Glenlossie 10 Year Old – Flora & Fauna

Hjem » Skotland » Speyside » Side 24

Glenlossie 10 Year Old – mineralsk dram fra Speyside

Destilleri: Glenlossie
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenlossie 10 Year Old er en skotsk whisky på 43% vol. Glenlossie Distillery er et destillerierne i Speyside regionen. Det er ikke mange officielle aftapninger, der sendes på markedet fra destilleriet. Størstedelen af produktionen benyttes i blended whisky. Denne flaske er med i Diageo’s udgivelser kaldet “Flora & Fauna“. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad, og har modnet 10 år på disse. Whiskyen er desuden kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #154

Anmeldelse af Glenlossie 10 Year Old

Næse:

Man mærker først en god maltsødme i næsen, når man første gang dufter til glasset. Efter lidt tid ændrer sødmen karakter, til at være mere frugtsødme, som den man kender fra modne æbler. Man mærker ikke de 43% vol alkohol i næsen, men et par dråber vand, åbner op for mere honningsødme. I baggrunden fornemmes svagt lidt blomster-aroma, og en smule som minder om tørt græs. Efter også at have smagt på drammen, så kan man meget svagt fornemme egetræ, samt lidt vanilje og karamel i denne skotske whisky. Der anes måske noget som minder om lidt røg i baggrunden, men det er næsten ikke nævneværdigt.

Glenlossie 10 Year Old - Sample

Glenlossie 10 Year Old – Sample

Palette:

Som i næsen, så er paletten også først præget af maltsødme. Dette ændrer sig hurtigt over at være frugt- og honningsødme. Vanilje og karamel kommer hurtigt frem fra baggrunden, og er markant tydeligere i smagen, end de var i duften. Der er tydelige stærke krydderier på tungen, og man mærker prikken fra peber. Efter et par nip til drammen mærkes en smule syrlighed og bitterhed, som minder lidt om skrællen fra citrusfrugt. Der er let mineralsk fornemmelse i munden, som minder lidt om kridt. Som i næsen, kan man måske mærke en smule røg i munden.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne single malt whisky. Først er eftersmagen præget at sødme fra frugt og honning. Efterhånden bliver det mineralske udtryk tydeligere, hvilket giver en lidt tør fornemmelse af kridt i munden. Citrusfrugten, som svagt var at finde i paletten, er bliver efterhånden tydeligere og tydeligere. Ligeledes kommer vanilje og karamel også mere frem til sidst i oplevelsen. Bitterheden bliver mere markant til sidst, og man sidder slutteligt med en tør fornemmelse på tungen, samt en fornemmelse af nødder.

Hvad siger producenten:

“Sweet, lightly fruity, well balanced, with just a whiff of smoke.”

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig whisky. Der er god sødme af både malt og frugt, som så mange andre whiskyer fra Speyside. Drammen adskiller sig positivt ved det tydelige mineralske tilsnit. Tankerne ledes hen i retning af skoletiden, når man havde været ved tavlen, og der stadig var kridt-støv på fingrene, når der skulle spises frugt. Man kan købe en flaske for lige omkring 500,- kroner. For de penge, får man en whisky på 43% vol, der er kølefiltreret, og har lagret 10 år. Der er mange andre gode whiskyer i det prisleje, og konkurrencen er hård, og den skiller sig måske ikke helt nok ud fra mængden, til at kunne klare sig. Er man heldig at finde den til under 400,- kroner, så bør man dog købe den. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenlossie 10 Year Old Flora & Fauna er, at det er whiskyens svar, på det modne æble, der blev spist med kridt-fingre, da man gik i skole.

Glenburgie 15 Year Old – Ballantine’s Series No. 001

Hjem » Skotland » Speyside » Side 24

Glenburgie 15 Year Old – en del af Ballantine’s blended whisky

Destilleri: Glenburgie
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenburgie 15 Year Old er en whisky på 40% Vol. Glenburgie Distillery er et af Skotlands whisky destillerier belligende i Speyside området. Destilleriet producerer primært whisky til blended whisky. Glenburgie Distillery er ejet af Pernod Ricard, der også er ejer af Ballantie’s. Whiskyen har lagret 15 år på amerikanske ex-bourbon fad, og den er endvidere kølefiltreret. Denne whisky er del i en serie på tre single malt whiskyer sendt på markedet af Ballantine’s. Serien går under navnet “Ballantine’s Series“, og består af denne Glenburgie 15 Year Old, Glentauchers 15 Year Old og Miltonduff 15 Year Old. De tre single malt whiskyer indgår alle i Ballantine’s blended whisky. Miltonduff 15 Year Old er fundamentet, Glenburgie 15 Year Old er hjertet og Glentauchers 15 Year Old er afslutningen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #153

Anmeldelse af Glenburgie 15 Year Old

Næse:

Man dufter med det samme moden frugt. Der er tydelig aromaer fra æbler og pærer. I starten er det en duft fra en smule syrlige æbler, men efter nogle minutter i glasset, er det mere søde æbler der duftes. Over tid bliver duften af vanilje mere og mere tydelig. I baggrunden kan man svagt fornemme en smule egetræ. Kombinationen leder tankerne hen i retning marcipan og karamel. De 40% vol alkohol er ikke tydelige i næsen.

