Kilkerran Heavily Peated – Peat In Progress 6

Hjem » Hel flaske

Kilkerran Heavily Peated – Batch #6

Destilleri: Glengyle
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 57,4%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kilkerran Heavily Peated Batch #6 er en whisky på 57,4% Vol fra det skotske Glengyle Distillery. Destilleriet er beliggende i Campbeltown distiktet. 75% af whiskyen er modnet på ex-bourbon fad, og 25% er modnet på ex-sherry fad. Der er ikke aldersangivelse på flasken, så det vides det ikke hvor længe, den har lagret på disse fad. Dette er batch #6 af deres peatede serie. Den går under navnet “Peat In Progress” eller blot PIP. Den er aftappet ved fuld fadstyrke den 14/4-2022, og har flaskekode 22/79. Whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltreret, og der er ikke tilsat farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #594

Anmeldelse af Kilkerran Heavily Peated Batch #6

Næse:

Der duftes røg først. Det er en sødmefuld røg, som den der kendes fra kødet er ligger på grillen. Sødmen bliver hurtigt mere fremtrædende, og røgen træder lidt i baggrunden. Der duftes nu søde tropiske frugter som fersken og honningmelon. Lidt vanilje og karamel kommer frem, der giver associationer til henkogte pærer på dåse. Momentvis opleves en let syrlighed fra friske æbler, men blot hurtigt for at forsvinde igen. Alkoholen fornemmes i duften, dog uden på nogen måde at dominere.

Kilkerran Heavily Peated Batch #6

Kilkerran Heavily Peated Batch #6

Palette:

Som i duften smages røgen også først. Det er igen røg som man kender det fra grillet kød. Sammen med sødme fra honning, er vanilje- og karamelsødme tydeligere i smagen end i duften. Mineralske og maritime noter af salt, hav, strand og kalk kommer hurtigt frem i smagen på denne skotske whisky. Efter et par slurke af drammen fremkommer lidt smag af gammel kælder og fugtigt loftrum frem De 57,4% Vol. alkohol er tydeligere i smagen, og whiskyen kan nedvandes efter behov.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Noterne af salt, hav og kalk er mere markante i eftersmagen. Sammen med en tiltagende bitterhed fra egetræ, giver det en tørhed i munden, der blot forstærker fornemmelsen af salt på læberne. Der anes stadig vanilje og karamelsødme, der sammen med bitterheden leder tankerne i retning af brændte mandler til jul. Det hele dækkes af et fint lag af sød røg.

Hvad siger producenten:

“Nose: Opens up to reveal citrus notes, vanilla cheesecake, rhubarb and custard sweets with delicate peat smoke. Palate: Freshly baked Bramley apple pie and sweet salted caramel. The peat is prolific yet well integrated. A fresh coastal influence evokes memories of a blustery, busy, sea sprayed harbour. Finish: Long and creamy. Notes of toasted oak and pencil shavings give way to a lasting sweet, fruity peat smoke. “

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan men lide whisky fra Campbeltown, og ikke er bage for noget røg, så vil man blive tilfreds med denne flaske. Den har præcist det man forventer i en whisky fra dette distrikt. Man kan købe en flaske for omkring 550,- kroner. For de penge for man en flaske whisky, der er aftappet ved fuld fadstyrke, uden kølefiltrering og kunstig farve. Det er samtidig et prisleje, hvor mange kan være med. Alle aftapninger fra Glengyle Distillery har stort set holdt deres prisleje, på trods af generelle prisstigninger på whisky, og tiltagende hype på whisky fra søsterdestilleriet Springbank Distillery. Med det i mente, er det et fantastisk godt køb. Konklusionen på denne anmeldelse af Kilkerran Heavily Peated Batch #6 er, at det er glimrende whisky, der er til at komme i nærheden af, uden at tømme tegnebogen helt.

