Glengoyne 10 Year Old – Highland Single Malt Scotch Whisky

Glengoyne 10 Year Old – Amerikansk og europæisk ex-sherry fad

Destilleri: Glengoyne
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glengoyne 10 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen fremstilles af Glengoyne Distillery, der ligger i Highland regionen. Whiskyen har modnet på et mix ex-bourbon fad, samt ex-sherry fad af både amerikansk og europæisk egetræ. Lagringen er foregået i minimum 10 år, som det også fremgår af etiketten. Den fremstillet med brug af kølefiltrering, men der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #342

Anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old

Næse:

Maltsødme kommer op af glasset som det første. Der følges efter med grønne æbler og let syrlige citrusfrugter. Der kommer hurtigt lidt vanilje og karamel frem i duften. Efter nogle minutter i glasset fornemmes en let honningsødme. Ligeledes anes svagt lidt egetræ i baggrunden, der tilføjer en let bitter note. Sammen med de syrlige frugter minder denne bitterhed lidt om den man kender fra revet citron-skal. Man mærker ikke de 40% Vol alkohol i duften.

Glengoyne 10 Year Old - Miniature

Glengoyne 10 Year Old – Miniature

Palette:

Både sødme og syrligheden rammer smagsløgene, når man første gang smager på denne whisky fra Glengoyne Distillery. Der smages malt- og honningsødme. Samtidig giver grønne æbler og citrusfrugter en del syrlighed. Der mærkes også straks stærk peber og kanel på tungen, der dog hurtigt aftager igen. Efterhånden som man får taget et par nip til drammen kommer lidt tørrede frugter frem. Der smages nu rosiner og lidt abrikoser. Lidt egetræ kommer også en anelse frem, og giver lidt bitterhed. Alkoholen mærkes ikke i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne dram. De tørrede frugter dominerer først, og der smages stadig rosiner og abrikoser. De syrlige frugter, og stærk peber kommer momentvis en anelse frem. Bitterheden bliver gradvist tydeligere, og tørrer munden en anelse ud. Man efterlades med lidt vanilje og smag af karamel.

Hvad siger producenten:

“Smooth, fruity and incredibly moreish Fresh green apples, toffee and a hint of nuttiness. This is the taste of distilling slower than anyone else in Scotland, of barley we dry by air – never peat – and of hand-selected sherry casks crafted from European “

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Særligt imponerer det, hvordan den først har ex-bourbon fad karakter, der efterfølgende skifter over til mere typisk ex-sherry fad karakter. Der findes gode karakterer i begge typer fad, og det viser denne dram til en hvis grad. Er man rutineret whisky-drikker er den måske en anelse tam, men kan nydes som en hverdags-dram. For nybegyndere har den til gengæld en del at tilbyde, og den bør komme igennem ens whiskysamling på et tidspunkt. Man kan købe en flaske for cirka 350,- kroner. I det prisleje er den fuldt ud konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old er, at det er en fin entry-level dram og hverdags whisky.

GlenDronach 10 Year Old – Luke Skywalker

GlenDronach 10 Year Old – PX fad kun til Danmark

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 48%
Alder: 10 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker er en skotsk whisky på 48% Vol. Whiskyen er fra GlenDronach Distillery, der et af de destillerier i Skotland, som er beliggende i Highland regionen. Whiskyen er en limited edition som kun er udgivet til det danske detail marked. Der udgivet i alt 3000 flasker. Dette er den tredje flaske i Star Wars serien, som også har en Darth Vader og en Yoda udgivelse. Whiskyen har lagret 10 år på ex-Pedro Ximenez fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #338

Anmeldelse af GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker

Næse:

Man mærker straks en tydelig sherry note i næsen. Dette følges hurtigt op ad en god frugt sødme, som man kender fra moden frugt. Langsomt fremkommer en let syrlig note, som leder tankerne hen i retning af vin. Efter lidt tid i glasset bliver duften af mørke frugter som dadler og figner tydeligere, inden de til sidst dominerer næsen. Samtidig fremkommer en snert af karamel og mandler i duften. Man mærker ikke de 48% vol alkohol.

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker - Sample

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i smagen, men ikke så det bliver for meget. Man mærker straks stærke krydderier som peber, kanel og muskatnød på tungen, som forstærker bidet fra alkoholen. Der er stadig tydelig tilstedeværelse af mørke og søde frugter som dadler og figner. I stedet for den lette syrlighed, som var til stede i aromaen, har man i smagen en let bitterhed. I baggrunden kommer karamel og vanilje en smule frem.

Afslutning:

Der er lang afslutning på denne Highland whisky. I eftersmagen bliver krydderierne mere markante. Peber og kanel giver lidt prikken på tungen. Man sidder også med en fornemmelse i munden, som man har spist søde og tørrede frugter. Der er et fint lag af sødme i munden, og smagen af karamel, mandler og vanilje træder stille og roligt frem. Slutteligt bliver smagen lidt som mælkechokolade, inden munden slutteligt tørrer kraftigt ud.

