Craigellachie 13 Year Old – lækker Speyside whisky

Hjem » Bacardi Limited » Side 2

Craigellachie 13 Year Old – Sød og krydret whisky

Destilleri: Craigellachie
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 13 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Craigellachie 13 Year Old er en whisky på 46% vol. Whiskyen kommer fra Craigellachie Distillery, som er et af Skotlands destillerier i Speyside området. Destilleriet hører under Dewar’s, som er ejet af Bacardi Limited. Whiskyen er lagret på ex-sherry fad og ex-bourbon fad. Lagringen har fundet sted i 13 år, inden den bliver hældt på flaske. Det er værd at bemærke at whiskyen ikke er kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #167

Anmeldelse af Craigellachie 13 Year Old

Næse:

Der er et ret kraftigt første indtryk, med en del alkohol i næsen. Lidt tid i glasset bløder lidt op for det hårde første indtryk. Ligeledes kan lidt vand med fordel tilsættes, Der lukkes op for fine noter af egetræ og moden frugt. Man dufter lidt fersken og modne pærer. I baggrunden fornemmes lidt karamel og vanilje. Der er en lille snert af mint eller menthol i aromaen på whiskyen.

Craigellachie 13 Year Old - Sample

Craigellachie 13 Year Old – Sample

Palette:

Som i næsen er der er et kraftigt førstehåndsindtryk. Der er tydeligt stærke krydderier på tungen, og sort peber skærer kraftigst igennem. Efter et par nip til drammen bliver smagen af frugt tydeligere. Vi er ovre i mirabeller, fersken og æbler. Samtidig er der fin tilstedeværelse af egetræ, der tilføjer bitre noter til smagen. I paletten fornemmes også mint eller menthol, som også var at finde i duften. De 46% vol er også markante i smagsprofilen, og et par dråber vand gør udtrykket lidt blødere.

Afslutning:

Der er en medium til lang afslutning på denne Speyside whisky. Eftersmagen er præget af en god sødme, som fra moden frugt. Vanilje fra ex-bourbon fadene kommer tydeligt frem i afslutningen. Alkoholen giver en god varme i munden, som er med til at løfte oplevelsen. Bitterheden i afslutningen er tydeligere end i både duft og smag, og giver en næsten tør fornemmelse på tungen. Langsomt afsluttes med lidt fornemmelse af mint i halsen.

Hvad siger producenten:

“Speyside whiskies are known to be fruity and floral, but as the bad boy of Speyside, Craigellachie defies with its oil fired, rich character.”

Konklusion:

Dette er en virkelig god dram. Man får en fantastisk kraftfuld whisky med fin kompleksitet, og gode aroma- og smagsoplevelser. Man kan købe en flaske for under 400,- kroner, og det er den helt bestemt værd. For pengene får man en 13 års whisky, der ikke er kølefiltreret, og en interessant whisky-oplevelse. Den kan klart anbefales. Tiden i glasset har stor indvirkning på denne dram, og derfor kunne det være interessant at følge udviklingen igennem en hel flaske. Jeg tror det kunne blive en interessant tur. Konklusionen på denne anmeldelse af Craigellachie 13 Year Old er, at man virkelig har med en spændende whisky at gøre i denne dram.

Deveron 10 Year Old – mild og rund

Hjem » Bacardi Limited » Side 2

Deveron 10 Year Old – fra Macduff Distillery

Destilleri: Macduff
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Deveron 10 Year Old, The Deveron 10 Year Old eller Glen Deveron 10 Year Old som den også kaldes, er en whisky på 40% vol. Den er fremstillet af Macduff Distillery, som er et whisky destilleri i Skotland, der ligger i Highland regionen. Den er dermed en Highland single malt whisky. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Denne whisky er kølefiltreret og har lagret 10 år på fadene.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #157

Anmeldelse af Deveron 10 Year Old

Næse:

Der er først en malt og honningsødme, som rammer næsen, når der duftes til denne dram. Honningsødmen erstattes af en let frugtsødme, som minder om en kombination af røde æbler og ferskner. Man fornemmer svagt en smule citrus syrlighed i baggrunden. Når flasken har været åbnet i nogle uger, så bliver duften mere over i retning af grønne, let syrlige æbler. De 40% vol alkohol er ikke at mærke i næsen.

