Hospital facehugger – SMWS 93.98

Glen Scotia 2008 10 Year Old – SMWS 93.98

Hospital facehugger SMWS 93.98 er en whisky på 58,2% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glen Scotia Distillery i Campbeltown distriktet. Whiskyen er aftappet af The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper. Denne aftapning har lagret 10 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad, og er derfor også en single cask aftapning. Spritten er destilleret den 29/02-2008, og flasket i 2008 med en aldersangivelse på 10 år. Den er hældt på flaske ved fuld fadstyrke, og hverken tilsat farvestof eller kølefiltreret. Der har været et outturn på 222 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #393

Anmeldelse af SMWS 93.98

Næse:

En let medicinsk røg kommer op af glasset som det første. Det minder om en nedtonet udgave af den røg, der er at finde i en del whisky fra Islay distriktet, selvom denne aftapning kommer fra Campbeltown. Langsomt følges gradvist op med vanilje, der efterhånden som drammen står i glasset, bliver mere og mere tydelig. I baggrunden opfanges noter af nyslået græs med en snert af citrusfrugt. Lidt mynte opleveves lejlighedsvist i drammen. De 58,2% vol alkohol mærkes i næsen, dog uden den fremtræder sprittet.

Hospital facehugger 93.98

Hospital facehugger 93.98

Palette:

Som i duften smages den medicinske røg også som det første. Der følges op med maritime noter, der leder tankere i retning af hav-vand. Sammen med tydelig vanilje giver det næsten en smag som man kender det fra saltkaramel. I baggrunden ligger et strejf af syrlighed fra citrusfrugt. Sammen med en let bitterhed giver det en smag af revet citronskal. Efter et par nip til drammen bliver egetræ tydeligere i denne Campbeltown whisky. Alkoholen mærkes, og et par dråber vand kan med fordel tilsættes.Med lidt vand forstærkes smagen af vanile og citrusfrugter.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. En fornemmelse af salt ligger på læberne. Samtidig er vaniljen stadig meget tydelig. Sammen med en snært af egetræ, bliver smagen næsten som man kender det fra lakridsrod. Lidt stærk peber opleves momentvis på tungen, mens lidt mynte kommer frem fra baggrunden. Man efterlades med varme i munden, med et fjernt minde om røg.

Hvad siger producenten:

“The purest expression of bandages every found in whisky form! A braw and raw hospital clogging up each nostril. Slowly unfolds smoked baby oil, savoury cheese rind, pink peppercorns and a rather feisty cinnamon burn. Water brings a fragrant, almost herbal, restrained smokiness. Touches of kippers, zingly seafood sauce and an intense maritime impression. The mouth is just lashings of embrocations, sea water, oyster sauce, tarry brine, gentian and salty old rope. A Campbeltonian brute! Reduction gives smoked plum sauce, wet beach pebbles, crab meat and mercurochrome. A delicious, fascinating and lumbering old salt monster.”

Konklusion:

Dette er en en god whisky. Hvis man kan lide røg, maritime noter og tydelig indflydelse fra et first fill ex-bourbon fad, så er dette et godt bud på en god whisky. The Scotch Malt Whisky Society har sendt aftapningen på markedet til 775,- kroner. Til den pris får man en ganske stabil oplevelse for både næse og mund. Som fan af whisky fra Campbeltown, så er denne dram ganske som man kan ønske sig. Hvis man ikke er så meget for lidt barske smagsindtryk, så skal man nok være lidt mere forsigtig med denne flaske. Det er nok heller ikke en whisky man skal drikke, hvis man lige er startet på sin whisky rejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Scotia 2008 10 Year Old, SMWS 93.98, Hospital facehugger er, at dette er et sikkert hit, hvis man kan lide kraftfuld whisky fra Campbeltown området.

4/5 (1)