Glen Rosa 8 Year Old – Pure Malt

Hjem » Uden røg » Side 63

Glen Rosa 8 Year Old – blended malt fra Arran Distillery

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended malt
Aftapper: Isle of Arran Distillers
ABV: 40%
Alder: 8 år
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Rosa 8 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen er sendt på markedet af Isle of Arran Distillers, som også ejer Lochranza Distillery. Whiskyen er et mix af diverse skotske single malt whiskyer. Derfor er udgivelsen at betragte som en blended malt. Den bærer da også navnet “Pure Malt”. Det har ikke været muligt at finde meget information om denne whisky. Det fremgår dog af flasken, at den er 8 år gammel.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #206

Anmeldelse af Glen Rosa 8 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af maltsødme, første gang glasset duftes til. Der duftes frisk korn, som næsten minder om græs eller hø. Der er en smule alkohol i duften, men ikke så meget at det er generende, og det er dermed heller ikke nødvendigt at nedvande den. Efter et par minutter i glasset kommer en duft af vanilje. Sødmen ændrer gradvist karakter til at bliver mere som honningsødme. Der fornemmes en smule citrus i baggrunden.

Glen Rosa 8 Year Old

Glen Rosa 8 Year Old

Palette:

Malt- og honningsødme er også dominerende i paletten. Der smages lidt moden frugt som æbler og syltede pærer. Der er en snert af citrusfrugt der kommer frem fra baggrunden. Der mærkes hurtigt lidt peber på tungen. Der er en bitter note til stede i smagen. Man kan kun svagt smage lidt vanilje og chokolade. Ligeledes er der et fjernt minde om rosiner. De 40% vol alkohol er tydelige i smagen, og whiskyen kan virke en smule sprittet i sit udtryk.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne blended whisky. Syrligheden fra citrusfrugter er tydelige i starten. Der mærkes stadig lidt prikken på tungen fra stærk peber. Bitterheden som var at finde i smagen er tydeligere i afslutningen. Drammen dør hurtigt ud i en fjern smag af vanilje, og en varm og lidt sprittet fornemmelse i mund og svælg.

Hvad siger producenten:

“This smooth, full bodied 8 year old combines the finest malt whiskies of Scotland. Glen Rosa takes its name from one of the most beautiful and spectacular glens on Arran. Isle of Arran Distillers – the new spirit of Scotland.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whisky. Den er let at drikke, og er ganske ukompliceret. Man mærker, at det er en ung whisky, som når ikke har haft de bedste fad til rådighed. Den virker sprittet og lidt tynd i smag og udtryk. Flasken er ikke længere i produktion, og det kan man måske egentlig godt forstå. Heldigvis har Arran Distillery fundet ud af at lave deres egne ganske gode dråber siden. Man kan finde en flaske på auktion til cirka 300,- kroner. Jeg var heldig at købe den, sammen med fem flasker god single malt whisky, fra en kollega. Jeg måtte slippe 600,- kroner for de seks flasker. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Rosa 8 Year Old er, at Arran Distillery heldigvis selv laver bedre whisky.

Knappogue Castle 1994 – Very Special Reserve

Hjem » Uden røg » Side 63

Knappogue Castle 1994 – Irish Single Malt

Destilleri: N/A
Land: Irland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Castle Brands
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Knappogue Castle 1994 er en irsk single malt whiskey på 40% Vol. Whiskeyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Castle Brands. Whiskeyen i denne aftapning er formentlig kommet fra Bushmills Distillery. Whiskeyen har lagret på ex-bourbon fad. Som navnet antyder er den destilleret i 1994. Den er efter endt modning aftappet i 2004. Whiskeyen kommer dog uden aldersangivelse.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #205

Anmeldelse af Knappogue Castle 1994

Næse:

Der duftes først en frisk citrus aroma, når næsen sættes til glasset. Der duftes lidt nyslået grås. Ligeledes er en anelse af friske grønne urter i duften. Langsomt kommer søde frugter frem i duftindtrykket. Der opfanges nu søde pærer og æbler i denne irske whiskey. I baggrunden anes en snert af vanilje. Der er også en let mineralsk note, som man kender fra kridt og sten, der lige er slået i stykker. De 40% vol alkohol er ikke at finde i næsen.

Knappogue Castle 1994 - Miniature

Knappogue Castle 1994 – Miniature

Palette:

Sødmen er mere dominerende i paletten. Der smages straks søde frugter. Det er modne pærer som først kommer frem, og det efterfølges hurtigt af modne røde æbler. Syrligheden fra citrusfrugter, der var meget markant i næsen, kommer kun frem i baggrunden, og anes kun fjernt i begyndelsen. Efter et par nip af drammen kommer det tydeligere frem i smagen. Der mærkes lidt stærk peber på tungen. Ligeledes smages en anelse vanilje i denne irske single malt whiskey. Den mineralske indtryk, der var i duften, kommer ikke frem i smagen. Alkoholen gør ikke meget figur af sig.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Den stærke peber, der også var at finde i smagen, er kraftig i begyndelsen, men aftager hurtigt. Den efterlader en bitterhed på tungen. Frugtsødmen ligger som et fint lag i mundhulen. Også i eftersmagen mærkes citrusfrugt. Vaniljen bliver efterhånden tydeligere, inden oplevelsen aftager i en smule varme fra alkoholen, og en snert fra det mineralske indtryk, der også var at finde i duften.