Ardnamurchan AD/04.21:03 – Highlands Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Hel flaske

Ardnamurchan AD/04.21:03 – Western Highlands

Destilleri: Ardnamurchan
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,8%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Ardnamurchan AD/04.21:03 er en skotsk whisky på 46,8% Vol. Whiskyen kommer fra Ardnamurchan Distillery i Highland distriktet. Whiskyen indeholder 50% røget råsprit og 50% råsprit uden røg. 65% af destillatets sprit har modnet på ex-bourbon fad, og de sidste 35% har modnet på ex-sherry fad. Aftapningen kommer uden aldersangivelse på flasken, men den er fremstillet uden kølefiltrering, og uden brug af kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #587

Anmeldelse af Ardnamurchan AD/04.21:03

Næse:

Næsen mødes først af en let sødlig røg. Det er en røg der giver associationer til røget skinke eller bacon. Røgen er ikke så dominerende som det man kan finde i en del whisky fra Islay. Syrlige noter fra grønne æbler, grønne druer, citrusfrugter og nyslået græs kommer efterfølgende hurtigt frem. Efter at have smagt på whiskyen fornemmes også lidt vanilje og lys karamel i næsen. De 46,8% Vol. alkohol er ikke tydelige i næsen.

Ardnamurchan AD/04.21:03

Ardnamurchan AD/04.21:03

Palette:

Den sødmefulde røg rammer, ganske som i næsen, også smagsløgene som det første. Også her minder det om røget kød. Sødme fra vanilje, honning og lys karamel trænger hurtigt igennem den blide røg. Efter et par nip til denne whisky fra Highland regionen, kommer lidt mineralske og maritime noter frem, der giver associationer til salt, hav, strand og flintesten. Der mærkes kortvarigt lidt stærk ingefær på tungen, der dog hurtigt er væk igen. Der er næsten ingen syrlighed i smagen, kun et strejf af lidt grønne umodne æbler i ny og næ. Alkoholen er ikke at mærke i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen fra lys honning, karamel og vanilje ligger som et fint lag i munden. De maritime og minetalske noter, der også er at finde i smagen, giver sammen med en tiltagende smag af egetræ, en let tørhed i munden, mens der mærkes lidt salt på læberne. Sammen med egetræ fremkommer en tiltagende bitterhed, der lejlighedsvist giver en snert af lakridsrod. Man sidder tilbage med helt udtørret mund, og et fjernt minde om røget kød.

Hvad siger producenten:

“We produce two signature styles of spirit, one peated and one unpeated. The distillery was designed to produce a full flavoured malt true to its location (West Highland). The single malt will comprise a 50/50 split of peated and unpeated whiskies, matured in a 65%/35% mixture of ex-Bourbon and ex-Sherry oak casks.“

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide let til medium røget whisky, eller ikke har den helt store erfaring med røg, så er dette en god whisky at købe. Hvis man kan lide whisky fra Campbeltown distriktet, så har denne dram lidt af den samme vibe omkring sig, men den er lige en snert tyndere i sit udtryk. Man kan købe en  flaske for lige under 500,- for en flaske. Jeg købte denne i et ukendt mix af 2 flasker Ardnamurchan for 599,-. Den ene er anmeldt her og den anden gik til en kammerat. Denne aftapning har samme sammensætning af fad som destilleriets første aftapning Ardnamurchan AD/09.20:01, og jeg må sige at der trods alt er en del batch variation til stede, selvom destilleriets karakter fint træder frem. Konklusionen på denne anmeldelse af Ardnamurchan AD/04.21:03 er, at det er udmærket whisky, og jeg skal have smagt flere af de aftapninger, med diverse variationer af fad, destilleriet efterhånden har sendt på markedet.

