Auchroisk 2010 9 Year Old – Fadandel.dk 2010/2020

Hjem » Diageo

Auchroisk 2010 9 Year Old – Ex-portvin fad

Destilleri: Auchroisk
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Fadandel.dk
ABV: 59,9%
Alder: 9 år
Fadtype: Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Auchroisk 2010 9 Year Old er en skotsk whisky på 59,9% vol. Whiskyen er fremstillet på Auchroisk Distillery i Speyside regionen. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Fadandel.dk. Spritten er destilleret den 21/12-2010, hvilket er samme destillat som Auchroisk 2010 10 Year Old, hvorefter den har modnet i over 9 år på et first fill ex-portvin fad. Whiskyen er aftappet ved fuld fadstyrke den 4/12-2020. Whiskyen er ikke tilsat kunstig farve, og den er aftappet uden brug af kølefiltrering. Der er sendt 285 flasker på markedet fra dette fad nummer #46, og jeg købte flaske #181.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #581

Anmeldelse af Auchroisk 2010 9 Year Old

Næse:

Sødme fra malten opfanges først. Der kommer hurtigt en duft fra solmodne mørke bær efter. Der duftes bær som kirsebær og brombær. Efter lidt tid i glasset fremkommes et strejf af citrus momentvis. Når man også har smagt på drammen opleves lidt mørk chokolade. De 59,9% Vol. alkohol er ikke markante i duften.

Auchroisk 2010 9 Year Old

Auchroisk 2010 9 Year Old

Palette:

Alkoholen er mere tydelig i smagen end i duften, men det aftager hurtigt. Man kan tilsætte lidt vand efter personlig præference, men denne whisky kan også drikkes uden. Som i duften er det også maltsødmen der smages først, men det overlader hurtigt pladsen til solmodne mørke bær. Der opleves en let prikkende fornemmelse på tungen fra sort frisk kværnet peber, der dog hurtigt aftager igen. Efter et pat nip til whiskyen fremkommer en let bitterhed, der med sig har lidt smag af mørk chokolade.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen fra malten og de modne bær har lagt sig som et fint lag i munden. Bitterheden er mere fremtrædende i eftersmagen, og der er tydelige smag fra egetræet. Den tiltagende bitterhed er med til at forstærke oplevelsen af mørk chokolade. Som i duften opleves også i afslutningen momentvis lidt syrlige noter fra citrusfrugter. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket sødet frugt the, der har trukket lidt for længe, mens alkoholen varmer i brystet.

Hvad siger producenten:

“Efter knap 10 år på fad, er denne Auchroisk 9 år som har lagret på et 1st Fill Port Barrique (250L) fad, aftappet ved fuld fadstyrke på 59,9%. Fadet er påfyldt den 21. december 2010, og er søsterfadet til vores Auchroisk 1st Fill Oloroso, som vi aftappede i 2018. Selve fadet har tidligere været brugt til lagring af portvin, men det er første gang der er whisky på det. Hvilket har givet lidt sødme til whiskyen. Whiskyen skulle oprindeligt have været aftappet, efter den var fyldt 10 år (januar 2021). Men vi ville være sikker på at den kom hjem inden Brexit, så der ikke kom evt. TOLD på aftapningen. Inden aftapningen, har der været solgt andele i fadet – fadandel #057, og der var enighed i smagepanelet, om at den var klar til aftapning.”

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan man lide Speyside whisky, og har mod på at prøve uafhængige aftapninger på fuld fadstyrke, så er dette et glimrende bud på en god flaske. Man kan købe en af de 285 flasker for 650,- kroner. Nu har jeg smagt whisky fra begge de to søster-fade, og jeg er ret glad for udfaldet. Derfor ser jeg nu ekstra frem til at smage min andel af den færdige Sall Whisky Peated, der efterfølgende har modnet på netop dette fad, den skulle gerne være klar indenfor det næste års tid. Konklusionen på denne anmeldelse af Auchroisk 2010 9 Year Old Fadandel.dk 2010/2020 er, at det er glimrende whisky, der lever op til kvaliteten på søster fadet.

Johnnie Walker Black Label – 12 Year Old

Hjem » Diageo

Johnnie Walker Black Label – Røg og malt

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Diageo
ABV: 40%
Alder: 12 år
Fadtype: N/A
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Johnnie Walker Black Label er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Whiskyen er blended af både grain og malt whiskyer. Brandet ejes af spiritus giganten Diageo, og er nok producentes flagskib. Alle whiskyerne har lagret i mindst 12 år, som det også fremgår af flasken. Whiskyen er fremstillet med brug af kølefiltrering, og der er tilsat kunstig farve.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #573

Anmeldelse af Johnnie Walker Black Label

Næse:

Næsen rammes først af en let røg, der hurtigt trækker sig i baggrunden. Herefter duftes røde modne æbler. Der kommer hurtigt honning- og vanilje sødme frem i duften. I baggrunden opfanges en note af citrusfrugter, der minder om citron og moden grapefrugt. Momentvis opfanges lidt karamel i næsen, der for stærkes efter at have smagt på drammen. Alkoholen er ikke markant i næsen.