Hvad siger producenten:

“Distilled in traditional copper pot stills & aged in oak casks. We hope you enjoy the smooth flavour of this exeptional Irish Single Malt Whiskey.”

Konklusion:

Dette er en glimrende irsk single malt whiskey. Den viser interessante smagsindtryk, selvom den virker let og frisk i sit udtryk. Flasken er nok svær at finde til salg, men kan findes på auktion til cirka 1000,- kroner. Jeg gav 50,- kroner for denne sample, og det var et godt køb. For 50,- for 5 cl. whiskey, så er den fuldt ud konkurrencedygtig med skotsk single malt whisky i samme prisleje. Det giver blod på tanden til at prøve flere irske single malts i fremtiden. Konklusionen på denne anmeldelse af Knappogue Castle 1994 er, at det er en glimrende whiskey, der sagtens kan hamle op med de skotske konkurrenter.

Mortlach 10 Year Old Omega – Signatory Vintage 2008/2019

Hjem » Uden røg » Side 63

Mortlach 10 Year Old Omega – Aftappet for whisky.dk (reklame)

Destilleri: Mortlach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Signatory Vintage
ABV: 56,3%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Mortlach 10 Year Old Omega er en skotsk whisky på 56.3%. Whiskyen er fremstillet på Mortlach Distillery, som er et af destillerierne i Speyside regionen. Spritten er hældt på ex-bourbon fad, med fadnummer #800089, den 13/3-2008. Den er så igen aftappet den 1/2-2019, hvilket gør whiskyen 10 år gammel. Flasken er sendt på markedet i forbindelse med afholdelse af Whiskymessen 2019, sammen med Bunnahabhain Staoisha 4 Year Old Alpha. Sammen udgør de sættet Alpha & Omega. Der er kun sendt 247 flasker til salg på markedet. Whiskyen er fremstillet uden kølefiltrering, og der er ikke brugt kunstig farve. Den er desuden aftappet ved fuld fadstyrke. Jeg har fået denne sample sponsoreret til anmeldelse her på bloggen fra whisky.dk.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #204

Anmeldelse af Mortlach 10 Year Old Omega

Næse:

Når man fører næsen hen i nærheden af glasset, så kommer en let duft af frugter frem som det første. Der duftes lidt søde æbler, og noget som minder lidt om umoden fersken. Efter nogle minutter kommer en fin duft af vanilje frem i glasset. Der opfanges momentvis frisk mynte i denne skotske whisky. Det høje alkohol indhold i denne cask strength aftapning, er ikke at mærke i duften. Et par dråber vand giver en fjern note af moden appelsin i glasset.

Mortlach 10 Year Old Omega - Sample

Mortlach 10 Year Old Omega – Sample

Palette:

Der er lidt mere alkohol i smagen, end der er i duften. Det er en smags sag, om man vll nedvande, da drammen ikke fremtræder sprittet i sit udtryk. Smagen er tydeligt præget af vanilje og karamelsødme. Der ligger en snert sødme fra honning i baggrunden. Efter et par nip til drammen, kommer et let mineralsk udtryk, hvor der kommer en smule kalket udtryk. Ligeledes mærkes momentvis lidt prikken fra stærk og frisk ingefær på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Honningsødmen ligger fint i hele mundhulen. Samtidig mærkes stadig lidt stærk ingefær på tungen. Momentvis mærkes lidt mynte på tungespidsen. Munden tørrer en smule ud, og det mineralske udtryk, der også var at finde i smagen, kommer tydeligere frem. Man efterlades med et minde om vanilje, mækechokolade og lidt solmoden appelsin, inden munden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“A classic whisky from Mortlach. A cracking complex, mellow dram, bottled by Signatory at cask strength at 10 years old – Distilled: 13/03/2008 – Bottled: 01/02/2019, matured in Bourbon Barrel cask #800089 and only 247 bottles – exclusively to Whisky.dk – Un-chillfiltered & Natural Colour”

Konklusion:

Dette er fornuftig whisky. Kan man lide klassisk bourbon lagret whisky, så er dette et glimrende bud, en dram man vil kunne lide. Whiskyen fremtræder generelt blød og imødekommende, på trods af det høje alkohol indhold, der er i denne fadstyrke aftapning. Samtidig er der en interessant kompleksitet, hvor jeg særligt finder det mineralske udtryk interessant. Et udtryk som ellers er mere kendt i whisky fra øerne, og særligt fra meget Islay whisky. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner. Jeg fik denne 3 cl. sample af Ulrik, da jeg besøgte whisky.dk butikken i Sjølund. Konklusionen på denne anmeldelse af Mortlach 10 Year Old Omega er, at det er en fin Speyside whisky, med et lille twist fra øerne.