Aberfeldy 2009 10 Year Old – Hidden Spirits 2009/2019

Hjem » 10 år » Side 9

Aberfeldy 2009 10 Year Old – Uafhængig single cask aftapning

Destilleri: Aberfeldy
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Hidden Spirits
ABV: 51,9%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Aberfeldy 2009 10 Year Old er en single malt whisky på 51,9% vol. Aberfeldy Distillery er et af Skotlands destillerier i Highland regionen. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad i 10 år. Råspritten er fremstillet i 2009, og hældt på et enkelt fad, og senere aftappet i 2019. Fadet har kode #AB919, og det er derfor også en single cask aftapning. Den er aftappet af den italienske uafhængige aftapper Hidden Spirits.  Der er i alt sendt 171 flasker på markedet.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #294

Anmeldelse af Aberfeldy 2009 10 Year Old

Næse:

Duften af den høje alkoholprocent i denne uafhængige aftapning, er det første som rammer næseborene. Nogle minutter i glasset fjerner nedtoner fint spritten, og andre nuancer kommer frem. Der duftes nu frisk, næsten umoden frugt. Det er grønne æbler og lidt umodne vindruer som kommer frem. Langsomt begynder vanilje at blive tydeligere i aromaen. Ligeledes kommer en fin duft af nødder frem. Der duftes mandler og hasselnødder. I baggrunden duftes lidt friske krydderurter, samt en snert af mineraler. Lidt vand tilfører drammen en smule sødme i duften.

Aberfeldy 2009 10 Year Old - Sample

Aberfeldy 2009 10 Year Old – Sample

Palette:

Alkoholen er også dominerende i starten, når der smages på denne Highland single malt whisky. Lidt vand i glasset tager det hårdeste brænd af alkoholen, og kan med fordel tilsættes. Der er stærke krydderier med det samme whiskyen puttes i munden. Der er stærk peber, wasabi og ingefær, som alle tilfører stærk krydret smag. Der er lidt brænd på tungen og i svælget. Efter et par nip fra drammen, og smagsløgene lige vænner sig til de stærke krydderier, så smages lidt frugtsødme fra ferskner og modne æbler. Der smages momentvis lidt grønne umodne æbler og krydderurter. Ligeledes kigger lidt mint frem ved lejlighed.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der mærkes stadig peber, wasabi og ingefær på tungen i et godt stykke tid. Dette aftager gradvist, og der fremkommer en fin smag af vanilje og mælkechokolade. Smagen af mint som kiggede frem i paletten, er mere tydelig i eftersmagen. Man mindes ligeledes også om de friske krydderurter. Som i duften, har eftersmagen også en smule mineralsk tilsnit, som tilføjer en let tørhed til oplevelsen. Man efterlades med god varme i munden.

Konklusion:

Dette er en fornuftig dram, uden den kommer helt op i de høje skylag. Kan man lide stærke krydderier som wasabi og måske endda chili, så er dette et godt bud på en interessant whisky. Det er netop i disse stærke krydderier, hvor den virkelig skiller sig ud fra mængden. Kan man lide røget whisky eller sherry lagret whisky, så skal mn gå uden op denne. Man kan købe en flaske for omkring 750,- kroner. Jeg gav 20 kroner, hvilket må siges at være en særdeles skarp pris for en 3 cl. whisky sample. Jeg er godt tilfreds med at have smagt drammen, men er sådan set også godt tilfreds med, at jeg ikke smed penge efter en hel flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af Aberfeldy 2009 10 Year Old er, at kan man lide stærke krydderier som en bærende kraft, så er dette den helt rigtige whisky.

Aberlour 10 Year Old – Double Cask Matured

Hjem » 10 år » Side 9

Aberlour 10 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: Aberlour
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Aberlour 10 Year Old er en single malt whisky på 40% Vol. Den er fremstillet på Aberlour Distillery, der ligger i Speyside regionen i Skotland. Destilleriet er under ejerskab af Pernod Ricard. Whiskyen har lagret i 10 år på en kombination af ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Disse ex-sherry fad har tidligere indeholdt Oloroso sherry. Whiskyen er desuden kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #274

Anmeldelse af Aberlour 10 Year Old

Næse:

Man rammes først af frugtsødme når man dufter til glasset. Det er sødme fra tørrede frugter som svesker og rosiner. Der kommer langsomt en fin duft af modne appelsiner frem. Kombinationen leder tankerne hen i retning af frisk pibe-tobak. I baggrunden fornemmes en smule vanilje og karamel. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule duft af nødder fre. Der mærkes ikke alkohol i næsen fra denne skotske whisky.

