Kilkerran 8 Year Old – Sherry Cask Matured 2019

Hjem » Skotland » Campbeltown » Side 8

Kilkerran 8 Year Old – Cask Strength Sherry Cask Matured Batch #4

Destilleri: Glengyle
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 57,1%
Alder: 8 år
Fadtype: Sherry
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kilkerran 8 Year Old Sherry Cask Matured 2019 er en whisky på 57,1% Vol fra Glengyle Distillery. Destilleriet ligger i Campbeltown regionen i Skotland, og det er under ejerskab af J & A Mitchell. Whiskyen har lagret i 8 år udelukkende på ny-forkullede ex-oloroso sherry fad. Den er aftappet ved cask strength den 10-10-2019. Der er sendt 15.000 flasker ud på markedet. Dette er batch #4 i destilleriets 8 års cask strength serie.  Der ikke tilsat kunstig farve til whiskyen, og den er desuden heller ikke kølefiltreret. Den bærer flaskekode 19/354. Jeg var heldig at finde en forhandler, som havde tre stykker på lager, så jeg købte dem alle.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #328

Anmeldelse af Kilkerran 8 Year Old Sherry Cask Matured 2019

Næse:

Næsen rammes først af sødme fra mørke tørrede frugter. Der duftes rosiner, dadler og svesker. Langsomt men sikkert kommer en let brændt note frem, der minder lidt om gammelt afbrændt træ, der for længst har været ild i. Kombinationen mellem sødme og afbrændt træ, leder næsten tankerne i retning af bacon eller skinke. I baggrunden anes svagt lidt friske krydderurter som timian og mynte. Gradvist kommer lidt vanilje og mælkechokolade frem i duften. De 57,1% Vol alkohol er ikke markante i duften.

Kilkerran 8 Year Old Sherry Cask Matured 2019

Kilkerran 8 Year Old Sherry Cask Matured 2019

Palette:

De søde tørrede mørke frugter er også det første som smages i denne Campbeltown whisky. Ganske som i duften er det dadler, svesker og rosiner som smages. Der følges op med søde mørke bær, hvor der smages modne kirsebær og skovbær. I smagen opfanges også en tydeligt brændt note, der ikke er helt som den røg, der findes i eksempelvis Islay whisky. Det er mere som et fjernt minde, om noget der engang har brændt. Igen giver kombinationen associationer til bacon og skinke. Lidt mørk chokolade smages i baggrunden. Momentvis opfanges lidt stærk ingefær på tungen, og lidt mynte på tungespidsen. Heller ikke i smagen er alkoholen tydelig, men det mærkes, at den er til stede. Med vand blødes smags-profilen en anelse op. Den kan endda tage en del vand uden at “drukne”.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på whiskyen. Sødmen fra de søde mørke frugter har lagt sig som et fint lag i munden. Der smages stadig tørrede frugter og mørke modne bær. Den brændte note er tydeligere i eftersmagen, og minder nu mere om rigtig røg, end den gjorde i duften og smagen. Der kommer en anelse bitterhed fra mørk chokolade frem. Momentvis kommer mynte stadig frem på tungespidsen. Langsomt aftager whiskyen, og man efterlades med et minde om espresso i munden, og varme fra alkoholen i hals og svælg.

Hvad siger producenten:

“The new edition of the Kilkerran 8yo Cask Strength is available from tomorrow (9th November 2019). Bottled at 57.1% this new KK 8yo CS was matured in 100% Re-charred Oloroso Sherry Casks.”

Konklusion:

Dette er en fantastisk whisky. Kan man lide whisky, med kraftig påvirkning af ex-sherry fad, og med kraft og kompleksitet i smagen, så er dette et godt bud på et godt køb. Hvis man i forvejen er fan af de klassiske udtryk, der ofte er at finde i whisky fra Campbeltown regionen, så er denne dram et “must”. Jeg er tilfældigvis både glad for regionen, og i særdeleshed Glengyle Distillery. Flasken blev sat til salg for omkring 550,- kroner. Whiskyen fik hurtigt voldsom popularitet i whisky-miljøet, og er derfor svær at finde. Den kan findes på auktioner til høje priser. Den aktuelle flaske, der her er anmeldt, fik jeg af min kone i bryllupsdagsgave. Konklusionen på denne anmeldelse af Kilkerran 8 Year Old Sherry Cask Matured 2019 er, at dette er whisky fra øverste hylde, og en whisky alle Campbeltown og Kilkerran nørder bør have på hylden.