Glenburgie 15 Year Old

Glenburgie 15 Year Old

Palette:

Smagen af karamel og vanilje er meget tydelige som det første, når man smager på whiskyen. Det er dog ikke så kraftigt, som man kender det fra amerikansk bourbon. Det er noget mere afdæmpet, og der er fint plads til noter af modne æbler og pærer. Der mærkes kortvarigt lidt peber og ingefær på tungen, men det er hurtigt borte igen. Efter et par mundfulde fremkommer en sirup- og honningsødme i munden. Ligeledes mærkes en snert af bitterhed på tungen. Heller ikke i smagen er alkoholen tydelig.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Speyside whisky. I begyndelsen er smagen af vanilje, karamel og sirup mest markant. Der dukker også her lidt ingefær og peber op en gang imellem. Der smages stadig en smule modne pærer og æbler. Bitterheden bliver efterhånden tydeligere, men aldrig for voldsom. Der mærkes lidt garvesyre på tungespidsen. Munden tørrer en lille smule ud, mens man sidder med en tanke på mælkechokolade.

Hvad siger producenten:

“The Glenburgie Single Malt forms the heart of a Ballantine’s blend, delivering concentrated fruitiness and honeyed sweetness. Perfectly balanced, with aromas of soft red apples and pears, this whisky has a full and velvety texture and a long, round finish”

Konklusion:

Dette er en whisky, som er meget nem at drikke. Den stiller ikke de store krav, til den som drikker whiskyen. Den smager bare som en whisky, hvor man godt lige kan hælde et glas mere op, uden at skulle tænke alt for meget over det. Man kan blot nyde, at den glider let ned, og egentlig smager ganske fint. Man kan købe en flaske for omkring 450,- kroner. Jeg var heldig at finde den på introduktions-tilbud til 249,- kroner, hvilket den helt klart også er værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenburgie 15 Year Old Ballantine’s Series No. 001 er, at denne let-drikkelige whisky sikkert er det rigtige valg, som hjertet i den kendte blended whisky.

Tomintoul Old Ballantruan – 10 Year Old

Hjem » Skotland » Speyside » Side 24

Tomintoul Old Ballantruan – Røg fra Tomintoul Distillery

Destilleri: Tomintoul
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 50%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tomintoul Old Ballantruan er en whisky på 50% vol. Whiskyen er en røget udgivelse fra Tomintoul Distillery, som ellers er kendt for whisky uden røg, som er mere klassisk fra whisky destillerier i Speyside regionen. Den er opkaldt fra kilden, hvor destilleriet får sit vand. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad og ex-sherry fad i 10 år, inden den slutteligt er hældt på flaske. Der er et phenol indhold på 55 PPM i whiskyen. Denne whisky er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #151

Anmeldelse af Tomintoul Old Ballantruan

Næse:

Man mærker straks røg i glasset, når næsen sættes til. Hurtigt efter dette kommer tydelig egetræ frem. Der er en nærmest mint-lignende effekt i næsen. Efter nogle minutter i glasset, og en smule tilsat vand, så bliver der gjort plads til lidt andre aromaer. Der duftes nu fin malt- og honningsødme. I baggrunden fornemmes en let syrlighed, som man kender fra citrusfrugter.

Old Ballantruan - Sample

Old Ballantruan – Sample

Palette:

Røgen er også tydelig i smagen, når man nipper til denne Speyside whisky. Ligeledes er de 50% alkohol tydelige. Begge dele nedtones fint med en smule vand og nogle minutter i glasset. Igen giver det plads til andre nuancer. Der er først en let syrlig citrus smag. Denne følges hurtigt op af frugtsødme, som modne pærer og æbler. Efter et par mundfulde fornemmes en smule bitterhed og smagen af valnødder bliver tydeligere.

Afslutning:

Der er en ret kort afslutning på drammen. Der anes stadig røg i munden, men dog ikke dominerende, som den var i næsen og paletten. Der fine noter af karamel og vanilje, som ligger sig som et tyndt lag i munden. Der er en tydelig tilstedeværelse af egetræ på tungen, hvilket giver en bitter fornemmelse i munden. Der anes stadig en lille smule citrussmag i denne whisky. Munden tørrer hurtigt ud, og man sidder med lidt mint på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

“Old Ballantruan is distilled using heavily peated malted barley in the traditional manner. After “sleeping” for 10 years in hand-picked oak barrels, this whisky has beed bottled at 50% volume and without any chill-filtration in order to retain its layered and integrated peaty flavours.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide røg og lette smagsoplevelser, så kan man sagtens drikke denne dram. Whiskyen har egentligt at ganske let og ukompliceret udtryk bagved “røgsløret”. Der bliver ikke sat de store krav til nyderen, og den fremstår ikke kompleks eller tung. Man kan købe en flaske for lige under 700,- kroner. Hvis man er til røget whisky, så vil et beløb af denne størrelse, nok være bedre brugt på en Islay whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Old Ballantruan er et, det er en ganske ukompliceret og letdrikkelig røget Speyside whisky.