Hazelnut Mochachino Sundae – Barrel Aged Imperial Stout

Bryggeri: Amundsen Bryggeri
Land: Norge
Type: Imperial Stout
ABV: 11,5%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon
Whiskyblog.dk: ★★★★

Hazelnut Mochachino Sundae er en fadlagret Imperial Stout på 11,5% vol. Øllen kommer fra Amundsen Bryggeri, der ligger i Oslo. Øllen går under kategorien “Pastry Stout”, der ofte leder tankerne i retning af desserter med stor sødme. Denne udgivelse er del af bryggeriets serie “Dessert In A Can”. Øllen har lagret på ex-bourbon fad, men det meldes ikke ud, hvor længe den har modnet på disse fad.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #441

Anmeldelse af Hazelnut Mochachino Sundae

Næse:

Duften af mørk ristet malt kommer som det første op fra glasset. Derefter kommer sødmen fra malten også hurtigt frem. Sødmen tiltager gradvist mere og mere, så den minder om det man kender fra en dessert. Man fornemmer et strejf af vanilje, der sagtens kan stamme fra lagringen i de gamle ex-bourbon fad. Efterhånden kommer en duft af ristede nødder og kaffe en anelse frem, der bliver mere tydelig, når man også har smagt på øllen. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Hazelnut Mochachino Sundae

Hazelnut Mochachino Sundae

Palette:

Ganske som i duften, er hårdt ristet malt og tydelig maltsødme, det først der smages i øllen. En tydelig smag af ristede nødder kommer herefter frem, og er ganske markant igennem hele øllen. Bagved fornemmes et strejf af kaffe. Ligeledes opfanges svagt en snert af vanilje, der mere end antyder lagringen i ex-bourbon fad. Vaniljen tiltager en anelse, når man har taget et par mundfulde af øllen. Man mærker at øllen er på 11,5% Vol, men den virker ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl. Maltsødmen har lagt sig som et fint lag i hele munden. Man fornemmer stadig de ristede mandler, der både var at finde i duften og smagen. En let bitterhed kommer gradvist en anelse mere frem, og forstærker smagen af kaffe. I kombination med sødmen, ledes tankerne i retning af det man kender fra mørk chokolade. Man efterlades med en smule tørhed i munden, med en fornemmelse af, at have spist chokolade kage med ristede nødder.

Hvad siger producenten:

“MALT Pilsner, Rye, Roasted Barley, Caraaroma, Oats, Carafa Special III, Carared ​ HOPS Magnum ​ YEAST American Ale”

Konklusion

Dette er en fantastisk øl. Hvis man kan lide tunge, mørke øl, der tager lang tid at drikke, så er dette et glimrende bud på et godt køb. Man kan købe en dåse med 33 cl. for 67,- kroner. For de penge får man en øl, der tager lang tid at drikke, og endnu længere tid i munden bagefter. Når man er fan af Imperial Stout og fadlagrede øl, så må man sige bryggeriet her rammer plet i forhold til mine smagsløg. Konklusionen på denne anmeldelse af Amundsen Hazelnut Mochachino Sundae Barrel Aged Dessert In A Can er, at det er en øl, der er en dejlig oplevelse at drikke.

Sam Bass – American Outlaws

Hjem » 10.00%-14.99% Vol » Side 8

Sam Bass – Rye Whiskey Barrel Aged Double Mash Imperial Stout With Tonka Beans

Bryggeri: Amager Bryghus
Land: Danmark
Type: Imperial Stout
ABV: 13,5%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Rye, Wilderness Trail
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Sam Bass er en fadlagret Double Mash Imperial stout på 13,5% vol. Øllen kommer fra det danske bryggeri Amager Bryghus. Der er tilsat tonka bønner til brygget. Denne øl har modnet 15 måneder på ex-rye whiskey fad inden den er aftappet. Hvilket af de amerikanske destillerier fadene kommer fra fremgår desværre ikke på flasken. Lidt søgen på internettet afslører at fadene kommer fra Wilderness Trail Distillery. Aftapningen er del af serien med fadlagrede øl fra bryggeriet kaldet “American Outlaws”. Der er ikke brugt pasteurisering og filtrering under aftapningen. Flasken i denne anmeldelse er fra 2022 serien og har Batch #2357.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #438

Anmeldelse af Sam Bass

Næse:

Næsen rammes først af en tydelig duft fra sød vanilje. Der følges op med sødme fra den mørke malt i øllen. Bagved anes lidt sødme som man kender det fra brun sukker. Momentvis anes en smule kanel i næsen, der dog hurtigt er væk igen. Kombinationen leder tankerne i retning af det, man kender fra kager. En let syrlighed ligger fjernt i baggrunden. De 13,5% vol alkohol er ikke tydelige i næsen.

Sam Bass

Sam Bass

Palette:

En tydelig smag af vanilje rammer munden som det første. Det kan både skyldes de 15 måneders modning på aflagte rye whiskey fad, men det kan også være fra de tilsatte tonka bønner, der også kan tilføje noter af vanilje. Sødme fra brun sukker følger hurtigt efter. Lidt kanel giver lidt varme og en let prikkende fornemmelse på tungen. Kombinationen giver associationer til kagen “Brunsviger”. Efter et par mundfulde mærkes en smule syrlighed og bitterhed i munden. Alkoholen fornemmes men smager ikke igennem øllen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl. Eftersmagen er, ganske som duften og smagen, præget af vanilje. Der er stadig en tydelig smag og sødme fra vanilje i munden. Gradvist bliver kanel mere og mere tydelig. Samtidig tiltager bitterheden, og man får efterhånden en lidt tør fornemmelse i munden. Man efterlades med et minde om “brunsviger og julekager i munden, mens varme fra alkoholen og kanel mærkes i munden.

Hvad siger producenten:

“Born on a farm close to Mitchell, Indiana, in 1851, Sam became an orphan already at 13. Moving in with his uncle and aunt and their nine kids seemingly did him littlr good, and school was not for hjim – at all. In his final year as a teen he first drifted South to Mississippi and then further west to Texas. Settling in Denton, Sam found work as a farm hand and through hard work he made enough money to buy a race horse which he named “The Denton Mare”. Combined with some gambling he actually managed to live off  his winnings for several years.”

Konklusion

Dette er en en god øl. Hvis man kan lide kategorien af øl, kaldet Pastry Stout, så går man ikke galt i byen med denne aftapning. Fornemmelsen af “brunsviger” er ganske imponerende. Forventer man en let drikkelig og frisk øl, så skal man se andre steder hen. Denne aftapning i 2022 serien af American Outlaws kan købes for omkring 170 kroner, og den er klart en af de bedste i rækken. For de penge får man en god øloplevelse, der sagtens kan deles med andre, hvis man altså nænner, at dele ud af de 75 cl. i flasken. Konklusionen på denne anmeldelse af Amager Bryghus Sam Bass, American Outlaws, er at det er dejlig øl, der nok er det tætteste man kommer “Brunsviger” på flaske.