Ben Nevis 10 Year Old – MacDonalds Ben Nevis

Hjem » 45.00%-49.99% Vol » Side 42

Ben Nevis 10 Year Old – den klassiske fra destilleriet

Destilleri: Ben Nevis
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Ben Nevis 10 Year Old er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret af Ben Nevis Distillery, som er et af Skotlands destillerer i Highland regionen. Denne whisky har lagret på traditionelle ex-bourbon egetræsfad og ex-sherry fad. Whiskyen er en af destilleriets hjørnestens produkter, og en af de få single malts der udgives. Whiskyen har lagret mindst 10 år på disse fad, og er desuden kølefiltreret, men kommer uden tilsat farve. Whiskyen har vundet flere internationale priser.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #172

Anmeldelse af Ben Nevis 10 Year Old

Næse:

Det er en afdæmpet oplevelse når næsen sættes til glasset første gang. Der er er ikke noget som åbenlyst kommer ud af glasset, det skulle da lige være lidt alkohol. Lidt vand og nogle minutter i glasset åbner til gengæld op for et væld af duftindtryk. Nu duftes søde appelsiner og rosiner. Man fornemmer også en smule moden frugt. Efterhånden kommer en snert vanilje frem, og duften ændrer en smule karakter, så man nu dufter tydeligt mandel. Efter lang tid i glasset mærkes en smule mint.

Ben Nevis 10 Year Old - Miniature

Ben Nevis 10 Year Old – Miniature

Palette:

Der er først en del sprit i smagen, så lidt vand gør drammen en tjeneste, hvorved de 46% vol alkohol formindskes en anelse. Herefter kommer tydelig smag af sød frugt og søde appelsiner. Efter et par nip af glasset kommer smagen af mandel, som også var at finde i duften, også frem i paletten. Man fornemmer også vanilje og lidt kaffe. Man har næsten en fornemmelse af marcipan i munden. Der mærkes en let bitterhed som den man kender fra mørk chokolade.

Afslutning:

Der er en afslutning af medium længde i denne whisky. Eftersmagen er præget af varme fra alkoholen. Der er nu lidt stærke krydderier at mærke i munden. Smagen af vanilje og mandel klinger stille og roligt af. Efter nogle minutter sider man med en fornemmelse som når man har spist en sød appelsin. Der er en god sødme og syrlighed på en gang. Slutteligt klinger oplevelsen af i en let bitter note på tungen, og en smule honning bagerst i munden..

Hvad siger producenten:

“A Period of 10 years of maturing in oak casks stored in our warehouses nestled at the foot of the mountain ensues before we consider the fine whisky to be ready for drinking by the discerning.”

Konklusion:

Dette er virkelig en spænende dram. Der er god kompleksitet mellem syrlighed og sødme. Samtidig er der godt bid i alkoholen, og fine nuancer af stærke krydderier og vanilje. Det giver et godt samspil af smagsoplevelser. Dette er desværre en miniature flaske, for jeg tror at denne dram ville være fin at følge igennem en hel flaskes levetid, hvor man virkelig kan bruge tid på at lære den at kende. Noget som sølle 5 cl. desværre ikke kan opfylde. Jeg købte denne miniature flaske til 59,- kroner, og man kan erhverve en hel flaske for under 500,- kroner, og denne Highland single malt whisky er alle pengene værd. Jeg er meget imponeret over det udbytte den har fået af 10 år på fad. Konklusionen på denne anmeldelse af Ben Nevis 10 Year Old er, at det er en utrolig spændende og kompleks 10 årig Highland whisky.

Glencadam 10 Year Old – Ikke kølefilreret og uden farve

Hjem » 45.00%-49.99% Vol » Side 42

Glencadam 10 Year Old – Entry level fra Highland

Destilleri: Glencadam
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glencadam 10 Year Old er en skotsk whisky på 46% vol. Whiskyen er fremstillet på Glencadam Distillery, der et af de skotske destillerier, der er beliggende i Highland området. Whiskyen har lagret 10 år på ex-bourbon fad. Destilleriet understreger tydeligt på flasken, at whiskyen er fremstillet uden kølefiltrering, og uden tilsætning af kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #171

Anmeldelse af Glencadam 10 Year Old

Næse:

Man mærker først et lille bid i næsen fra de 46% vol alkohol. Dette er dog hurtigt væk, og det erstattes af friske noter af nyslået græs. Efter nogle minutter i glasset fremkommer lidt kraftigere og tungere duftudtryk Der er nu en tydelig frugtsødme fra modne citrusfrugter. Ligeledes kommer vanilje og mælkechokolade op til overfladen. Man mærker svagt lidt egetræ i aromaen på denne whisky.

Glencadam 10 Year Old - Sample

Glencadam 10 Year Old – Sample

Palette:

I paletten er alkoholen det første man stifter bekendtskab med, da den også her giver et lille bid ved første kontakt. Det er dog ikke nødvendig at tilsætte vand, da det hurtigt er væk igen. Citrusfrugter er tydelige smagen. Der smages grapefrugt som det mest markante, med en smule moden appelsin bagved. Efter et par nip til whiskyen kan vanilje og karamel også smages. Der er en let bitterhed at spore.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Highland single malt whisky. Der mærkes nu en god maltsødme i munden. Citrusfrugter aftager hurtigt, og man efterlades med en fin smag af vanilje. Der kommer en let smag af nødder og nougat frem. Der mærkes også en god varme fra de 46% vol alkohol, der er i denne dram. Man sidder tilbage med en fornemmelse af lidt krydderurter og en lidt tør og bitter fornemmelse på tungen.