Johnnie Walker Black Label 12 Year Old - Miniature

Johnnie Walker Black Label 12 Year Old – Miniature

Palette:

Maltsødme smages som det første. Hurtigt ændrer det karakter til at minde mere om det man kender fra blomsterhonning. Lidt sort peber giver kortvarigt prikken på tunge. Langsomt bliver karamel og vanilje mere dominerende i smagen. Ligeledes kommer en smag af moden grapefrugt også mere frem. Lejlighedsvist smages lidt modne æbler. Hele smagen er pakket ind i et tyndt lag af røg. Alkoholen mærkes i smagen, og den kan forekomme en smule sprittet. Denne blended whisky tåler ikke meget vand, så man skal være lidt forsigtig, hvis man ønsker at tilføje vand.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Smagen af karamel og vanilje dominerer stadig. Der opleves kortvarigt lidt frisk mynte på tungen. Bitterheden tiltager og bliver gradvist mere dominerende. Sammen med en smule røg og egetræ i smagen, giver det munden en let tørhed. Kun momentvis mages citrusfrugter og modne æbler igennem, Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist umodne hasselnødder.

Hvad siger Producenten:

“Johnnie Walker Black Label is a true icon, recognised as the benchmark for all other deluxe blends. Created using only whiskies aged for a minimum of 12 years from the four corners of Scotland, Johnnie Walker Black Label has an unmistakably smooth, deep character. An impressive whisky to share on any occasion, whether you’re entertaining at home or on a night out with friends.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whisky. Er man nybegynder i at drikke whisky, og gerne vil have en meget blid opstart i at drikke røget whisky, så kan dette være et fint bud på en flaske. Man kan købe en flaske for cirka 250,- kroner. I dette prisleje kan man også finde single malt whisky, og det ville jeg personligt foretrække. Nuvel, skal man sidde en aften med gutterne, og blot drikke en hel flaske whisky, uden stillingtagen til hvad der ryger indenfor vesten, så kan den godt gå an. Konklusionen på denne anmeldelse af Johnnie Walker Black Label 12 Year Old er, at den ikke er en stor oplevelse, og nok egner sig bedst til nybegynderen ud i røget whisky.

Caol Ila 2007 14 Year Old – Wilson & Morgan 2007/2021

Hjem » Diageo

Caol Ila 2007 14 Year Old – Barrel Selection

Destilleri: Caol Ila
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Wilson & Morgan Limited
ABV: 58%
Alder: 14 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★

Caol Ila 2007 14 Year Old er en whisky på 58% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Caol Ila Distillery på Islay. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Wilson & Morgan Limited, som del i deres serie “Barrel Selection”. Den har først lagret på genbrugte hogshead fad, og har senere fået en afslutning på first fill ex-bourbon fad. Den har lagret på fad nummer 311595, 311596 og 311597. Spritten er destilleret i 2007, og er senere aftappet i 2021 med en aldersangivelse på 14 år. Der er aftappet 790 flasker ved fuld fadstyrke og uden brug af kølefiltrering. Flaske nummer #332 er anmeldt her.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #572

Anmeldelse af Caol Ila 2007 14 Year Old

Næse:

En markant tilstedeværelse af røg opfanges først. Det er røg der minder om det der kendes fra vådt træ på bålet og sod fra skorstenen. Når næsen er tilvænnet røgen, kommer noter fra søde modne æbler frem. Ligeledes duftes vanilje og lys karamel, der blot forstærkes, når man også også har smagt på whiskyen. Momentvis opfanges lidt modne citrusfrugter som appelsiner og grapefrugter i baggrunden. De 58% Vol. alkohol er ikke tydelig i næsen.

Caol Ila 2007 14 Year Old

Caol Ila 2007 14 Year Old

Palette:

Alkoholen er væsentligt mere fremtrædende i duften, og der kan med fordel tilsættes et par dråber vand. Der smages nu tydeligt røg. I smagen er røgen mere som tør aske, og som når man går forbi bålstedet dagen etfer. Når smagsløgene har tilvænnet sig alholen og røgen, kommer sødme fra sød karamel og vanilje gradvist mere og mere frem. Der er et strejf af friske krydderurter, hvor der lejlighedsvist er lidt mynte i smagen. Smagen fra søde appelsiner og grapefrugter er mere fremtrædende i smagen end i duften.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Islay whisky. Sødmen fra vanilje og karamel er stadig til stede. Gradvist overtages det mere og mere af sødmen fra de søde appelsiner og grapefrugter. Der er en tiltagende bitterhed, der med sig har en let smag af egetræ. Der opleves lidt maritime noter, der giver associationer til hav og tang, og oplevelsen af salt på læberne er til stede. Hele eftersmagen er pakket ind i et fint lag af røg som fra tør aske. Man sidder tilbage med varme i kroppen, mens munden gradvist tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“A medium bodied Islay single malt, with the right balance between the maritime character and the influence of the casks. Of course it’s a very smoky and intense whisky, and the first impact at the nose is dominated by the rugged blast of the spirit at cask strength and by the wild peat. As traditional from this distillery, it’s a crisp kind of peat smoke: ashy, bright, not a tarry and thick one. This also means that it’s an agile whisky: bold, with an overall impression that is juicy but at the same time very fresh. At the palate, behind the smoke, there is only a moderate touch of creamy vanilla sweetness, and then it turns towards pleasantly citrusy notes, a mineral style and a distinctively herbaceous character, of light tea and meadowy fragrance.”

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan man lide røget whisky ved fadstyrke, så vil man ikke blive skuffet med denne flaske. Hvis man er fan af whisky fra Islay, og Caol Ila Distillery i særdeleshed, så vil jeg anbefale at lede efter en af de kun 790 flasker. Jeg købte selv denne flaske på auktion til 560,- kronaer. Med sådan en prissætning er det virkelig en dejlig whiskyoplevelse til prisen. Endnu en gang må det konstateres, at der ligger mange skjulte whisky diamanter blandt de uafhængige aftapninger. Konklusionen på denne anmeldelse af Caol Ila 2007 14 Year Old Wilson & Morgan 2007/2021 er, at det er fantastisk whisky, hvis man er til uafhængige cask strength aftapninger af røget Islay whisky.