Clynelish 14 Year Old – Single Malt Scotch Whisky

Clynelish 14 Year Old – Coastal Highland

Destilleri: Clynelish
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 14 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Clynelish 14 Year Old er en whisky på 46% vol. Whiskyen kommer fra Clynelish Distillery, som er et af Skotlands destillerier beliggende i Highland området. Whiskyen har modnet på ex-boubon fad. Der er rygter på internettet, at en lille brøkdel af fadene i mixet er ex-sherry fad, men det kan ikke bekræftes. Det er dog sikkert at lagringen har foregået i mindst 14 år, da det fremgår af indpakningen. Det fremgår ligeledes af indpakningen, at der er tilsat kunstig farve. Det en generel antagelse at whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering, men det er ikke at læse på flasken.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #384

Anmeldelse af Clynelish 14 Year Old

Næse:

Sødmefulde frugter kommer op af glasset som det første. Der duftes pærer og røde, modne æbler. Efterhånden kommer noter fra mandariner og solmodne appelsiner mere frem, sammen med en fin duft af ananas.. Når drammen har stået nogle minutter i glasset kommer lidt honningsødme ligeledes frem. Momentvis opfanges en let mineralsk note, som man kender fra kalk eller flintesten. Ligeledes dukker et fjernt strejf af røg også lejlighedsvist op. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Clynelish 14 Year Old

Clynelish 14 Year Old

Palette:

Sødmen fra honning er det første man smager i denne Highland whisky. Der følges hurtigt op med sødme fra ananas og de søde appelsiner og mandariner. De mineralske noter fra kalk og flintesten er mere markante i smagen, end de var i duften, og giver et en let tørhed i munden. I baggrunden smages lidt modne æbler og pærer. Efter et par nip til drammen, kommer en let syrlighed frem i smagen, der blot forstærker fornemmelsen af citrusfrugter. Der kommer en lidt brændt smag, som man kender det fra hårdt brændte fad, og smagen får en undertone af noget røget. De 46% Vol. alkohol er heller ikke tydelige i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødme fra honning, modne appelsiner, æbler og pærer, har lagt sig som et fint lag i munden. Lejlighedsvist mærkes en anelse stærk peber på tungen, der dog hurtigt forsvinder igen. En let bitter note af egetræ kommer langsomt mere frem. Sammen med fornemmelsen af flintesten og kalk, giver det en tydelig tørhed i munden, på trods af den ellers markante sødme i drammen. Der opleves kortvarigt lidt stærk ingefær og peber på tunge, Man sidder tilbage med lidt syrlighed i munden, mens et strejf af vanilje slutter af.

Hvad siger producenten:

“Clynelish whisky is closer to an Island style than other mainland malts, with a complex and fragrant nose and an agreeable, long finish that leaves a lingering fresh-fruity flavour. This 14-year-old is a less heavyweight whisky that’s deliciously drinkable and makes it an excellent aperitif.”

Konklusion:

Her har vi fat i en virkelig god whisky. Kombinationen mellem sødme, syrlighed, mineralitet og en fjern brændt smag, giver en fin kompleksitet. På trods af mange indtryk i, så er det stadig en whisky, hvor de fleste kan være med. Den skræmmer ikke nogen væk, da den fremstår meget tilgængelig i både duft, smag og eftersmag. Med en pris på cirka 450,- kroner, så er prisen heller ikke skræmmende høj, for en 14 års aftapning. Jeg var heldig at finde den til 290,- kroner i et “ja tak” tilbud i Kvickly Hjørring. Til den pris, så er det bare at slå til, og få en flaske eller to hjem til whisky samlingen. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish 14 Year Old er, at det er en virkelig fin whisky, hvor alle kan være med, og få en god oplevelse.

Sweet coquetry with whispers of oak – SMWS 68.55

Blair Athol 2011 9 Year Old – SMWS 68.55

Destilleri: Blair Athol
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 57,5%
Alder: 9 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Sweet coquetry with whispers of oak SMWS 68.55 er en whisky på 57,5% Vol. Den er produceret af det skotske destilleri Blair Athol Distillery i Highland regionen. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har aftappet denne single cask whisky. Den har lagret på et enkelt ex-bourbon hogshead fad i 9 år. Spritten er fremstillet den 13/10-2011, og senere aftappet ved cask strength. Den var oprindeligt tiltænkt The Highland Whisky Festival 2021, men grundet COVID-19 blev arrangementet aflyst, og flasken sat til salg til klubbens medlemmer. Whiskyen er er ikke kølefiltreret, og er der ikke tilsat kunstig farve. Der er udgivet 174 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #382

Anmeldelse af SMWS 68.55

Næse:

Næsen mærker først en let sødme fra moden frugter og tydelig malt. Maltsødmen minder næsten om duften i nylavet urt, når der brygges øl, men det aftager dog hurtigt i glasset. I baggrunden opfanges momentvis lidt sødmefulde appelsiner. Langsomt kommer en duft af karamel og vanilje gradvist mere frem i duften. De 57,5% Vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Sweet coquetry with whispers of oak 68.55 - Sample

Sweet coquetry with whispers of oak 68.55 – Sample

Palette:

Alkoholen er anelse tydeligere i smagen end i duften, men den er ikke ligefrem sprittet. Vand kan tilsættes efter behov. Sammen med stærk ingefær og friske krydderurter, som mynte og timian, giver den høje alkoholprocent et kraftigt første indtryk. Med lidt vand kommer vaniljesødme og karamel tydeligt frem. Efter et par nip til drammen følges op med honningsødme, og en snert egetræ tilfører lidt bitterhed. Tankerne ledes i retning af frugt-the med honning, som man drikker når man har ondt i halsen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Highland whisky. Karamel og vanilje dominerer i eftersmagen. Momentvis kommer lidt sødmefulde appelsiner frem, ganske som man også fandt det i duften. Fornemmelsen af frugt-the forstærkes i afslutningen. Samtidig mærkes lidt mynte på tungespidsen, mens alkoholen giver varme i mund og svælg. Man efterlades med et minde om egetræ og mælkechokolade i munden.