Hvad siger producenten:

“All our age statement Glencadam expressions are bottled at 46% vol. and are unchillfiltered whilst also having no added colouring to ensure that the flavour components of the whisky are preserved and the naturalness of the whisky from the cask can be enjoyed to the full.”

Konklusion:

Denne whisky skiller sig ikke væsentligt ud fra mængden. Den har dog et par positive træk, hvor særligt smagen af grapefrugt er spændende. Ligeledes viser alkoholen lidt tænder, på trods af kun 46% vol. Når det er sagt, så har jeg smagt bedre 10 års whisky. Hvis man også tager prisen på omkring 400,- kroner for en flaske i betragtning, så er penge nok bedre brugt et andet sted. Jeg sidder dog tilbage med en fornemmelse af, at den faktisk godt kunne udvikle sig positivt igennem en hel flaskes liv. Det finder jeg aldrig ud af, da det kun er denne 3 cl. whiskysample jeg har smagt. Dette er destilleriets entry level flaske, og jeg har bestemt mod på, at prøve andre af deres udgivelser. Konklusionen på denne anmeldelse af Glencadam 10 Year Old er, at den er ganske fornuftig, uden at imponere.

Glasgow 1770 Single Malt – 2019 Release

Hjem » 45.00%-49.99% Vol » Side 42

Glasgow 1770 Single Malt – anden omgang

Destilleri: Glasgow
Land: Skotland
Region: Lowland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glasgow 1770 Single Malt er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er kun den anden whisky, der er udgivet fra Glasgow Distillery. Destilleriet er ret nyt, og er af Skotlands destillerier i Lowland området. Whiskyen frigives uden aldersangivelse. Whiskyen lagres først på first-fill ex-bourbon fad, inden den afsluttes på virgin white oak fad. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er heller ikke tilsat farve. Whiskyen har vundet flere internationale priser.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #169

Anmeldelse af Glasgow 1770 Single Malt

Næse:

Duften af tropiske frugter er det første som rammer næsen, når man dufter til denne whisky. Der duftes banan og fersken. Duften af egetræ og vanilje kommer langsomt frem fra baggrunden. Efter nogle minutter i glasset ændrer aromaen en smule karakter, og fremtræder en smule mørkere i sit udtryk. Der duftes nu maltsødme, og noget som næsten minder om cacao dukker op. Man mærker ikke de 46% vol alkohol på duften på denne Lowland whisky.

Glasgow 1770 Single Malt - Sample

Glasgow 1770 Single Malt – Sample

Palette:

Der smages først mørke tørrede frugter som figner, dadler og abrikoser. De tropiske frugter, som var at finde i næsen, kommer først frem i paletten efter et par nip af whiskyen. Særligt kommer smagen af fersken frem. Der fornemmes lidt moden pære i baggrunden. Efter et par smagsprøver bliver noter af vanilje og karamel tydeligere. Alkoholen er tydeligere i smagen, men er ikke så kraftig at den behøver vand. Den er derimod med til, at give whiskyen et ekstra løft.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. De tropiske frugter er igen tydelige. Ferskensmagen erstattes af en smag som man kender fra moden appelsin, hvor sødmen er kraftig. Der fornemmes lidt krydderier på tungen, hvor der er lidt prikken fra sort peber og muskat nød. Slutteligt fornemmes lidt egetræ i munden, og man sidder med en let bitter smag på tungen, inden man slutteligt sidder med en smag af vanilje tilbage.

Hvad siger producenten:

“Handcrafted in our copper pot stills, Tara and Mhairi, 1770 Glasgow Single Malt Scotch Whisky – 2019 Release combines the finest Scottish barley and the exceptionally pure water of Loch Katrine to create the finest spirit. Matured in first fill ex-bourbon casks, finished in virgin white oak and non-chill filtered; 1770 is incredibly smooth, exceptionally fruity and complex; a single malt of sublime quality that continues the rise of a new whisky era in Glasgow.”

Konklusion:

Her har vi fat i en virkelig god whisky. Der er en ganske fin kompleksitet og fantastiske smagsoplevelser. Jeg er meget imponeret over, at der kan komme så meget ud af en whisky, som ikke er meget ældre end 3 år. Det bliver spændende at følge udviklingen af whisky fra dette unge destilleri. Der vises i hvert gode takter med denne udgivelse. Man kan købe en flaske for omkring 500,- kroner. Det er selvfølgelig en høj pris for en ung whisky i 50 cl. flaske, men jeg syntes faktisk den er pengene værd. Sammenligner man eksempelvis med nye danske destillerier, som også sender ung whisky på gaden, så er denne dram helt konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Glasgow 1770 Single Malt er, at det er en yderst fornuftigt anden udgivelse fra destilleriet.