Aberlour 10 Year Old - Miniature

Aberlour 10 Year Old – Miniature

Palette:

Smagen er også præget af de tørrede frugter, hvor svesker og rosiner er fremtrædende. Ligeledes kommer også en smag af solmodne appelsiner, som også var at finde i næsen. Efter et par nip til drammen kommer en fin honningsødme frem fra baggrunden. Der mærkes lidt stærke krydderier, som kanel og muskatnød, på tungen. Tankerne ledes hen i retning af jule-kage. Der mærkes en smule mint på tungespidsen. I baggrunden smages lidt vanilje og karamel. Der er en fjern fornemmelse af nødder og egetræ. De 40% vol alkohol mærkes ikke i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne single malt whisky. De søde appelsiner er stadig tydelige i smagen. Ligeledes er munden stadig dækket med sødme fra rosiner og honning. Smagen af egetræ kommer tydeligere frem. Der mærkes lidt bitterhed og syrlighed på tungen. Det minder om det man kender fra citron skal. Munden tørrer en smule ud til sidst, og man sidder tilbage med et minde om karamel.

Hvad siger producenten:

Matured in a combination of handselected traditional and sherry oak casks for a minimum of ten years, the mellowed spirits within are combined to deliver a balanced flavour. This whisky represents the very essence of Aberlour character.

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig whisky. Den er nem at drikke, men tilbyder stadig en ganske fornuftig oplevelse i både aroma, smag og eftersmag. Man kan købe en flaske for omkring 300,- kroner. Sammenligner man drammen med sin storebror Aberlour 12 Year Old, så er den absolut på højde med denne. Måske klarer den sig endda en smule bedre. Den viser lidt mere kant, og virker ikke så tynd i udtrykket, som dens storebror godt kan gøre. Konklusionen på denne anmeldelse af Aberlour 10 Year Old er, at det er glimrende whisky, som som viser mere tænder end 12 års udgaven.

BenRiach 10 Year Old – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » 10 år » Side 9

BenRiach 10 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: BenRiach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★

BenRiach 10 Year Old er en skotsk single malt whisky på 43% Vol. Whiskyen er fremstillet på BenRiach Distillery beliggende i Speyside regionen. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad og ex-sherry fad. Modningen har foregået i minimum 10 år på disse fad. Whiskyen er ikke tilsat kunstig farve, og den er heller ikke fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #230

Anmeldelse af BenRiach 10 Year Old

Næse:

Man dufter søde frugter som det første, når næsen sættes hen til glasset. Der duftes modne æbler og pærer. I baggrunden mærkes en smule syrlighed, som godt kan minde en smule om umodne æbler, og måske endda lidt citrusfrugt. Når drammen har hvilet lidt i glasset, kommer en smule egetræ og vanilje frem i aromaen. Efterhånden bliver vaniljen mere og mere fremtrædende. Ligeledes kommer en nærmes maritim note frem, som leder tankerne hen på saltvand og mineraler, og giver lidt tørhed i næsen. De 43% vol alkohol er ikke at mærke.

BenRiach 10 Year Old - Miniature

BenRiach 10 Year Old – Miniature

Palette:

Frugtsødmen fra modne æbler og pærer er det første som smages. Efterhånden kommer også en fin honningsødme frem i denne Speyside whisky. Det lidt mineralske udtryk, som også var af finde i duften, er også til stede i smagen. Det giver et lidt tørt, næsten kalket, strejf til drammen. Som i næsen bliver vanilje mere og mere tydelig efter et par nip af glasset. Der smages lidt egetræ i baggrunden.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der er stadig en lidt mineralsk fornemmelse i munden. De søde æbler og pærer fra duften og smagen, erstattes i afslutningen af modne appelsiner. Vaniljen er stadig ganske fremtrædende. Der kommer en snert af mælkechokolade og karamel frem. Der mærkes noget som minder lidt om mentol på tungen, inden munden slutteligt tørrer en anelse ud, med en bitter fornemmelse på tungen.

Hvad siger producenten:

“Bottled at 43% vol, the BenRiach 10 Years Old is Classic Speyside in character. The cask formula focuses on ex-bourbon and ex-sherry casks – exactly the types of wood we favour at BenRiach. This fresh, lively, fruit-laden single malt captures warm oak spices, green apple, dried apricots, peach and banana with subtle touches of aniseed, lemon zest and barley.”

Konklusion:

Dette er god whisky. Den stiller ikke de store krav, men den er til gengæld stadig tilpas kompleks til, at den stadig er lidt udfordrende. Det er sådan set godt klaret af en 10 års entry-level whisky. Jeg har her anmeldt en miniature flaske. Man kan købe en flaske for cirka 400,- kroner, og det er et ganske fornuftigt køb. For de penge får man frugtsødme, mineraler og vanilje i fin forening. Det hele serveres stadig på en let-drikkelig måde. Det er en god whisky at servere til nyderen, som er skridtet lige over ny-begynder. Det er også en dram, som fint kan nydes til hverdag, hvor man ikke lige vil koncentrere sig om de mest komplekse nuancer, men stadig vil have en fornuftig dram. Konklusionen på denne anmeldelse af BenRiach 10 Year Old er, at det en god allround whisky.