The dark goes out – SMWS 26.164

Clynelish 2013 7 Year Old – SMWS 26.164

The dark goes out SMWS 26.164 er en whisky på 63% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Clynelish Distillery i Highland området. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har sendt whiskyen på markedet. Denne single cask whisky har lagret på et enkelt first fill ex-bourbon fad. Spritten er fremstillet den 16/10-2013, og er aftappet ved cask strength 7 år senere. Whiskyen er fremstillet uden kunstige farvestoffer, og er flasket uden brug af kølefiltrering. Der er 226 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #473

Anmeldelse af SMWS 26.164

Næse:

En tydelig duft af vanilje kommer frem fra glasset som det første. Efter nogle minutter i glasset åbner drammen mere op for duften. Der duftes nu søde æbler og pærer. I baggrunden anes et strejf af honning. Når man har smagt på drammen fornemmes citrusfrugter og nyslået græs. Ligeledes kommer en duft af krydderurter frem. Der duftes laurbærblade og timian, med en snert af mynte. Man fornemmer alkoholen, og en anelse vand kan med fordel tilsættes. Alle duftindtryk forstærkes med tilsat vand, og særligt citrus kommer mere frem.

The dark goes out 26.164

The dark goes out 26.164

Palette:

De 63% Vol. alkohol smages som det første, og vand kan med fordel tilsættes, for at give plads til smagsindtrykkene. Med et par dråber vand smages nu tydelig citrusfrugter, som citron og grapefrugt i denne Highland whisky. Der følges hurtigt op med en smag af krydderurter, hvor særligt mynte træder tydeligt frem, med en smule timian i baggrunden. Der mærkes momentvis stærk wasabi og chilipeber på tungen. Efter et par nip til drammen kommer en smule mineralsk note, der giver en tør fornemmelse af flintesten på læberne og i munden.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Smagen af vanilje og karamel dominerer i eftersmagen. Ligeledes bliver den mineralske note gradvist tydeligere, og tilføjer tørhed og en fornemmelse af flintesten og salt i munden og på læberne. Lejlighedsvist kigger chilifrugten stadig frem, og sammen med alkoholen, giver det varme i mund og svælg. Man efterlades med en fornemmelse af nedtonet pebermynte tandpasta i munden, mens bitterheden bliver hængende.

Hvad siger producenten:

“A more tempestuous example of this legendary distillate. We found the nose initially prickling with antiseptic, bubble-gum, wind-lashed linens and canvass. Citronella wax, tutti fruit, dried seaweed in ramen broth and coal tar soap. Hefty but soothing and superbly ‘zen’. With water we got heather flowers, pollen, sooty coal hearths, wood embers and scrunched newspapers. Some bone dry riesling and wet beach pebbles. The palate was initially bright and awakening with tar acidity, zippy minerals, lemon-scented candles and cough medicines. A squeeze of herbal toothpaste and touches of beeswax. Water made it more herbal and wonderfully mouthcoating. Rich, malty fatness, mineral oils, custard made with sweet wines and a saline kiss of ozone in the aftertaste.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide ung whisky, der virkelig giver et spark når den drikkes, så er dette et godt bud på en fin flaske. Er man mere til en nedtonet og diskret whisky, så skal man kigge andre steder hen. Som medlem af The Scotch Malt Whisky Society kan man købe en af de 226 flasker for 750,- kroner. For de penge får man en single cask whisky, der er aftappet ved fuld fadstyrke, uden kunstig farve, og uden brug af kølefiltrering. Alt sammen positive ting i en whisky nørds øjne, men trods alt ikke den bedste aftapning jeg har smagt fra dem. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish 2013 7 Year Old, SMWS 26.164, The dark goes out er, at det er en ung whisky med fuld skrald på, men der findes bedre whisky fra denne uafhængige aftapper.

3/5 (1)