Hvad siger producenten:

“Officially Bottled for Professional Danish Whisky Retailers. An exclusive bottling for the danish market of ca. 3000 bottles.“

Konklusion:

Dette er en fantastisk whisky. Der er virkelig meget at komme efter i denne dram. Der er en god kompleksitet, og en del bid i smagen. Samtidig er der fine, søde og bløde smagsnuancer igennem hele oplevelsen. Jeg var heldig at få denne sample af mine venner i metal-bandet Fetus In Fetu, den dag vi flaskede den øl, jeg har brygget til dem. Der fik vi også rig lejlighed til at smage på denne fine whisky, men jeg nåede heldigvis at sikre mig en sample til anmeldelse, inden flasken blev tømt. Man kan købe en flaske for lige over 1000,- kroner. hvilket er en del penge for en 10 år gammel whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker er, at det er en ganske imponerende 10 års whisky.

Glencadam 15 Year Old – Highland Single Malt

Glencadam 15 Year Old – The Rather Dignified

Destilleri: Glencadam
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glencadam 15 Year Old er en whisky på 46% vol. Whiskyen er produceret på Glencadam Distillery, der et af Skotlands destillerier, der ligger i Highland distriktet. Whiskyen er modnet i 15 år udelukkende på ex-bourbon fad. Det fremgår på flasken, at whiskyen er fremstillet uden kølefiltrering, og uden tilsætning af kunstig farve. Som det fremgår af indpakningen, så gøres dette for bi-beholde de aromatiske komponenter i whiskyen. Destilleriet kalder også drammen for “The Rather Dignified Highland Single Malt Scotch Whisky”. Den har vundet flere internationale priser, og den navnkundige YouTuber Ralfy har givet den titlen som årets whisky i 2017.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #337

Anmeldelse af Glencadam 15 Year Old

Næse:

Man dufter med det samme sødme fra malten, når næsen kommer hen til glasset. Sødme fra modne frugter følger efter, hvor pærer, røde æbler og honningmelon kommer frem. Efter lidt tid i glasset kommer en note af citrusfrugter mere og mere frem. Ligeledes bliver vanilje også tydeligere og tydeligere. I baggrunden anes svagt lidt nyslået græs og banan. Ligeledes anes også svagt lidt bitterhed fra hasselnødder. De 46% vol. alkohol er ikke tydelige i næsen.

Glencadam 15 Year Old

Glencadam 15 Year Old

Palette:

Sødmefulde modne pærer er det første som smages. Det minder næsten om de henkogte pærer man køber på dåse. Hurtigt bliver smagen af vanilje også meget tydelig i denne Highland whisky. Røde æbler og honningmelon kommer langsomt frem. Som i duften ligger en let note af citrusfrugter i baggrunden. Momentvis mærkes en smule prikken på tungen fra lidt stærk peber. I baggrunden mærkes lidt bitterhed fra umodne hasselnødder. Jeg har oplevet at finde et fjernt strejf af røg i smagen, men det er ikke altid. Jeg tænker det kommer fra ristningen i fadene, mere end røget malt. Alkoholen er heller ikke at finde i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Sødmen fra de henkogte pærer og vanilje er stadig tydelig. Denne sødme aftager langsomt, og maltsødmen kommer igen en anelse frem. Bitterheden fra hasselnødder er mere markant i afslutning, og tilføjer en anelse tørhed på tungen. Momentvis kommer lidt syrlighed fra citrusfrugter, og lidt prikken fra stærk peber, igennem det generelt søde udtryk. Man efterlades med et minde om karamel og mælkechokolade.

Hvad siger producenten:

“Multi-award winning Glencadam Highland Single Scotch Malt Whisky Aged 15 Years is a fine example of centuries of craftsmanship and tradition. “The rather dignified” malt with a beautifully mouth-watering, true flavour.”

Konklusion:

Dette er en god whisky, det skal der ikke være tvivl om. Sødmen fra malt, vanilje og henkogte pærer får næsten whiskyen til at virke som en dessert på flaske. Samtidig giver lidt syrlighed, bitterhed, stærk peber og fin alkohol indhold et godt løft til oplevelsen. Samtidig er der fin kompleksitet, og noter opleves den ene gang man drikker, men ikke den næste gang den kommer i glasset. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner. For de penge får man en whisky, der er fremstillet uden kølefiltrering, uden kunstig farvestof, og med en stabil aldersangivelse på 15 år. Alle ting, der lyder godt i en whisky-nørds ører. Man bør have en flaske i sin whiskysamling på et tidspunkt i sin whiskyrejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Glencadam 15 Year Old er, at det er en whisky, som alle seriøse whisky elskere bør stifte bekendtskab med på et tidspunkt.