Tamnavulin Double Cask – Ex-bourbon og ex-sherry

Hjem » 250-499 kr. » Side 44

Tamnavulin Double Cask – dobbelt modnet Speysider

Destilleri: Tamnavulin
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tamnavulin Double Cask er en skotsk whisky på 40% vol. Tamnavulin Distillery er et af de skotske destillerier i Speyside regionen. Som navnet antyder er whiskyen dobbelt modnet. Først har den modnet på amerikanske ex-bourbon fad, inden den har fået en afslutning på ex-sherry fad. Det fremgår ikke hvor laænge whiskyen har lagret på disse fad, og den kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #165

Anmeldelse af Tamnavulin Double Cask

Næse:

Det første som rammer næsen, er noget som minder om mint i duften. Langsomt kommer noter af tørret frugt som rosiner og søde dadler. Fra baggrunden kommer langsomt en aroma fra modne æbler. Efter nogle minutter i glasset kommer en svag fornemmelse og karamel og vanilje frem. Der er ikke nogen sprittet fornemmelse fra de 40% vol alkohol. Ligeledes er der et fjernt strejf af egetræ.

Tamnavulin Double Cask - Sample

Tamnavulin Double Cask – Sample

Palette:

Smagen er også præget af tørret frugt. Også her er det rosiner og dadler som er tydeligst. Ligeledes kommer smagen af modne æbler også frem efter et par nip til drammen. Karamel og vanilje fremkommer også, når man har smagt på denne Speyside single malt whisky et par gange. Kombinationen af sødme, karamel og vanilje leder tankerne hen i retning af mælke chokolade. Der er en snert af bitterhed på tungen. Heller ikke i paletten er alkoholen mærkbar.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. I begyndelsen er de mørke tørre frugter meget tydelige. Der smages igen dadler og rosiner. Denne smag aftager hurtigt, og nu bliver smagen af mælke chokolade mere dominerende, hvor der samtidig smages lidt karamel og vanilje. Der mærkes en let bitterhed på tungen, sammen med lidt peber, som for første gang giver lidt bid i drammen. Der er en svag varme i munden fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Tucked away on the edge of the River Livet, the skilled, time-served craftsmen and women at Tamnavulin Distillery have been creating our signature Speyside malt for over 50 years.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen imponerende whisky. Smagen fejler sådan set ikke noget, men den er ikke synderligt kompleks, og tilbyder ikke de store udfordringer. Er man til en let-drikkelig whisky, hvor en flaske kan tømmes på en aften i godt selskab med vennerne, så er den sikker ganske glimrende. Hvis man er ude efter mere dybde, og en dram man bruger tid med, så skal man lede andre steder. Man kan købe en flaske for cirka 300,- kroner. Det er et fair pris-niveau, men jeg har smagt andre whiskyer i det prisleje, som faldt bedre i min smag. Derfor er jeg tilfreds med at det kun er en whisky sample på 3 cl. jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Tamnavulin Double Cask er, at det er en let-drikkelig whisky, som ikke stiller de store krav.

Glen Elgin 12 Year Old – Speysider fra Diageo

Hjem » 250-499 kr. » Side 44

Glen Elgin 12 Year Old – Fruitcake i en flaske

Destilleri: Glen Elgin
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Elgin 12 Year Old er en whisky på 43% vol. Whiskyen kommer fra Glen Elgin Distillery, som er med i Diageo’s store portefølje. Det er et af de skotske whisky destillerier i Speyside regionen. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad og ex-sherry fad, inden den bliver flasket og sat til salg. Den har lagret i alt 12 år på disse fad. Whiskyer desuden er kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #163

Anmeldelse af Glen Elgin 12 Year Old

Næse:

Man rammes straks af en duft fra egetræ i næsen. Hurtigt efterfølges det af en god maltsødme, og egetræsduften aftager, for til sidst at forsvinde. Duften er tørre frugter som rosiner og svesker bliver tydeligere. I baggrunden fornemmes en smule friske æbler. Efter nogle minutter i glasset mærkes lidt karamel og hasselnød i aromaen. Man opfanger ikke alkoholen i næsen på denne Speyside whisky.

Glen Elgin 12 Year Old - Sample

Glen Elgin 12 Year Old – Sample

Palette:

Alkoholen er, modsat i duften, først meget fremtrædende, men lidt vand afdæmper dette. Der fremkommer herefter først et let syrligt udtryk, som er lidt lemon-agtigt i smagen. Dette efterfølges igen af de søde tørrede frugter som også var at finde i aromaen. Igen er svesker og rosiner fint til stede. Ligeledes er karamel og hasselnødder fremtrædende i smagen. I baggrunden fornemmes lidt vanilje og søde pærer.

