Dark Sky – egetræ og whisky

Hjem » 3 Stjerner » Side 25

Dark Sky – Belgisk stout

Bryggeri: Bryghuset Møn
Land: Danmark
Type: Belgisk Stout
ABV: 9%
Whisky: Tilsat
Whiskytype: N/A
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dark Sky er en belgisk inspireret stout på 9% vol. Øllen kommer fra det danske bryggeri Bryghuset Møn. Dette bryg har lagret med egetræ og whisky, inden den er aftappet ufiltreret og upasteuriseret. Det fremgår ikke, hvor længe den har lagret, inden den er aftappet, og ej heller hvilken whisky der er brugt.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #380

Anmeldelse af Dark Sky

Næse:

Sødmen fra mørkristet malt rammer næsen som det første. Langsomt men sikkert kommer en duft af chokolade og kakao mere frem i glasset. En let duft af vanilje ligger i baggrunden. Når man har smagt på øllen kommer sød lakrids og en smule kokos også frem i duften. Alkoholen er ikke tydelig i duften, men det fornemmes dog, at vi er oppe i procenterne.

Dark Sky

Dark Sky

Palette:

Sød lakrids smages som det første, når man smager på øllen. Ganske som i duften følger en let tilstedeværelse af kokos med. Sødmen fra hårdt ristet malt følger efter. Sammen med et strejf af egetræ tilføjer det en smule tørhed til en i forvejen meget sød øl. Efter et par slurke kommer kaffe og mørk chokolade gradvist mere frem, og tilføjer en lidt bitter fornemmelse i munden. Alkoholen er tydeligt til stede, men den dominerer ikke smagsoplevelsen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne øl. Bitterheden og tørheden dominerer i eftersmagen. Kaffe og mørk chokolade ligger først i munden, og erstattes gradvist af en smag af lakrids. Tørheden og smagen af lakrids leder tankerne i retning af det man kender fra lakridsrod. Momentvis opleves stadig et strejf af kokos.

Hvad siger producenten:

Mørket som natten over Møn har inspireret til denne belgiske stout. Øllen er lagret med egetræ og whisky, som giver en fantastisk smagsoplevelse. En meget kraftig øl som bør deles mellem venner.”

Konklusion

Dette er en ganske fornuftig øl. Der er fin samspil mellem kraftig sødme, der efterhånden mere går over i tørhed og bitterhed. Det giver en god kompleksitet, og en ganske interessant oplevelse. Whisky er som sådan ikke at smage, men egetræ mærkes momentvis. Der er dog ganske mange noter tilstede i øllen, som jeg også har fundet i whisky. Øllen blev købt, da konen og jeg var på mini-ferie med en overnatning i Odense og en overnatning i Århus for 35,- kroner. Prisen er sammenlignelig med mange “supermarkeds-specialøl”, og da er denne aftapning bedre. Konklusionen på denne anmeldelse af Bryghuset Møn Dark Sky er, at det er stabil duft- og smagsoplevelse, der slår de fleste “specialøl” i prislejet.

Barley ballet – SMWS 115.18

Hjem » 3 Stjerner » Side 25

Knockdhu anCnoc 1991 29 Year Old – SMWS 115.18

Destilleri: Knockdhu
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 47,1%
Alder: 29 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Barley ballet SMWS 115.18 er en whisky på 47,1% Vol. Whiskyen kommer fra Knockdhu Distillery i Highland regionen. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har aftappet flasken. Whiskyen er en single cask aftapning, der har modnet på et genbrugt ex-bourbon fad. Råpritten er destilleret den 20/2-1991, og er aftappet i 2020. Flasken kommer med alderen på 29 år påtrykt etiketten. Whiskyen er flasket uden brug af kølefiltrerring, og ved fuld fadstyrke. Der er ikke brugt kunstigt farve i den. Der har været et outturn på 190 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #376

Anmeldelse af SMWS 115.18

Næse:

En let duft fra søde appelsiner kommer først frem fra glasset. Der følges op med en duft som minder om den der kendes i lakridsrod, hvor der også fornemmes lidt tørhed i lakridsduften. Langsomt kommer mere sødme frem i glasset. Der duftes nu honningmelon og lidt henkogte pærer. Maltsødme bliver ligeledes gradvist tydeligere i næsen. Der kommer lidt sødme fra vanilje og lys karamel frem. Der opleves lejlighedsvist en duft af mynte og en lidt kalkagtig mineralsk note. De 47,1% vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Barley ballet 115.18 - Sample

Barley ballet 115.18 – Sample

Palette:

Sødmen fra honningmelon og henkogte pærer er langt tydeligere i smagen end i duften. Der følges hurtigt op med tydelig sort peber på tungen, der dog hurtigt aftager igen. Lidt mynte mærkes på tungespidsen. De mineralske note er også mere fremtrædende i paletten, og det kan minde lidt om den man kender fra kridt, og giver en lidt tør følelse i munden. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer noterne fra citusfrugter også frem i smagen. I baggrunden anes fjernt lidt vanilje og karamel. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Noterne af citrusfrugt dominerer eftersmagen, og der mærkes for første gang lidt syrlighed i munden. Lakridsrod, som også var at finde i duften, kommer frem igen i eftersmagen. Sammen med det lidt mineralske og lidt kalkede udtryk, tilføjer lakridsroden en del tørhed i munden, og en anelse bitterhed følger med. Man efterlades med lidt malt-, vanilje- og karamelsødme, mens munden tørrer helt ud, og alkoholen giver varme i munden.

