Follow the treacle trail – SMWS 78.44

Hjem » 10 år » Side 7

Ben Nevis 2010 10 Year Old – SMWS 78.44

Destilleri: Ben Nevis
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 43%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Follow the treacle trail SMWS 78.44 er en skotsk whisky på 60.6% Vol. Whiskyen kommer fra Ben Nevis Distillery i Highland regionen. Denne aftapning er udgivet af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Whiskyen har først modnet 6 år på et ex-bourbon fad. Bagefter har den fået en finish på et ristet ex-vin barrique, der har indeholdt rødvin. Råspritten er blevet fremstillet den 28/10-2010, og senere aftappet med en aldersangivelse på 10 år. Whiskyen er flasket uden kunstig farve og uden at benytte kølefiltrerring, Der er et outturn på 259 flasker, der er aftappet ved cask strength.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #347

Anmeldelse af SMWS 78.44

Næse:

Modne frugter og bær kommer op af glasset som det første. Der er tydelige røde æbler og honningmelon, hvor der er lidt søde jordbær og skovbær, der kommer efter. Efter lidt tid i glasset kommer vanilje og lys karamel frem fra baggrunden. De 60.6% Vol alkohol kan godt mærkes i duften, og man kan fordel tilsætte lidt vand. Duften fra de søde bær og vaniljen forstærkes markant med en anelse vand i glasset.

Follow the treacle trail 78.44 - Sample

Follow the treacle trail 78.44 – Sample

Palette:

I smagen har drammen også godt af lidt vand, da alkoholen er ganske tydelig her. Sammen med alkoholen giver stærk kanel et kraftigt første indtryk. Med lidt vand gives bedre plads til de andre smagsindtryk. De søde bær er mest markante i smagen. Der smages jordbær og skovbær. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer lidt mørke smagsnuancer frem. Der smages nu solbær og modne blommer. Ligeledes kommer vanilje og karamel frem fra baggrunden. Egetræ kan lejlighedsvist opfanges i whiskyen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. De mørke bær og frugter er mere fremtrædende i eftersmagen. Solbær og modne blommer, giver sammen med lidt honningsødme, et fint lag i munden. Langsomt tiltager smagen af egetræ, og med sig har det en anelse bitterhed. Vanilje og karamel tiltager igennem eftersmagen, inden man slutteligt efterlades med lidt tørhed i munden, mens lidt kanel opfanges på tungen.

Hvad siger producenten:

Cut grass and hay mixed with toffee apples in a hessian sack as cinnamon dusted scones arrived for cream tea and a glass of port. On the tongue, a barrage of heat fired warning shots across the senses but quickly followed with a fusillade of extreme sweetness as treacle, candyfloss and maple syrup landed onto blackcurrants, mango and lychee. Water turned things a touch more floral and earthy with orchard blossom, Turkish delight and chamomile tea joining marmalade and damp wood. Deeper aromas of tobacco in tea chests and moss-covered logs followed onto the palate with charred oak and mushrooms on a forest floor. After spending six years in an ex-bourbon hogshead this was transferred to a second fill charred red wine barrique for the remainder of its maturation.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Jeg finder det særligt interessant, hvordan næsten er frisk og perlende i næsen, hvorimod der er væsenligt mere tyngde i smag og eftersmag. Det giver whiskyen en god kompleksitet, og gør den til en interessant oplevelse. SMWS har sat den til salg for 750,- kroner, hvis man altså er heldig at få fingrene i en af de kun 259 flasker. Det er en flaske som har ganske meget at byde på, og jeg ville gerne smage den igen, hvis jeg får muligheden. Konklusionen på denne anmeldelse af Ben Nevis 2010 10 Year Old, Follow the treacle trail, SMWS 78.44 er, at variationen mellem friskhed og tyngde, gør whiskyen til en yderst interessant oplevelse.

Glengoyne 10 Year Old – Highland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » 10 år » Side 7

Glengoyne 10 Year Old – Amerikansk og europæisk ex-sherry fad

Destilleri: Glengoyne
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glengoyne 10 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen fremstilles af Glengoyne Distillery, der ligger i Highland regionen. Whiskyen har modnet på et mix ex-bourbon fad, samt ex-sherry fad af både amerikansk og europæisk egetræ. Lagringen er foregået i minimum 10 år, som det også fremgår af etiketten. Den fremstillet med brug af kølefiltrering, men der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #342

Anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old

Næse:

Maltsødme kommer op af glasset som det første. Der følges efter med grønne æbler og let syrlige citrusfrugter. Der kommer hurtigt lidt vanilje og karamel frem i duften. Efter nogle minutter i glasset fornemmes en let honningsødme. Ligeledes anes svagt lidt egetræ i baggrunden, der tilføjer en let bitter note. Sammen med de syrlige frugter minder denne bitterhed lidt om den man kender fra revet citron-skal. Man mærker ikke de 40% Vol alkohol i duften.

