Caol Ila Moch – Islay Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Kraftig røg » Side 12

Caol Ila Moch – Islay røg

Destilleri: Caol Ila
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Caol Ila Moch er en whisky på 43% vol. Whiskyen er fremstillet på Caol Ila Distillery, der er et af de skotske destillerier på Islay. Whisky har modnet på ex-bourbon fad. Det fremgår ikke på etiketten hvor længe denne lagring har varet, da flasken kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #344

Anmeldelse af Caol Ila Moch

Næse:

Man mærker straks røg i næsen, når man første gang dufter til glasset. I begyndelsen er det en lidt tør aske-agtig røg. Efterhånden som lidt malt-sødme tiltager i glasset, ændrer røgen en anelse karakter, og bliver mere som den man kender fra sød pibe-tobak. I baggrunden opfanges lidt lette noter fra citrusfrugter og nyslået græs. Momentvis opfanges lidt mynte i næsen. Man mærker ikke de 43% Vol alkohol i næsen.

Caol Ila Moch - Sample

Caol Ila Moch – Sample

Palette:

Ganske som i duften, så stifter man også først bekendtskab med røgen i smagen. Det er en sødmefuld røg, som igen minder om sød pibe-tobak, eller om røget kød. Noterne fra citrusfrugter og nyslået græs, er tydeligere i smagen end i de var i duften. Der er tydelig sødme fra malten, mens lidt sødme fra modne honningmeloner mærkes fjernt i baggrunden. Et strejf maritime noter giver en smule fornemmelse af salt på læberne. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Islay whisky. Sødmen fra malt og honningmelon mærkes stadig i munden. Momentvis kommer lidt noter af salt frem på læberne, og lidt mynte på tungespidsen. Der mærkes lidt prikken på tungen fra sort peber, der dog hurtigt er væk igen. Det hele pakkes ind i et let slør af røg, der igen forekommer en anelse tør, som den i begyndelsen også gjorde i duften. Man efterlades med lidt smag fra lys karamel i munden.

Hvad siger aftapperen:

“An absolutely straightforward, no nonsense Caol Ila. Crisp, assertive, direct and unmistakable.”

Konklusion:

Dette er en whisky på det jævne. Kan man lide typiske noter fra Caol Ila whisky, så går man ikke helt galt i byen. Den kan godt virke en anelse tynd i sit udtryk. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I samme prisleje, og endda ofte billigere, finder man også Caol Ila 12 Year Old. Sammenligner man disse to whiskyer, så har 12 års udgaven en del mere at byde på, end det man får for pengene i denne aftapning uden aldersangivelse. Der er ganske enkelt en del mere tyngde i den dram, og denne NAS udgave virker svag og ungdommelig ved siden af. Måske den kan anbefales til nybegyndere af røget whisky. Har man bare en smule erfaring på området, så skal man nok kigge andre steder hen. Konklusionen på denne anmeldelse af Caol Ila Moch er, at det er en ung og ufarlig dram, der nok er bedst, hvis du lige har startet din whisky-rejse.

Smokehead Extra Rare – Travel Retail Exclusive

Hjem » Kraftig røg » Side 12

Smokehead Extra Rare – 1 liter til rejsemarkedet

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Ian Macleod Distillers
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Smokehead Extra Rare er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen er en Islay single malt. Som de andre udgivelser fra Smokehead, så er der store diskussioner om, hvem der rent faktisk producerer whiskyen. Mange tror det er Ardbeg Distillery, som står bag produktionen. Et er dog sikkert, whiskyen kommer fra et af de skotske destillerier på Islay, og Ian Macleod Distillers er uafhængig aftapper af flasken. Whiskyen er lagret på ex-boubon og ex-sherry fad. Whiskyen er desuden kølefiltreret og kommer uden aldersangivelse. Denne 1 liters udgave er en såkaldt “Travel Retail Exclusive” udgivelse.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #340

Anmeldelse af Smokehead Extra Rare

Næse:

Tydelig røg er det første som rammer næsen. Det er røg som man kender det fra et bål på stranden. Langsomt tilpasser næsen sig ti røgen, og der gives plads til andre nuancer. Der duftes nu en let sødme fra tropiske frugter. Der duftes passionsfrugt og honningmelon. I baggrunden opfanges en fjern note af citrusfrugter. Når drammen har stået lidt tid i glasset kommer lidt vanilje og mælkechokolade en anelse frem. Alkoholen er ikke at finde i duften.

Smokehead Extra Rare

Smokehead Extra Rare

Palette:

Ganske som i duften, er røgen det første, der rammer smagsløgene. Igen er det røg som man kender det fra et bål. Der følges hurtigt op med maritime og mineralske noter, hvor der opfanges lidt salt og flintesten i munden. Gradvist kommer en anelse sødme frem. Der smages nu lidt honningmeloner, vanilje og mælkechokolade. I baggrunden ligger en snert af citrusfrugt. Sammen med lidt bitterhed, minder det om smagen på revet citron-skal. Heller ikke i smagen er de 40% Vol alkohol at mærke.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Islay whisky. Sødmen fra vanilje og mælkechokolade ligger stadig i munden. Gradvist kommer en anelse bitterhed frem, og der smages nu lidt egetræ. Tankerne ledes i retning af umodne hasselnødder. Momentvis kommer lidt revet citron-skal frem i eftersmagen. Hele afslutningen er pakket ind i et fint lag af røg. Man efterlades med lidt fornemmelse af salt på læberne og flintesten i munden, mens røgen aftager.

