Aberfeldy 2009 10 Year Old – Hidden Spirits 2009/2019

Hjem » Uden røg » Side 46

Aberfeldy 2009 10 Year Old – Uafhængig single cask aftapning

Destilleri: Aberfeldy
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Hidden Spirits
ABV: 51,9%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Aberfeldy 2009 10 Year Old er en single malt whisky på 51,9% vol. Aberfeldy Distillery er et af Skotlands destillerier i Highland regionen. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad i 10 år. Råspritten er fremstillet i 2009, og hældt på et enkelt fad, og senere aftappet i 2019. Fadet har kode #AB919, og det er derfor også en single cask aftapning. Den er aftappet af den italienske uafhængige aftapper Hidden Spirits.  Der er i alt sendt 171 flasker på markedet.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #294

Anmeldelse af Aberfeldy 2009 10 Year Old

Næse:

Duften af den høje alkoholprocent i denne uafhængige aftapning, er det første som rammer næseborene. Nogle minutter i glasset fjerner nedtoner fint spritten, og andre nuancer kommer frem. Der duftes nu frisk, næsten umoden frugt. Det er grønne æbler og lidt umodne vindruer som kommer frem. Langsomt begynder vanilje at blive tydeligere i aromaen. Ligeledes kommer en fin duft af nødder frem. Der duftes mandler og hasselnødder. I baggrunden duftes lidt friske krydderurter, samt en snert af mineraler. Lidt vand tilfører drammen en smule sødme i duften.

Aberfeldy 2009 10 Year Old - Sample

Aberfeldy 2009 10 Year Old – Sample

Palette:

Alkoholen er også dominerende i starten, når der smages på denne Highland single malt whisky. Lidt vand i glasset tager det hårdeste brænd af alkoholen, og kan med fordel tilsættes. Der er stærke krydderier med det samme whiskyen puttes i munden. Der er stærk peber, wasabi og ingefær, som alle tilfører stærk krydret smag. Der er lidt brænd på tungen og i svælget. Efter et par nip fra drammen, og smagsløgene lige vænner sig til de stærke krydderier, så smages lidt frugtsødme fra ferskner og modne æbler. Der smages momentvis lidt grønne umodne æbler og krydderurter. Ligeledes kigger lidt mint frem ved lejlighed.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der mærkes stadig peber, wasabi og ingefær på tungen i et godt stykke tid. Dette aftager gradvist, og der fremkommer en fin smag af vanilje og mælkechokolade. Smagen af mint som kiggede frem i paletten, er mere tydelig i eftersmagen. Man mindes ligeledes også om de friske krydderurter. Som i duften, har eftersmagen også en smule mineralsk tilsnit, som tilføjer en let tørhed til oplevelsen. Man efterlades med god varme i munden.

Konklusion:

Dette er en fornuftig dram, uden den kommer helt op i de høje skylag. Kan man lide stærke krydderier som wasabi og måske endda chili, så er dette et godt bud på en interessant whisky. Det er netop i disse stærke krydderier, hvor den virkelig skiller sig ud fra mængden. Kan man lide røget whisky eller sherry lagret whisky, så skal mn gå uden op denne. Man kan købe en flaske for omkring 750,- kroner. Jeg gav 20 kroner, hvilket må siges at være en særdeles skarp pris for en 3 cl. whisky sample. Jeg er godt tilfreds med at have smagt drammen, men er sådan set også godt tilfreds med, at jeg ikke smed penge efter en hel flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af Aberfeldy 2009 10 Year Old er, at kan man lide stærke krydderier som en bærende kraft, så er dette den helt rigtige whisky.

Springbank Hazelburn CV – Campbeltown Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Uden røg » Side 46

Springbank Hazelburn CV – Trippel destilleret

Destilleri: Springbank
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Springbank Hazelburn CV er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret af Springbank Distillery, beliggende i Campbeltown i Skotland. Denne whisky er derfor en Campbeltown single malt. Whiskyen er lagret på et mix af amerikanske ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Whiskyen er uden aldersangivelse, men har lagret mellem 6 og 10 år i de forskellige fad. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstig farve. Whiskyen er destilleret tre gange, som også ofte er benyttet i Irsk whiskey.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #291

Anmeldelse af Springbank Hazelburn CV

Næse:

Man rammes af en duft af egetræ og nødder. Efterhånden bliver nødde-duften tydeligere, og der er tydelig tilstedeværelse af hasselnødder og mandler, som giver en lidt marcipan lignende aroma. I baggrunden fornemmer man lidt mørk og moden frugt, som sammen med malten giver en god sødme i duftindtrykket. Man mærker ikke de 46% vol i næsen.

Hazelburn CV – Sample

Palette:

De mørke og søde frugter er det første som rammer smagsløgene. Sammen med malten giver det en god sødme til denne dram. Efter et par smagsprøver bliver hasselnødder og mandler tydeligere, som man også havde i duften. Modsat i næsen, så er alkoholen mere tydelig i paletten, men det er med til at give lidt styrke til whiskyen. I baggrunden fornemmes lidt vanilje og karamel.