Glengoyne 10 Year Old - Miniature

Glengoyne 10 Year Old – Miniature

Palette:

Både sødme og syrligheden rammer smagsløgene, når man første gang smager på denne whisky fra Glengoyne Distillery. Der smages malt- og honningsødme. Samtidig giver grønne æbler og citrusfrugter en del syrlighed. Der mærkes også straks stærk peber og kanel på tungen, der dog hurtigt aftager igen. Efterhånden som man får taget et par nip til drammen kommer lidt tørrede frugter frem. Der smages nu rosiner og lidt abrikoser. Lidt egetræ kommer også en anelse frem, og giver lidt bitterhed. Alkoholen mærkes ikke i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne dram. De tørrede frugter dominerer først, og der smages stadig rosiner og abrikoser. De syrlige frugter, og stærk peber kommer momentvis en anelse frem. Bitterheden bliver gradvist tydeligere, og tørrer munden en anelse ud. Man efterlades med lidt vanilje og smag af karamel.

Hvad siger producenten:

“Smooth, fruity and incredibly moreish Fresh green apples, toffee and a hint of nuttiness. This is the taste of distilling slower than anyone else in Scotland, of barley we dry by air – never peat – and of hand-selected sherry casks crafted from European “

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Særligt imponerer det, hvordan den først har ex-bourbon fad karakter, der efterfølgende skifter over til mere typisk ex-sherry fad karakter. Der findes gode karakterer i begge typer fad, og det viser denne dram til en hvis grad. Er man rutineret whisky-drikker er den måske en anelse tam, men kan nydes som en hverdags-dram. For nybegyndere har den til gengæld en del at tilbyde, og den bør komme igennem ens whiskysamling på et tidspunkt. Man kan købe en flaske for cirka 350,- kroner. I det prisleje er den fuldt ud konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Glengoyne 10 Year Old er, at det er en fin entry-level dram og hverdags whisky.

GlenDronach 10 Year Old – Luke Skywalker

Hjem » 10 år » Side 7

GlenDronach 10 Year Old – PX fad kun til Danmark

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 48%
Alder: 10 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker er en skotsk whisky på 48% Vol. Whiskyen er fra GlenDronach Distillery, der et af de destillerier i Skotland, som er beliggende i Highland regionen. Whiskyen er en limited edition som kun er udgivet til det danske detail marked. Der udgivet i alt 3000 flasker. Dette er den tredje flaske i Star Wars serien, som også har en Darth Vader og en Yoda udgivelse. Whiskyen har lagret 10 år på ex-Pedro Ximenez fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #338

Anmeldelse af GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker

Næse:

Man mærker straks en tydelig sherry note i næsen. Dette følges hurtigt op ad en god frugt sødme, som man kender fra moden frugt. Langsomt fremkommer en let syrlig note, som leder tankerne hen i retning af vin. Efter lidt tid i glasset bliver duften af mørke frugter som dadler og figner tydeligere, inden de til sidst dominerer næsen. Samtidig fremkommer en snert af karamel og mandler i duften. Man mærker ikke de 48% vol alkohol.

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker - Sample

GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i smagen, men ikke så det bliver for meget. Man mærker straks stærke krydderier som peber, kanel og muskatnød på tungen, som forstærker bidet fra alkoholen. Der er stadig tydelig tilstedeværelse af mørke og søde frugter som dadler og figner. I stedet for den lette syrlighed, som var til stede i aromaen, har man i smagen en let bitterhed. I baggrunden kommer karamel og vanilje en smule frem.

Afslutning:

Der er lang afslutning på denne Highland whisky. I eftersmagen bliver krydderierne mere markante. Peber og kanel giver lidt prikken på tungen. Man sidder også med en fornemmelse i munden, som man har spist søde og tørrede frugter. Der er et fint lag af sødme i munden, og smagen af karamel, mandler og vanilje træder stille og roligt frem. Slutteligt bliver smagen lidt som mælkechokolade, inden munden slutteligt tørrer kraftigt ud.

Hvad siger producenten:

Officially Bottled for Professional Danish Whisky Retailers. An exclusive bottling for the danish market of ca. 3000 bottles.

Konklusion:

Dette er en fantastisk whisky. Der er virkelig meget at komme efter i denne dram. Der er en god kompleksitet, og en del bid i smagen. Samtidig er der fine, søde og bløde smagsnuancer igennem hele oplevelsen. Jeg var heldig at få denne sample af mine venner i metal-bandet Fetus In Fetu, den dag vi flaskede den øl, jeg har brygget til dem. Der fik vi også rig lejlighed til at smage på denne fine whisky, men jeg nåede heldigvis at sikre mig en sample til anmeldelse, inden flasken blev tømt. Man kan købe en flaske for lige over 1000,- kroner. hvilket er en del penge for en 10 år gammel whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 10 Year Old Luke Skywalker er, at det er en ganske imponerende 10 års whisky.