Afslutning:

Der er en afslutning af medium længde på drammen. Først er de tørrede frugter mest markante. Langsomt, men sikkert, overtages dette af en tydelig bitterhed. Det er en god bitterhed som man også kan finde i lidt umodne nødder. Igen er der en fornemmelse af citrus, og man har næsten en fornemmelse af grape-frugt i munden. Der er en fin eftervarme fra de 43% vol alkohol i denne single malt whisky. Langsomt tørrer munden ud, og men sidder med lidt stærke krydderier på tungen.

Hvad siger producenten:

“Often called a ‘fruitcake in a bottle’.”

Konklusion:

Dette er en yderst fornuftig whisky. Der er en god kombination af malt- og frugtsødme. Der er ligeledes en god blanding af søde og tørrede frugter, og et frisk pust af citrus. Det giver virkelig en god oplevelse. Jeg købte denne 3 cl. sample for 39,- kroner. Man kan købe en flaske for mellem 350,- og 400,- kroner, og den er alle pengene værd. Sammenligner man med andre skotske whiskyer i prislejet, så er den fuldt ud konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Elgin 12 Year Old er, at man får en virkelig god og kompleks oplevelse for pengene.

Balblair 2005 Vintage – 1st Release

Hjem » 250-499 kr. » Side 44

Balblair 2005 Vintage – flasket 2018

Destilleri: Balblair
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Balblair 2005 Vintage er en single malt whisky på 46% vol. Balblair Distillery er et Skotlands whisky destillerier som ligger i Highland regionen. Whiskyen er destilleret i 2005, og efterfølgende hældt på flaske i 2018. Der er ingen aldersangivelse på flasken, men som man kan regne ud, så er den mindst 12 år gammel. Whiskyen har lagret alle årene på ex-bourbon fad. Denne whisky er endvidere ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #161

Anmeldelse af Balblair 2005 Vintage

Næse:

Egetræ er det første man stifter bekendtskab med i duften. Der er meget tydelig fornemmelse af træ, men det aftager ret hurtigt, og giver plads til andet i næsen. Der duftes nu friske pærer og lidt citrusfrugt. Der er en smule fornemmelse af blomster og honning over aromaen. Langsomt men sikkert kommer vanilje mere og mere frem i duften. Der mærkes lidt mandler i duften, og tankerne ledes hen i retning af marcipanbrød, med lys chokolade. Der er en smule bid i næsen fra de 46% vol alkohol, der kan nedjusteres med lidt vand.

Balblair 2005 Vintage - Miniature

Balblair 2005 Vintage – Miniature

Palette:

I smagen er citrusfrugt det første man møder. Der er en fin syrlighed og lidt bitterhed, som minder om citron skal. Der er stadig tydelig sødme fra honning, ligesom friske pærer også lige kigger frem. Der mærkes lidt stærk ingefær på tungen. Efter lidt tid i glasset, og et pr nip til drammen, så kommer vanilje og mælkechokolade fint frem. Der er også en smule bid i paletten fra alkoholen. Med vand bliver smagen af chokolade lidt mere fremtrædende i denne Highland whisky.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Først mærkes lidt stærk ingefær på tungen, der gradvist aftager. Vanilje og mælkechokolade bliver tydeligere og tydeligere. Der kommer en smule bitter tone på tungen. For første gang fornemmes noget, som minder om brændt træ, uden det er decideret en smag af røg. Der er god varme fra alkoholen i mund og svælg. Fornemmelsen af bitter citron skal bliver tydeligere og tydeligere,  inden munden slutteligt tørrer ud. Man efterlades med en følelse i munden, som når man har spist citron et par timer tidligere.

Hvad siger producenten:

“The first release of vintage 2005 is light, sparkling gold in appearance. The nose is full bodied with the classic aromas of fresh green apples, ground spices and honey. The American oak, ex-bourbon barrels used in maturation impart notes of oaky vanilla, leather and oranges with a hint of fragrant cut flowers and smoke. On the palate Blablair’s signature style of citrus orchard is followed by intense sweetness of toffee and vanilla rounded off by a deliciously spicy, long finish.”

Konklusion:

Dette er en ganske god whisky, uden den imponerer specielt meget. Den har ganske interessante oplevelser i næse og mund, men ikke noget som andre 12 års whiskyer fra ex-bourbon fad ikke også kan levere. Jeg har købt denne miniature flaske for 12,- euro for en 5 cl. flaske hos La Maison du Whisky i paris. En hel flaske kan købes for omkring 450,- kroner. For de penge får man en ganske hæderlig oplevelse, men konkurrencen er hård i det prisleje. Hvis man er til en ligefrem og let tilgængelig 12 års ex-bourbon lagret whisky, som stadig har noget at byde på, så er denne dram et godt bud. Konklusionen på denne anmeldelse af Balblair 2005 Vintage 1st Release er, at det er gedigen Highland single malt whisky, der ikke skiller sig væsentligt ud fra andre whiskyer af samme type.