Caol Ila 9 Year Old Phi – Signatory Vintage 2010/2020

Caol Ila 9 Year Old Phi – Aftappet for whisky.dk (reklame)

Caol Ila 9 Year Old Phi er en skotsk whisky på 59.1% vol. Whiskyen er lavet af Caol Ila Distillery, der ligger på øen Islay. Dette hogshead fad nummer #322497 blev påfyldt råsprit den 24/11-2010. Whiskyen er senere aftappen ved fuld fadstyrke den 8/6-2020, hvilket også gør whiskyen 9 år gammel. Denne whisky er sendt på markedet sammen med Edradour 10 Year Old Gamma Signatory Vintage 2009/2020, som del i serien Alpha & Omega. Der er frigivet 120 flasker på markedet, som en del-aftapning fra fadet. Der er ikke brugt kunstig farve i whiskyen, og den er desuden heller ikke kølefiltreret. Jeg har fået denne sample sponsoreret fra whisky.dk., til anmeldelse her på bloggen, samt til en gæsteanmeldelse på deres blog.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #216

Anmeldelse af Caol Ila 9 Year Old Phi

Næse:

Næsen mødes først af røg. Det er en duft af røg, som minder meget om den, der er at finde i den klassiske Caol Ila 12 Year Old. Det er røg, som man kender det fra et bål, som naboen har tændt i sin have. Næsen trænger hurtigt forbi røgen, og en tydelig honning- og frugtsødme kommer frem. Der duftes søde modne pærer, med ef snert af moden fersken. Efter nogle minutter i glasset er anelse maritim og mineralsk note at finde i baggrunden. Man mærker ikke den høje alkoholprocent i næsen.

Caol Ila 9 Year Old Phi - Sample

Caol Ila 9 Year Old Phi – Sample

Palette:

Ganske som i duften mødes smagsløgene også af tydelig røg som det første. Også her er det en ren røg bålet, der er at finde. Frugtsødmen kommer hurtigt igennem røgen, uden røgen dog forsvinder. Igen er modne pærer og fersken dominerende. Der er en note af søde røde bær i baggrunden. Den maritime og mineralske note, der også var at finde i duften, er mere markant i paletten. Der er en let kalk-agtig følelse på tungen, mens der mærkes lidt salt på læberne. Samtidig mærkes en letten prikken fra stærk peber. Der er god styrke i de imponerende 59.1% vol alkohol, men ikke så markant, at det er nødvendigt at nedvande. Et par dråber vand trækker lidt vanilje og egetræ frem i smagsbilledet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Islay whisky. Frugtsødmen aftager gradvist i smagsbilledet. Der ligger stadig en fin sødme, som man kender det fra blomsterhonning, i hele munden. Egetræ og vanilje kommer tydeligere og tydeligere frem i eftersmagen. Der mærkes en let bitter note på tungen. Samtidig bliver den kalk-agtige note mere markant, og man efterlades slutteligt med en smule tørhed i munden. Lidt peber mærkes ved lejlighed på tungen. Det hele pakkes ind i en fin fornemmelse af røg.

Hvad siger producenten:

A heavily peated whisky from Caol Ila. A cracking smoky dram, bottled by Signatory at cask strength at 9 years old – Distilled: 24/11/2010 – Bottled: 08/06/2020, matured in Hogshead Cask No. 322497 (Part) and only 120 bottles – exclusively to Whisky.dk – Un-chillfiltered & Natural Colour”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide Islay whisky, og røg, så er dette et godt bud på en god dram. Er man glad for den klassiske Caol Ila 12 Year Old, så er denne flaske et naturligt køb. Den ekstra alkohol, der er at finde i denne fadstyrke aftapning, giver whiskyen et løft i den rigtige retning. Man kan få fingrene i en af de kun 120 flasker for lige under 700,- kroner. Under mit besøg hos whisky.dk, fik jeg aftalt, at få stillet denne sample til rådighed, til denne anmeldelse, samt til et gæsteindlæg på deres blog. Konklusionen på denne anmeldelse af Caol Ila 9 Year Old Phi er, at en de klassiske single malt whiskyer, får et løft med denne uafhængige aftapning.

3/5 (1)