Dalwhinnie 15 Year Old – en sprød Highland whisky

Hjem » Uden røg » Side 104

Dalwhinnie 15 Year Old – dessert på flaske

Destilleri: Dalwhinnie
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dalwhinnie 15 year old er en skotsk whisky på 43% Vol. Denne whisky er fra Dalwhinnie Distillery i det skotske højland. Det betyder, at denne whisky er en såkaldt Highland single malt. Endvidere bør det nævnes at Dalwhinnie 15 Year Old er en af de seks whiskyer, der betegnes som “The Classic Malts of Scotland“. Whiskyen har lagret 15 år på ex-bourbon fad og er kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #8

Anmeldelse af Dalwhinnie 15 year old

Næse:

Det første, der rammer ens næse, når der duftes til denne whisky, er en fornemmelse af frugt. Sammen med den utrolige sødme, der kommer op fra glasset, så får denne whisky mig til at tænke på henkogte pærer og syltet frugt. Man aner også en anelse duft af vanilje, og en lille snert af karamel.

Dalwhinnie 15 Year Old

Dalwhinnie 15 Year Old

Palette:

Denne fine whisky har en god malt smag. Man kan tydeligt smage nødder og syltet frugt. Endvidere er der en god sødme, der kommer fra en smag af honning, i denne dram. Man aner også små nuancer af vanilje i smagen. Der en måske en lille undertone af røg, men slet ikke så meget at det påvirker smagen negativt. Den forkommer utroligt rund og blød.

Afslutning:

I afslutningen er der tydelig smag af nødder og mandler. Der er også en god honningsødme i eftermsagen. Når der er gået lidt tid, føles det lidt som om munden tører ud, hvilket egentlig ikke gør noget. Den har en relativt lang eftersmag, der efterlader whisky-drikkeren med en fornemmelse af frugt, blomster og urter.

Hvad siger producenten:

“Smooth, aromatic, heather and honey sweetness. Great chilled.”

Konklusion:

Syltede pærer, nødder, vanilje og honningsødme. Dette leder tankerne hen på dessert. Nærmere bestemt på desserten “Pærer Belle Helene”. Denne dram egner sig for øvrigt fint både som selvstændig dessert, men også til dessert. Hvis man skal sige lidt negativt om denne whisky, så kan den måske blive lidt for kvalmende efter min smag. Konklusionen på denne anmeldelse af Dalwhinnie 15 Year Old er, at den kan købes for mellem 300 kr. og 400 kr, og det er denne whisky helt sikkert værd.

White Saddle – billig whisky fra Netto

Hjem » Uden røg » Side 104

White Saddle – den billige fra Netto

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Fauconnier
ABV: 40%
Alder: 3 år
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

White Saddle Blended Scotch Whisky er flasket på 40% Vol. Producenten skriver den er destilleret og modnet i Skotland på fad i 3 år. Den er distribueret af firmaet Fauconnier fra Frankrig.

Anmeldelse #4

Anmeldelse af White Saddle Blended Scotch Whisky

Næse:

Denne whisky dufter en del af sprit. White Saddle har ikke umiddelbart fine nuancer i duften. Den kan minde lidt om duften af vådt papir eller pap. Den forekommer nærmest tør i duften, og virker ikke på nogen måde specielt indbydende inden man skal til at drikke den.

White Saddle

White Saddle

Palette:

Smagen på denne whisky er også meget sprittet. Der forekommer ikke smag af tre år på fad, som producenten hævder den har ligget. Den smager faktisk mere af snaps end af whisky. Jeg tror godt jeg kunne drikke den til min sild og karrysalat til jul. Den er ret neutral i smagen og den giver ikke den store nydelse at indtage.

Afslutning:

Der er som sådan ikke nogen afslutning på White Saddle, da den som nævnt er ret neutral i både duft og smag. Man sidder til gengæld med en varme i munden bagefter, og det egentlig den eneste fornøjelse der er ved dene whisky. Den er ikke ligefrem imponerende.

Konklusion:

Konklusionen på denne anmeldelse af White Saddle er, at det ikke er nogen god whisky. Det er vel som man kan forvente for en whisky til 70-80 kr. i Netto. Hvis man skal sige noget positivt om den, så må det være at den ikke er helt så ækel, som andre whiskyer i det prisleje, jeg har smagt. Den kan trods alt drikkes. Måske den er god i long-drinks, hvor den bruges til at blande op med eksempelvis cola. Yderligere kunne jeg faktisk godt forestille mig at drikke den som en snaps til julefrokosten. Jeg kan også sagtens forestille mig den anvendt i irsk kaffe, hvor den sagtens kan tilføje lidt sprit i kaffen. Alternativt kan den bruges som tilsætning i whiskysauce, hvilket jeg også har gjort med succes med denne billige blended whisky.

Dunstone Blended Whisky – velegnet til whiskysauce

Hjem » Uden røg » Side 104

Dunstone Blended Whisky – tæt på udrikkelig

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Wilhelm Braun Erben GmBH & Co
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dunstone Finest Blended Whisky er en whisky på 40% Vol. Der er absolut intet, der antyder, hvor denne whisky har sin oprindelse. Der står “Finest Imported Quality”, fra Wilhelm Braun Erben GmBH & Co i Tyskland. Der er ingen aldersangivelse på flasken.

Anmeldelse #3

Anmeldelse af Dunstone Finest Blended Whisky

Næse:

Den dufter ikke af noget, der minder om whisky jeg har duftet tidligere. Den dufter meget sprittet, med toner af toilet rens eller vindues spray. Altså ikke for godt, og meget industrielt. Duften er absolut ikke noget, der indbyder til at tage en mundfuld af whiskyen.

Dunstone Finest Blended Whisky

Dunstone Finest Blended Whisky

Palette:

Denne whisky smager nærmest kun af sprit. Hvis man smager godt efter kan man ane en lille smule smag af noget karamel, eller måske brun sukker. Muligvis noget producenten har brugt til at indfarve denne drik med. Jeg tvivler nemlig på, at den overhovedet har været i nærheden af et whiskyfad for at opnå noget alder, smag eller den urin-gule farve. Apropos urin-gul; så er det heller ikke så langt fra de smagsnuancer man finder i denne whisky…

Afslutning:

Der er ingen afslutning. Når man har sunket sin mundfuld, eller den mængde man tør indtage, så er det slut. Det eneste man fornemmer er lidt eftervarme fra de 40% Vol den har i alkohol. Når det så er sagt, så er det jo faktisk meget heldigt, at der ingen eftersmag er, for så er denne vederstyggelighed forhåbentligt hurtigt glemt.

Konklusion:

Whisky? – Nej, ikke det der ligner! Man skal ikke være kræsen, hvis man har tænkt sig at drikke denne dram som den er. Om den smager godt, hvis man blander den op med cola eller lignende, det skal jeg lade være usagt. Jeg har ikke haft modet eller lysten til at afprøve det. På den anden side, hvad kan man forvente at få for 50,- kroner syd for grænsen? Jeg har dog fundet en ting, at bruge den til. Den er fortrinlig i whiskysauce! Her bruger vi den flittigt i vores hjem. Konlusionen på anmeldelsen af Dunstone Blended whisky er, at jeg faktisk godt  kunne finde på at købe den igen til netop whiskysauce, men absolut ikke til andet.