Beer o’clock – SMWS 93.162

Hjem » Skotland » Campbeltown » Side 8

Glen Scotia 2012 9 Year Old – SMWS 93.162

Destilleri: Glen Scotia
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 57,1%
Alder: 9 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Beer o’clock SMWS 93.162 er en whisky på 57,1% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glen Scotia Distillery i Campbeltown området. The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper, har flasket denne whisky. Whiskyen har modnet 9 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad. Råspritten er destilleret den 9/2-2012, og er senere flasket som en single cask aftapning, ved fuld fadstyrke. Den er ikke tilsat kunstig farvestof, og er ej heller kølefiltreret. Der har været et outturn på 232 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #317

Anmeldelse af SMWS 93.162

Næse:

Næsen rammes først af sødme fra modne henkogte frugter på dåse. Der duftes henkogte pærer og ferskner. Der efterfølges med tydelig maltsødme. Efter nogle minutter i glasset kommer sødme fra vanilje og karamel frem fra baggrunden. Der er en let maritim note over drammen, hvor lidt salt eller havluft fornemmes. De 57,1% Vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Beer o’clock 93.162 - Sample

Beer o’clock 93.162 – Sample

Palette:

Alkoholen er tydeligere i smagen, og vand kan tilsættes efter behov. Med et på dråber vand nedtones alkoholen fint, og giver plads til andre nuancer. Vanilje, karamel og mælkechokolade smages som det første. Der følges op med sødme fra malten, mens lidt stærk kanel prikker på tungen. I baggrunden smages de henkogte frugter kun fjernt. Der mærkes et let strejf af citrus, når an har smagt på denne Campbeltown whisky et par gange. Ligeledes kommer det maritime udtryk med salt og havluft også en anelse frem.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Eftersmagen er først præget af sødmen fra vanilje og mælkechokolade. Efterhånden som dette aftager, så kommer sødmen fra de henkogte frugter, der særligt var at finde i duften, frem fra baggrunden igen. En let syrlig note fra umoden frugt mærkes momentvis i munden. Man efterlades med lidt salt på læberne, mens en anelse bitterhed fra egetræet, giver lidt tørhed.

Hvad siger producenten:

“We imagined a warm summer’s day walking on the beach promenade as we passed a florist just arranging the bouquets outside the shop, while next door someone enjoyed a steaming hot sweet porridge. We sat down at a pub overlooking the sea and had a half pint of a ‘wee heavy’– dark brown in colour, a thick foamy head and awash with caramel and a flavourful roasty character as well as the dark sweet fruitiness of plums. After a drop of water, we got served salted brown-butter and maple popcorn, a very moreish snack, while the palate turned silky smooth and chocolatey as we ordered a second beer, this time a porter.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide whisky, der har lagret på ex-bourbon fad, og har lidt maritime noter, så er dette et godt bud på en god whisky. The Scotch Malt Whisky Society har sat whiskyen til salg med en pris på 775,- kroner. For de penge får man en single cask whisky, der er fremstillet uden kølefiltrering og kunstig farve, der er aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 9 år. Alt sammen ting man som whisky-nørd gerne vil høre. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Scotia 2012 9 Year Old, SMWS 93.162, Beer o’clock er, at hvis man er glad for whisky fra Campbeltown distriktet, så er dette et sikkert valg.

Springbank Hazelburn CV – Campbeltown Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Skotland » Campbeltown » Side 8

Springbank Hazelburn CV – Trippel destilleret

Destilleri: Springbank
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Springbank Hazelburn CV er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret af Springbank Distillery, beliggende i Campbeltown i Skotland. Denne whisky er derfor en Campbeltown single malt. Whiskyen er lagret på et mix af amerikanske ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Whiskyen er uden aldersangivelse, men har lagret mellem 6 og 10 år i de forskellige fad. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstig farve. Whiskyen er destilleret tre gange, som også ofte er benyttet i Irsk whiskey.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #291

Anmeldelse af Springbank Hazelburn CV

Næse:

Man rammes af en duft af egetræ og nødder. Efterhånden bliver nødde-duften tydeligere, og der er tydelig tilstedeværelse af hasselnødder og mandler, som giver en lidt marcipan lignende aroma. I baggrunden fornemmer man lidt mørk og moden frugt, som sammen med malten giver en god sødme i duftindtrykket. Man mærker ikke de 46% vol i næsen.

Hazelburn CV – Sample

Palette:

De mørke og søde frugter er det første som rammer smagsløgene. Sammen med malten giver det en god sødme til denne dram. Efter et par smagsprøver bliver hasselnødder og mandler tydeligere, som man også havde i duften. Modsat i næsen, så er alkoholen mere tydelig i paletten, men det er med til at give lidt styrke til whiskyen. I baggrunden fornemmes lidt vanilje og karamel.

Afslutning:

Der er en ret kort afslutning på denne Campbeltown whisky. Igen er sødmen dominerende, og munden belægges med et fint lag af sødme. Efterhånden mærker man lidt stærke krydderier som peber og kanel. Det hele klinger ud i en svag smag af vanilje og karamel, inden munden tørrer en anelse ud.

Hvad siger producenten:

“Having first been distilled in 1997, Hazelburn is the newest whisky to be produced here. By using malt that is air dried only and distilling the whisky three times in our old copper stills, we achieve a spirit that is light, fruity and subtle.”

Konklusion:

Denne whisky gør ikke meget væsen af sig. Den er blød, blid og sød. Det er som man kan forvente af en trippel destilleret, ikke røget whisky uden aldersangivelse. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. Jeg har byttet mig til denne sample. Når man sammenligner med andre flasker fra destilleriet, så er pengene efter min mening bedre brugt på en flaske Springbank 10 Year Old, som ligger i samme prisleje. Den har dog stadig gjort stort nok indtryk på mig, til at jeg sidenhen har købt en 10 års udgave af Hazelburn. Konklusionen på denne anmeldelse af Springbank Hazelburn CV er, at denne dram  er ganske ukompliceret, og ikke stiller de store krav.