Hvad siger producenten:

“The nose teased us with coquettish sweetness – demerara, toffee, salted caramel, raisins and dark chocolate orange. Sweet on the palate too (honey, sweet vanilla), before ginger and chilli chocolate heat appeared –– but throughout the whole experience the re-charred cask left ghostly whispers – dry sherry astringency, polished oak, treacle on toast and burnt wood. The reduced nose picked up candied violets and incense, banoffee ice-cream and clotted cream fudge. The palate combined that floral element with cereals, tangerines, cherry liqueurs, Earl Grey tea and rich tea biscuits – the spiciness now unmistakable pink peppercorns and still that persistent reminder of sawdust and wood.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide en whisky, som ved første indtryk virker lidt barsk, men sidenhen bløder væsentligt op, så er dette den rette whisky. Kombinationen mellem vanilje, frugtsødme, friske krydderurter og lidt bitterhed fungerer godt sammen. Det gør denne 9 årige aftapning fra The Scotch Malt Whisky Society til en ganske kompleks oplevelse. Jeg har kun smagt denne sample, men brugte gerne 675,- kroner på en af de kun 174 flasker i dette outturn. Jeg ville gerne opleve udviklingen igennem en hel flaske, så jeg bedre kan sætte mig ind i alle nuancer i whiskyen. Konklusionen på denne anmeldelse af Blair Athol 2011 9 Year Old, Sweet coquetry with whispers of oak, SMWS 68.55 er, at det er en ung whisky med stor kompleksitet, som jeg gerne vil lære bedre at kende.

Deanston 15 Year Old – Organic Whisky

Deanston 15 Year Old – Limited Release

Destilleri: Deanston
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,3%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Deanston 15 Year Old er en whisky på 46,3% Vol. Whiskyen kommer fra det skotske destillery Deanston Distillery i Highland distriktet. Whiskyen har modnet i 15 år på ex-bourbon fad. Råspritten er fremstillet med økologisk kort fra de lokale landmænd i området omkring destilleriet. Aftapningen er udgivet i begrænset oplag, og er derfor en “Limited Release”. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke tilsat farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #381

Anmeldelse af Deanston 15 Year Old

Næse:

En tydelig duft af vanilje rammer næsen som det første. De følges op med en tydelig duft af maltsødme, der gradvist ændrer karakter, til at bliver mere en sødme man kender fra honning.. Efterhånden kommer lidt lettere noter frem, og der duftes nu grønne æbler og grønne lidt umodne vindruer. I baggrunden opfanges momentvis en snert af citrusfrugter. De 46,3% Vol. alkohol er ikke tydelige i næsen.

Deanston 15 Year Old

Deanston 15 Year Old

Palette:

Ganske som i næsen, så rammes smagsløgene også først af sødme. Også her er det tydelig vaniljesødme, hvor malt- og honningsødme også kommer frem. Der følges hurtigt op med lidt sort pebver, der dog kun er til stede kortvarigt. Efterhånden kommer modne pærer og æbler frem i smagen. Momentvis opfanges en let syrlig note, der leder tankerne i retning af de grønne æbler og vindruer, der også var i duften. Efter et par nip til denne Highland whisky fornemmes lidt egetræ i munden. Alkoholen mærkes, men er ikke voldsom, og vand kan tilsættes efter personlig smag.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Sødmen dominerer først i eftersmagen. Der er stadig markant vanilje- og honningsødme. Der opleves også en anelse maltsødme. Kombinationen leder tankerne i retning af det man kender i mariekiks. Syrligheden kommer mere frem efterhånden som sødmen klinger af. Der smages igen lidt grønne umodne æbler og vindruer, med et strejf af citrus. Man sidder tilbage med et minde om egetræ, mens lidt stærk peber og alkoholen mærkes på tungen og i svælget.

Hvad siger producenten:

“Our very first Organic Limited Release is smooth and creamy with a malty honeyed spice and a crisp, long lasting oaky finish. “

Konklusion:

Dette er en god whisky. Hvis man kan lide whisky, der med stor tydelighed viser, at den har lagret på et ex-bourbon fad, så er dette den rette whisky. Vanilje dominerer i både duft, smag og eftersmag. Der gives stadig plads til andre indtryk end kun vanilje, hvilket er med til at give en fin dybde og kompleksitet i whiskyen. Man kan købe en flaske for omkring 700,- kroner. Jeg var heldig at finde den på tilbud til omkring 450,- kroner. Til den pris skulle jeg nok have købt en ekstra flaske til min whiskysamling. Konklusionen på denne anmeldelse af Deanston 15 Year Old er, at denne “ex-bourbon bombe”, tilbyder andet end vanilje, og er en fornøjelse at drikke.