Hvad siger producenten:

The initial nose brimmed with pure aniseed liqueur before quickly revealing softer notes of fabrics, linens, chalk, lemon bonbons, rice wine, melon cordial and sweet herbal extracts. Sweeter touches of lemon barley water and icing sugar too. Surprisingly light and almost timeless noted the Panel. With water the nose became more obviously cereal and full of toasted seeds, trail mix, cotton, turmeric, light earthiness, clay and fresh parsley. The mouth opened with sweet cereals and buttermilk icing followed by yellow flowers, golden sultanas, ripe plums, soft ointments, camphor and heather flowers. Water brought out motor oils, bubble-gum, olive oil cake, toasted cereal, cream crackers, milk bottle sweets, notes of bouillon stock, meadowsweet flowers and natural vanilla.”

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Samspillet mellem sødme, syrlighed og tydelige mineralske noter, giver en god whiskyoplevelse. Det får man så også lov til at betale 2475,- kroner for. Selvom dette er en god whisky fra SMWS, så kan der altså købes ganske meget andet god whisky for så højt et beløb. Ud fra den betragtning er jeg glad for, at det trods alt kun er en whisky sample, jeg har har købt. Personligt ville jeg nok vælge at smide mine sparepenge efter to-tre andre gode aftapninger i stedet, i stedet for at jagte en af de kun 190 flasker. Konklusionen på denne anmeldelse af Knockdhu anCnoc 1991 29 Year Old, Barley ballet SMWS 115.18 er, at whiskyen er fornuftig, men en sample er nok i forhold til prissætningen.

Ardbeg An Oa – The Ultimate

Hjem » 3 Stjerner » Side 25

Ardbeg An Oa – Kombination af flere fad

Destilleri: Ardbeg
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,6%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry, Virgin oak
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Ardbeg An Oa er en whisky på 46,6% Vol. Whiskyen er fremstillet af Ardbeg Distillery, der er et af de skotske destillerier på Islay. Whiskyen har lagret på en kombination af flere forskellige typer af fad. Den har blandt andet modnet på ex-PX sherry fad, helt nye fad, og ex-bourbon fad. Det meldes ikke ud, hvor længe den har modnet på disse fad, da flasken kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er ikke kølefiltreret. Den er sendt på markedet første gang i 2017.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #375

Anmeldelse af Ardbeg An Oa

Næse:

En tydelig duft af røg kommer først op fra glasset. Først er det tydelig røg, som man kender fra et bål. Det ændrer gradvist karakter til at minde lidt om brændt gummi, inden sødmen fra henkogte frugter efterhånden tager mere og mere over. Noter af karamel og vanilje kommer mere frem i duften, når drammen har stået i nogle minutter. I baggrunden fornemmes et strejf af citrus, mens der momentvis kommer lidt mynte i duften. De 46,6% Vol. mærkes ikke i duften.

Ardbeg An Oa

Ardbeg An Oa

Palette:

Som i duften er røgen også det første man finder i smagen. Det er klassisk røg, som man kender det fra flere af de skotske destillerier fra Islay. Tør røg, som man kender pejsebrænde, der lige er blevet tændt. Bagved røgen er et let maritimt strejf, med lidt salt og havluft. Når smagsløgene er tilpasset røgen, er lette noter fra citrus og lime tydelige. Lidt friske krydderurter som mynte og timian kommer frem efter et par nip til drammen. Alkoholen mærkes, men er ikke sprittet, så vand kan tilsættes efter behov.

Afslutning:

Der er en medium lang afslutning på denne whisky. Karamel og vanilje dominerer i eftersmagen. De sødmefulde henkogte frugter, der også var til stede i duften, kommer igen en smule frem. Der mærkes kortvarrigt peber og kanel på tungen, mens munden tørrer en anelse ud i en smule bittehed og smag af egetræ. Bitterheden og de henkogte frugter leder tankerne i retning af kold the, der har trukket en anelse for længe. Eftersmagen pakkes ind i tydelig røg.

Hvad siger producenten:

“A welcome new addition to the Ultimate range. Ardbeg An Oa is singularly rounded, due in no small part to time spent in our newly established bespoke oak Gathering Vat where whiskies from several cask types – including; sweet Pedro Ximenez; spicy virgin charred oak; and intense ex-bourbon casks, amongst others – familiarise themselves with each other. “

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig whisky. Kan man lide røget whisky, og klassiske Islay træk, så er denne flaske et fint bud på et godt køb. Man får en del røg, lette citrus- og krydderrte noter, med en smule tyngde fra henkogte frugter. Den har ikke voldsom meget kompleksitet, men er dog stadig ganske behagelig at drikke. Den er den blødeste variant af aftapningerne fra destilleriet i samme prisleje mellem 400,- og 500,- kroner. Vil have mere spræl for pengene, kan Ardbeg Wee Beastie 5 Year Old anbefales.  Er man ude efter mere tyngde og kompleksitet, så skal man gå efter Ardbeg TEN, der er min favorit af de tre flasker. Denne aftapning er i min optik nok den svageste af de tre. Konklusionen på denne anmeldelse af Ardbeg An Oa er, at det er den blødeste, og mest tilgængelige, af de tre entry-level aftapninger fra destilleriet.