Port Askaig 100 Proof – Islay Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Single malt » Side 28

Port Askaig 100 Proof – Cask strength aftapning

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Elixir Distillers
ABV: 57,1%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Port Askaig 100 Proof er en skotsk single malt whisky på 57,1% vol. Whiskyen er flasket af den uafhængige aftapper Elixir Distillers. Den kommer fra et af destillerierne på Islay, da det fremgår af flasken, at det er en Islay Single Malt Scotch Whisky. Det vides ikke hvilket destilleri, der er tale om, men rygterne på internettet antyder. at det er Caol Ila Distillery. Det fremgår dog at whiskyen ikke er kølefiltreret og er uden kunstig farve. Den har lagret på ex-bourbon fad, men kommer uden aldersangivelse. Navnet på whiskyen henviser til de britiske alkoholenheder, hvor 100 proof svarer til 57,1% vol alkohol, hvilket i dette tilfælde er cask strength.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #455

Anmeldelse af Port Askaig 100 Proof

Næse:

Næsen rammes først af en askelignende røg. Det minder om duften man kender fra bålpladsen dagen efter bålet har været tændt, og morgenduggen har gjort det en smule fugtigt. Langsomt, men sikkert, kommer frugtsødme efterhånden mere og mere frem i duften. Der duftes søde æbler og pærer. En let syrlig note, som man kender fra citron og limefrugt, anes i baggrunden. Efter af have smagt på drammen fornemmes momentvis en smule salt. Alkoholen er ikke tydelig i næsen.

Port Askaig 100 Proof

Port Askaig 100 Proof

Palette:

Ganske som i duften, er rød også det første der smages. Hurtigt følges op med sødme fra malten og lidt moden frugt. Kombinationen giver associationer til røget skinke og bacon. Hurtigt mærkes lidt salt på læberne, mens en smule mineralske noter kommer mere frem. Der mærkes lidt stærk peber på tungen, der dog hurtigt er væk igen. Efter et par nip til denne Islay whisky kommer en smule karamel frem fra baggrunden. De 57,1% Vol alkohol er tydeligere i smagen, og vand kan tilsættes efter personlig præference. Med vand kommer lidt mynte og vanilje frem i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning op denne dram. Smagen af karamel er tydeligere i afslutning, og sammen med en let bitterhed og lidt salt, minder det om smagen der er at finde i ristede peanuts. Et strejf af citrusfrugter, der også var svagt til stede i duften, kommer frem igen i eftersmagen. Hen imod slutningen kommer lidt egetræ frem i smagen, og et strejf af lakridsrod følger med. Men sidder tilbage med et fornemmelse af røg i munden, mens munden tørrer helt ud, og alkoholen mærkes i brystet.

Hvad siger producenten:

“One of our core expressions, Port Askaig 100° Proof is a cask-strength single malt with notes of sweet fruit, peat smoke and minerality, making it a benchmark Islay whisky and great everyday peaty dram. A consistent favourite among whisky enthusiasts, it also received an impressive 96.5 points from Jim Murray in Jim Murray’s Whisky Bible 2020.”

Konklusion:

Dette er en ganske god whisky. Kan man lide klassisk røget whisky, som man kender det fra Islay, så vil man ikke blive skuffet. Forventer man stor kompleksitet, så skal man nok kigge andre steder hen. Man kan købe en flaske for cirka 500,- kroner. For dette beløb får man en whisky, der er aftappet med høj alkoholprocent, der fint er konkurrencedygtig med andre mystery malts på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af Port Askaig 100 Proof er, at hvis man er et “peat head” som jeg, så er dette en fin dram at have på hylden.

Bunnahabhain 25 Year Old – Islay Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Single malt » Side 28

Bunnahabhain 25 Year Old – ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: Bunnahabhain
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,3%
Alder: 25 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bunnahabhain 25 Year Old er en whisky på 46,3% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Bunnahabhain Distillery på Islay. Whiskyen har lagret i et mix af ex-bourbon og ex-sherry fad. Den har modnet mindst 25 år på disse fad, inden den er aftappet uden brug af kølefiltrering, og uden brug af kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #454

Anmeldelse af Bunnahabhain 25 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en tydelig maltsødme. Der følges op med en let syrlighed, som man kender det fra solmodne appelsiner og modne mangofrugter. Tankerne ledes i retning af yoghurt. Langsomt, men sikkert, kommer tørrede mørke frugter gradvist mere og mere frem i duften. Der opfanges rosiner, abrikoser og svesker. I baggrunden mærkes et strejf af egetræ og hasselnødder. En let maritim note opfanges momentvis. Alkoholen er ikke tydelig i næsen på denne Islay whisky.