Afslutning:

Der er en ret kort afslutning på denne Campbeltown whisky. Igen er sødmen dominerende, og munden belægges med et fint lag af sødme. Efterhånden mærker man lidt stærke krydderier som peber og kanel. Det hele klinger ud i en svag smag af vanilje og karamel, inden munden tørrer en anelse ud.

Hvad siger producenten:

“Having first been distilled in 1997, Hazelburn is the newest whisky to be produced here. By using malt that is air dried only and distilling the whisky three times in our old copper stills, we achieve a spirit that is light, fruity and subtle.”

Konklusion:

Denne whisky gør ikke meget væsen af sig. Den er blød, blid og sød. Det er som man kan forvente af en trippel destilleret, ikke røget whisky uden aldersangivelse. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. Jeg har byttet mig til denne sample. Når man sammenligner med andre flasker fra destilleriet, så er pengene efter min mening bedre brugt på en flaske Springbank 10 Year Old, som ligger i samme prisleje. Den har dog stadig gjort stort nok indtryk på mig, til at jeg sidenhen har købt en 10 års udgave af Hazelburn. Konklusionen på denne anmeldelse af Springbank Hazelburn CV er, at denne dram  er ganske ukompliceret, og ikke stiller de store krav.

Brooklyn apple pie – SMWS RW3.2

Hjem » Uden røg » Side 46

New York American Rye Whiskey 2015 4 Year Old – SMWS RW3.2

Destilleri: New York Distilling
Land: USA
Type: Rye
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 56,4%
Alder: 4 år
Fadtype: Applejack
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Brooklyn apple pie SMWS RW3.2 er en amerikansk rye whiskey på 56.4% Vol. Den er fremstillet af New York Distilling Company i Brooklyn, New York. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har sendt denne rug whisky på markedet. Denne single cask aftapning har modnet på et enkelt ex-applejack fad. Applejack er en amerikansk spiritus, der er fremstillet af æbler. Spritten er fremstillet den 31/03-2015, hvorefter den har modnet i 4 år på fadet. Whiskeyen er fremstillet uden brug kølefiltrering, og uden brug af farvestof. Der er aftappet 270 flasker ved fuld fadstyrke i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #288

Anmeldelse af SMWS RW3.2

Næse:

Næsen mødes af krydderier. Der duftes kanel, nelliker og sødmefuld vanilje. Langsomt kommer en duft af søde bær og frugter frem. Der duftes nu kirsebær og skovbær, mens en duft af modne røde æbler trænger sig på. Denne duft forstærkes med lidt vand i drammen. Efter nogle minutter i glasset fremkommer en let duft af appelsin. Alkoholen mærkes ikke i næsen.

Brooklyn apple pie RW3.2 - Sample

Brooklyn apple pie RW3.2 – Sample

Palette:

Der er mere bid i de 56.4% Vol alkohol i smagen end i næsen i denne rye whiskey. Man kan tilsætte et par dråber vand for at reducere alkoholen en anelse. De stærke krydderier er med det samme tydelige i munden. Der smages kanel og nelliker, der sammen med alkoholen giver et kraftigt første indtryk. Der følges op med frugt- og vaniljesødme. Gradvist kommer smagen af karamel og brun sukker mere frem i oplevelsen. Momentvis opleves en anelse mynte på spidsen af tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskeyen. Sødmen dominerer stadig i munden, hvor vanilje, bær og moden frugt smager fint igennem. De stærke krydderier opleves stadig lidt på tungen. Smagen fra appelsinerne, som også var at finde i duften, kommer igen frem i eftersmagen. Lidt bitterhed fra egetræ anes svagt i baggrunden. Man efterlades med en note, som minder om den, man finder i nogle typer frugt-tyggegummi.

Hvad siger producenten:

“This Rye has been matured in an Applejack barrel. It benefits from time in the glass to develop the aromas. Notes of spiced apple chutney, calvados and overripe fruits give way to cherries, berries, cloves and cinnamon. A hot, fruity and dry explosion oftaste suggests old-fashioned apple pie, cloves and vanilla pods with a hint of fresh herbs. Adding water brings out more herbal and fresh aromas. There’s lemon, mint, a hint of aniseed, cola and woody spices. It’s spicy, sweet and smooth to taste with herbs, hints of charred wood, menthol and cloudy cider. The drying finish is a decent length with gentle tannin. The mashbill is 72% rye, 16% corn and 12% malted barley.”

Konklusion:

Dette er en god rye whiskey. Der er interessante kombinationer af stærke krydderier, frugter, bær og sødme. Det giver en god kompleksitet, når man tager den unge alder i betragtning. Man kan købe en flaske for 775,- kroner, hvilket naturligvis er en del. Til gengæld får man 70 cl. aftappet ved fuld fadstyrke. Sammenligner ligner man med dansk whisky, så er prislejet cirka det samme. Kvalitetsmæssigt er denne amerikanske aftapning også fuldt på højde med de danske, og på mange områder bedre. Det er en dram, som jeg gerne ville prøve at følge igennem en hel flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af New York American Rye Whiskey 2015 4 Year Old, Brooklyn apple pie, SMWS RW3.2 er, at den er virkelig god, og den kan sagtens hamle op med ung dansk rug whisky.