Linkwood 1997 15 Year Old – Gordon & MacPhail 1997/2013

Linkwood 1997 15 Year Old – Denmark Exclusive

Linkwood 1997 15 Year Old er en whisky på 46% vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Linkwood Distillery, der ligger i Speyside regionen. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Gordon & MacPhail. Der er tale om en single cask aftapning fra et genbrugt ex-sherry hogshead fad nummer #9655. Råspritten er destilleret den 29-09-1997, og senere aftappet den 17-05-2013, hvilket gør whiskyen 15 år gammel. Der er er aftappet i lat 306 flasker, og den er del i serien “Denmark Exclusive”. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #397

Anmeldelse af Linkwood 1997 15 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en markant sødme, der kan minde lidt om den man kender i candyfloss i tivoli. Det er en lidt brændt og frugtig sødme. Langsomt bliver frugtsødmen tydeligere, og røde modne æbler kommer tydeligt frem.Efter nogle minutter i glasset kommer duften af solmodne blommer lidt frem. I baggrunden opfanges en smule citrus, som det man kender i skallen fra en revet citron. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Linkwood 1997 15 Year Old - Sample

Linkwood 1997 15 Year Old – Sample

Palette:

De solmodne blommer, der efterhånden kom frem i duften, er det første der samges i denne Speyside whisky. Bagved sødmen fra blommerne opfanges hurtigt en let note af citrusfrugt og nyslået græs. Efter et par nip til drammen, opfanges noter af blomsterhonning. Lejlighedsvist mærkes lidt stærk ingefær og wasabi på tungen, men det er hurtigt væk igen. Heller ikke i smagen er de 46% Vol. alkohol tydelige.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Honningsødmen er dominerende og i eftersmagen, og ligger sig som et fint lag i munden. Bagved opfanges stadig lidt søde blommer, Noterne af citrus træder tydeligere frem i afslutningen. En anelse bitterhed fremkommer til sidst, og tankerne ledes i retning af mokka og mørk chokolade. Alkoholen giver lidt varme i munden.

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kombinationen mellem kraftig sødme med syrligheden fra citrusfrugter og lidt stærk ingefær, giver en ganske god oplevelse. De lidt tunge noter af blommer og honning, får et næsten frisk pift og løft med citrus og ingefær. Det virker godt sammen, Det ville dog gære at foretrække at man kunne få den i en cask strength aftapning, for lige at give den det sidste løft. Man kan købe en flaske for omkring 650,- kroner, hvis man er heldig at få fat i en af de kun 306 flasker. Det er en whisky som jeg gerne ville have haft mulighed for at følge igennem en hel flaske, men jeg må desværre nøjes med en 3 cl. smagsprøve. Konklusionen på denne anmeldelse af Linkwood 1997 15 Year Old er, at det er fin dram, hvor sødme og syrlighed i fællesskab løfter oplevelsen.

3/5 (1)