Bunnahabhain 25 Year Old - Sample

Bunnahabhain 25 Year Old – Sample

Palette:

De mørke tørrede frugter smages som det første. Ganske som i duften er der svesker, rosiner og abrikoser. Der følges hurtigt op med tydelig syrlighed fra citrusfrugter, der er mere syrlig i smagen and den er i duften. Den er nu mere som citrus og grapefrugt, end sød appelsin og mango. Efter et par nip til drammen kommer den maritime note mere frem, og man sidder med en fornemmelse af salt på læberne. I baggrunden opfanges lidt egetræ, der med sig har et strejf af bitterhed. Tankerne ledes i retning af nødder og mørk chokolade. De 46,3% Vol alkohol er tydeligere i smagen end i næsen, men whiskyen fremtræder ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra de mørke tørrede frugter har lagt sig som et fint lag i munden. Noterne fra citrusfrugter, trænger stadig fint igennem i smagen. Fornemmelsen af salt på læberne er tiltagende i eftersmagen. Lidt stærke krydderier som peber og kanel kommer en anelse frem i eftersmagen, og giver lidt prikken på tungen og varme i munden. Man efterlades med en fornemmelse af kaffe og mørk chokolade i munden, mens den gradvist tørrer mere og mere ud.

Hvad siger producenten:

“ One of the ‘super-premium’ members of our core range and another heavy hitter in the awards department, like all of our single malts, this is non-chill filtered and natural colour. With a strong sherry influence, our 25 Year Old is the perfect example of how well Bunnahabhain matures and the extent of the complex range of sweet oaky layers and nutty flavours which can be achieved by those few extra years in cask. ”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide komplekse whiskyer, der kræver tid til fordybelse, så er dette et godt bud på en god dram. Man kan købe en flaske for cirka 3000,- kroner. Jeg er glad for, at have mulighed for at smage denne glimrende whisky, og ville virkelig værdsætte at følge den igennem en flaske. Desværre har jeg kun denne smagsprøve jeg har byttet mig med en kammerat, der fik et par smagsprøver på dansk whisky i bytte. Konklusionen på denne anmeldelse af Bunnahabhain 25 Year Old er, at det er en fantastisk dram, der fortjener tid til fordybelse.

Talisker Dark Storm – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Single malt » Side 28

Talisker Dark Storm – fra kraftigt brændte ex-bourbon fad

Destilleri: Talisker
Land: Skotland
Region: Island
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 45,8%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Talisker Dark Storm er en skotsk whisky på 45,8% Vol. Flasken kommer fra Talisker Distillery, der er et af de skotske destillerier, der ligger på øerne, nærmere betegnet på Isle of Skye. På den baggrund er whiskyen derfor en Island single malt whisky. Whiskyen er lagret på kraftigt forkullede ex-bourbon fad og er kølefiltreret. Whiskyen skulle være den samme som Talisker Storm, hvor fadene blot ikke er helt så hårdt brændt, som i denne udgave. Flasken kommer uden aldersangivelse.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #451

Anmeldelse af Talisker Dark Storm

Næse:

En tydelig duft af røg kommer frem fra glasset som det første. Det er en sødmefuld røg, som den man kender fra grillet og røget kød. En duft af karamel og vanilje følger efter. Langsomt kommer en duft af modne frugter frem fra røgsløret. Der duftes røde æbler og gule pærer. Efter at have smagt på drammen opfanges lette maritime og mineralske noter, som man kender det fra hav og flintesten. Alkoholen er ikke tydelig i smagen.

Talisker Dark Storm

Talisker Dark Storm

Palette:

Røgen er, som i duften, også det første der smages. Der smages grillet og let branket kød. De maritime og mineralske noter er tydeligere i smagen end i duften. Der mærkes salt på tungen, og en fornemmelse af kalk mærkes i munden, hvilket forstærkes af en let bitterhed fra egetræ. Når smagsløgene har tilvænnet sig røgen, kommer en anelse modne æbler igennem i whiskyen. I beggrunden opfanges et svagt strejf af citrusfrugter. Der mærkes momentvis sort peber og chili på tungen. De 45,8% Vol er heller ikke tydelige i smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. De modne frugter smages stadig en smule, men dette aftager hurtigt. Smagen af vanilje og karamel, der også var til stede i duften, er langt tydeligere i eftersmagen. Lejlighedsvist smages stadig en let syrlig note af citrusfrugter. Munden er dækket i et let lag af røg. Man efterlades med en smule honningsødme og bitterhed i munden, som man kender det fra frugt-te med honning, mens barbecuesovs mærkes i baggrunden.

Hvad siger producenten:

“Dark Storm Single Malt Scotch Whisky is matured in heavily-charred oak casks for an intensely smoky flavour, designed to capture the wild, untamed spirit of a full-blown storm at sea.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide røget whisky, der viser en smule tænder, så er dette et godt bud på en fin flaske. Er min lige startet på sin whisky rejse, så skal man nok være lidt mere forsigtig. Så kan jeg anbefale den klassiske 10 års udgave, eller Talisker Storm, der rammer et sted i mellem. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner for en liter. Nu er jeg tilfældigvis glad for whisky, der viser lidt tænder, så dette er i min optik en mere interessant aftapning. Om den er bedre er svært at sige, da det afhænger af dagen den drikkes. Konklusionen på denne anmeldelse af Talisker Dark Storm er, at vi har fat i en god aftapning fra destilleriet, særligt hvis man kan lide barbecuesovs med bid i.