Auchroisk 2010 9 Year Old – Fadandel.dk 2010/2020

Hjem » Hel flaske

Auchroisk 2010 9 Year Old – Ex-portvin fad

Destilleri: Auchroisk
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Fadandel.dk
ABV: 59,9%
Alder: 9 år
Fadtype: Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Auchroisk 2010 9 Year Old er en skotsk whisky på 59,9% vol. Whiskyen er fremstillet på Auchroisk Distillery i Speyside regionen. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Fadandel.dk. Spritten er destilleret den 21/12-2010, hvilket er samme destillat som Auchroisk 2010 10 Year Old, hvorefter den har modnet i over 9 år på et first fill ex-portvin fad. Whiskyen er aftappet ved fuld fadstyrke den 4/12-2020. Whiskyen er ikke tilsat kunstig farve, og den er aftappet uden brug af kølefiltrering. Der er sendt 285 flasker på markedet fra dette fad nummer #46, og jeg købte flaske #181.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #581

Anmeldelse af Auchroisk 2010 9 Year Old

Næse:

Sødme fra malten opfanges først. Der kommer hurtigt en duft fra solmodne mørke bær efter. Der duftes bær som kirsebær og brombær. Efter lidt tid i glasset fremkommes et strejf af citrus momentvis. Når man også har smagt på drammen opleves lidt mørk chokolade. De 59,9% Vol. alkohol er ikke markante i duften.

Auchroisk 2010 9 Year Old

Auchroisk 2010 9 Year Old

Palette:

Alkoholen er mere tydelig i smagen end i duften, men det aftager hurtigt. Man kan tilsætte lidt vand efter personlig præference, men denne whisky kan også drikkes uden. Som i duften er det også maltsødmen der smages først, men det overlader hurtigt pladsen til solmodne mørke bær. Der opleves en let prikkende fornemmelse på tungen fra sort frisk kværnet peber, der dog hurtigt aftager igen. Efter et pat nip til whiskyen fremkommer en let bitterhed, der med sig har lidt smag af mørk chokolade.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen fra malten og de modne bær har lagt sig som et fint lag i munden. Bitterheden er mere fremtrædende i eftersmagen, og der er tydelige smag fra egetræet. Den tiltagende bitterhed er med til at forstærke oplevelsen af mørk chokolade. Som i duften opleves også i afslutningen momentvis lidt syrlige noter fra citrusfrugter. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket sødet frugt the, der har trukket lidt for længe, mens alkoholen varmer i brystet.

Hvad siger producenten:

“Efter knap 10 år på fad, er denne Auchroisk 9 år som har lagret på et 1st Fill Port Barrique (250L) fad, aftappet ved fuld fadstyrke på 59,9%. Fadet er påfyldt den 21. december 2010, og er søsterfadet til vores Auchroisk 1st Fill Oloroso, som vi aftappede i 2018. Selve fadet har tidligere været brugt til lagring af portvin, men det er første gang der er whisky på det. Hvilket har givet lidt sødme til whiskyen. Whiskyen skulle oprindeligt have været aftappet, efter den var fyldt 10 år (januar 2021). Men vi ville være sikker på at den kom hjem inden Brexit, så der ikke kom evt. TOLD på aftapningen. Inden aftapningen, har der været solgt andele i fadet – fadandel #057, og der var enighed i smagepanelet, om at den var klar til aftapning.”

Konklusion:

Dette er en dejlig whisky. Kan man lide Speyside whisky, og har mod på at prøve uafhængige aftapninger på fuld fadstyrke, så er dette et glimrende bud på en god flaske. Man kan købe en af de 285 flasker for 650,- kroner. Nu har jeg smagt whisky fra begge de to søster-fade, og jeg er ret glad for udfaldet. Derfor ser jeg nu ekstra frem til at smage min andel af den færdige Sall Whisky Peated, der efterfølgende har modnet på netop dette fad, den skulle gerne være klar indenfor det næste års tid. Konklusionen på denne anmeldelse af Auchroisk 2010 9 Year Old Fadandel.dk 2010/2020 er, at det er glimrende whisky, der lever op til kvaliteten på søster fadet.