The Deveron 10 Year Old

The Deveron 10 Year Old

Palette:

Smagen er som næsen også præget af sødme. Igen er det honningsødme som er tydeligst. Igen er findes fersken, og den er mere dominerende i paletten end i aromaen. Der mærkes lidt syrligt æble i munden. I baggrunden smages en smule karamel og vanilje, Man får et lille spark at lidt peber, men det er ligeså hurtigt væk, som det dukkede op. Alkoholen er heller ikke at finde i smagen, og whiskyen fremtræder let og blød.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Igen er honningsødme dominerende, og smagen af fersken er også kortvarigt til stede. Man smager en kombination af en smule søde røde æbler, og en smule grønne syrlige æbler. Som i smagen findes også et lille strejf af peber, men det er også kun en kort overgang. Der mærkes en let bitter note på tungen. Efter lidt tid sidder man med en fornemmelse, som når man har smagt citron for 10-15 minutter siden. Det er mere en citrus-følelse end en decideret smag. Der er heller ikke meget at hente fra alkoholen i afslutningen.

Hvad siger producenten:

“Down by the shoreline where spindrift flies, in taverns hoachin’ with coastal folk, Liquid rites share this tasty trove of toffee, crisp apples and creamy oak.”

Konklusion:

Whiskyen imponerer ikke specielt. Den er blid og blød, og udfordrer ikke sanserne på nogen måde. Den generer sådan set heller ikke nogen. Den må siges at høre til i kategorien af metervare single malt whiskyer. Jeg købte den på vores ferie i Paris for 23 euro, hvilket vel svarer til omkring 175 kr. Det er den sådan set nok værd, men heller ikke mere. Jeg købte flasken inden vi skulle i Panthéon templet. Det betød faktisk, at jeg ikke måtte komme med familien ind, da flasker med væske ikke måtte medbringes. I bakspejlet skulle jeg nok have ladet flasken stå, da templet nok havde givet mig en større oplevelse end denne dram. Konklusionen på denne anmeldelse af Deveron 10 Year Old er, at denne whisky er en småkedelig oplevelse.

Aultmore 12 Year Old – The Last Great Malts

Hjem » Bacardi Limited » Side 2

Aultmore 12 Year Old – frugt fra Speyside

Destilleri: Aultmore
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Aultmore 12 Year Old er en whisky på 46% vol. Aultmore Distillery er et whisky destilleri i Skotland, som ligger i Speyside området. Der udsendes ikke mange officielle aftapninger fra producenten, men denne er del i serien “The Last Great Malts”. Destilleriet hører under Dewar’s gruppen, som er ejet af Bacardi Limited. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad, og har lagret 12 år på disse. Whiskyen er ikke heller kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #101

Anmeldelse af Aultmore 12 Year Old

Næse:

Man mødes først af en duft af egetræ. Dette flyttes dog hurtigt om i baggrunden, men er hele tiden til stede. Den dominerende aroma skifter over i moden frugt og melon. Der er en lidt speciel duft, som leder tankerne hen på citrus og krydderurter, måske i retning af citronmelisse. Langsomt kommer vanilje frem i duften. Alkoholen er fint til stede i næsen. Lidt vand klæder aromaen godt, og gør duftene tydeligere.

Aultmore 12 Year Old - Sample

Aultmore 12 Year Old – Sample

Palette:

Maltsødmen er først meget tydelig. Sødmen ændrer efterhånden karakter til at være mere en honning-sødme. Der er tydelige stærke krydderier på tungen, og whiskyen har en let mineralsk fornemmelse. De 46% vol er også tydelige, og lidt vand skader ikke i drammen. Det giver lidt mere plads til vanilje og lidt egetræ.

Afslutning:

Der er en land og kraftig afslutning på denne dram. Eftersmagen er først præget af en fin maltsødme i munden. Den ændrer karakter til også her at have et mere mineralsk eller let kalkagtig fornemmelse i munden. Der er lidt stærk smag som man kender fra ingefær. Vanilje og egetræ ligger som en fin note i baggrunden. Det hele forstærkes af en god varme fra alkoholen. Langsom svinder smage hen og men sidder med lidt bitterhed på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

“The exceptionally smooth, clean and fruity taste of Aultmore whisky can be traced to the Foggie Moss. Our water source filters through bracken, gorse and heather purifying the water to the profit of Aultmore’s refined character.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Den er egentlig ganske let i sit udtryk, men den rummer stadig en stor kompleksitet. Den har en ganske speciel smag og fornemmelse i munden, men det er noget som falder i min smag. Man kan købe en flaske for cirka 400,- til  450,- kroner, og det mener jeg bestemt den er værd. Det er en dram som fortjener noget tid i glasset, hvor den får lov at åbne op for de spændende oplevelser den tilbyder. Konklusionen på denne anmeldelse af Aultmore 12 Year Old er, at det er en spændende Speyside single malt whisky.