Hvad siger producenten:

“Smokehead Extra Rare is a rich, seaweedy and intensely peaty whisky. The flavour is fresh, fryity and immense, with notes of sherry, iodine, toffee, smoke and sea salt all fighting for recognition. A really vigorous whisky not for the faint hearted… Savour and enjoy!”

Konklusion:

Dette er en ganske glimrende whisky. Kan man lide Islay whisky, hvor røgen er den bærende kvalitet, så er dette et godt bud på en god whisky. Forventer man kompleksitet, og en whisky man kan fordybe sig i, så skal man kigge andre steder hen. Det er ukendt, hvilket af de skotske destillerier på Islay whiskyen kommer fra, men de har alle aftapninger med større dybde end denne. Man kan købe en flaske på 100 cl. for omkring 450,- i lufthavnen. Til den pris får man en ganske fin hverdags-whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Smokehead Extra Rare er, at det er en dram hvor røgen er den bærende kraft, og den klarer sig fint som hverdags-dram.

Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish – Sinclair Series

Hjem » Kraftig røg » Side 12

Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish – ex-bourbon og ex-vin fad

Destilleri: Tobermory
Land: Skotland
Region: Island
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,3%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish er en whisky på 46,3% Vol. Whiskyen kommer fra det skotske destilleri Tobermory Distillery på Isle of Mull. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad, og afslutningsvis lagret på spanske ex-vin fad, der tidligere har indeholdt Rioja vin. Det fremgår ikke hvor længe den lagringen har varet, da flasken kommer uden aldersangivelse. Aftapningen er den første i en serie af aftapninger, som destilleriet kalder “Sinclair Series”  Whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #322

Anmeldelse af Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish

Næse:

Der duftes først røg, når glasset kommer op til næsen. Det er en røg som den man finder i tørre stykker kul, inden de smides på grillen. Der følges hurtigt op med sødme fra modne bær. Der duftes søde jordbær, hindbær og skovbær, og der anes lidt vindruer i baggrunden. Når glasset har stået i nogle minutter kommer lidt vanilje og egetræ frem, og man fornemmer lidt lakridsrod. Ligeledes kommer et let maritimt indtryk frem i drammen. Alkoholen mærkes ikke i duften.

Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish

Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish

Palette:

Alkoholen er mere fremtrædende i smagen end i duften. Sammen med stærk peber og kanel giver den et kraftigt første indtryk i munden. Efter et par nip til drammen er munden tilpasset, men lidt vand kan også nedtone det. Der følges hurtigt op med sødmefuld røg, som man kender fra grillet kød. De maritime noter er mere markante i smagen, og der er en tydelig saltet note på tunge og læber. De søde bær kommer frem igennem røgen, og der smages hindbær og skovbær. Der kommer gradvist en lidt bitter note frem, som minder om den, man kender fra lakridsrod og mørk kakaopulver.

Afslutning:

Der er en medium eftersmag på denne Island whisky. Røgen og maritime noter dominerer i begyndelsen. Momentvis kigger de søde bær lidt frem, mens en let syrlighed for første gang kommer frem. Smagen af vanilje, karamel og egetræ bliver gradvist tydeligere. Ligeledes tiltager bitterheden også, mens der smages lakridsrod og mørk chokolade. Man efterlades med en tør og lidt saltet smag i munden, og tankerne går i retning af salt-karamel, mens varmen fra alkoholen mærkes i munden.

Hvad siger producenten:

“This first expression in our Sinclair Series is inspired by the Spanish galleon which sank off the harbour of Tobermory more than 400 years ago. Believed to have been laden with jewels, we have finished our smoky Ledaig signature expression in hand selected Rioja casks in honour of the Spanish treasure buried deep off our shoreline. Made with heavily peated barley before being matured in ex-bourbon casks, and finished in hand-selected Spanish Rioja casks, this single malt contains powerful flavours of smoke, spice, grape and sweet berries, with a lingering saltiness.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide røg og maritime noter, så er dette et godt bud på en god whisky. Samtidig tilføjer søde bær, lakridsrod og kakao lidt mere tyngde i drammen. Det hele løftes op af de 46,3% vol alkohol, uden den dog bliver voldsomt kompleks. Jeg var heldig at finde aftapningen i udlandet til 250,-, så jeg købte to flasker. Selvom dette er en whisky uden aldersangivelse, så må det siges at være en skarp pris for denne oplevelse. Har man mulighed for, at finde denne første aftapning i “Sinclair Series”, så bør man gøre sig selv den tjeneste, at købe en flaske eller to af denne whisky fra Skotland. Konklusionen på denne anmeldelse af Tobermory Ledaig Rioja Cask Finish er, at whiskyen er god, og hvis dette niveau holdes, så skal jeg klart have de næste aftapninger i Sinclair Series.