Caol Ila 12 Year Old – en diskret whisky fra Islay

Caol Ila 12 Year Old – røget citrus fra Islay

Caol Ila 12 Year Old er en skotsk whisky på 43% vol. Caol Ila Distillery er beliggende på Islay, og whiskyen er derfor en Islay single malt whisky. Caol Ila destilleriet er ejet af Diageo. Whiskyen har modnet 12 år på ex-boubon fad og er endvidere kølefiltreret. Den er kendt for at være basis whisky i mange blended whiskyer, og blandt andet Johnnie Walker bruger den, som en lille del i deres produktioner.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #37

Anmeldelse af Caol Ila 12 Year Old

Næse:

Det er en tydelig tilstedeværelse af røg. Ikke en dominerende røg, men fin røg som man kender fra bål. Røgen dækker dog ikke for den tydelige citrusaroma, man får i næsen. Citrusduften leder tankerne hen på lime. Det giver et frisk pust i næsen. Den kan virke næsten lidt mint-agtig i duften, når man har duftet til denne dram i noget tid. Man fornemmer ikke de 43% vol. på nogen måde.

Caol Ila 12 Year Old

Caol Ila 12 Year Old

 

Palette:

Det første der rammer smagsløgene er en god sødme. Ikke sukkersødme eller honningsødme, men en lidt speciel form for nærmest tør sødme, der giver en helt speciel fornemmelse i munden. Sødmen er efterfulgt af fine noter af røg og citrusfrugter. Endvidere er der en fin tilstedeværelse af krydderier, som peber og chili, som giver en fin fornemmelsen på tungen.

Afslutning:

Eftersmagen er også præget af citrus og røg, men bliver dog mere kompleks. Man fornemmer også her tydeligt chili og peber. Dette efterfølges af smagen af egetræ, med tydelige noter af vanilje og the. Slutteligt ender det ud i en form for tørhed i munden, som minder lidt om den tørre sødme denne whisky også havde i smagen. Endvidere opstår der en god varme i munden fra de 43% vol. alkohol i denne dram.

Hvad siger producenten:

“Caol Ila 12 year old Single Malt Scotch Whisky is the colour of pale straw, with a delicate balance of tastes.”

Konklusion:

Denne whisky er kendt for at være basis i mange blended whiskyer. Den klarer sig dog også ganske fint alene, og fremstår som en relativt kompleks whisky. Man kan købe en flaske af Caol Ila 12 Year Old for et sted mellem 350,- og 400,- kroner, og det syntes jeg også den er værd. Måske ikke på grund af kvaliteten i whiskyen, men mere oplevelsen i at kunne genkende nuancerne fra denne whisky i forskellige blended whiskyer, hvor den er en fast og stor bestanddel. Når det så er sagt, så syntes jeg til gengæld at man kan få mange andre ganske fornuftige, og bedre, flasker i dette prisleje. Det er værd at bemærke, at denne whisky udvikler sig positivt, når flasken har været åben i nogle måneder. Det klæder den godt at få lidt luft i flasken. Det er selvfølgelig op til den individuelle nyders smag. Konklusionen på denne anmeldelse af Caol Ila 12 Year Old er at man får en fornuftig dram, men pengene kunne måske bruges bedre.

3/5 (5)