The Gauldrons Cask Strength – Campbeltown Blended Malt Scotch Whisky

The Gauldrons Cask Strength – Remarkable Regional Malts

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Blended malt
Aftapper: Douglas Laing & Co. Ltd.
ABV: 53,4%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

The Gauldrons Cask Strength er en blended malt whisky på 53.4% Vol. Den er blended af single malt whisky fra destillerier i Campbeltown området. Flasken sendes på markedet af Douglas Laing & Co. Ltd., og den er del af deres serie kaldet “Remarkable Regional Malts”. Der er tre destillerier i distriktet, men om den indeholder whisky fra både Glen Scotia, Springbank og Glengyle i dette blend, må stå hen i det uvisse. Denne blended malt whisky kommer uden aldersangivelse. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering, og er uden tilsat kunstig farve. Denne aftapning er en Limited Edition på kun 3120 flasker.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #568

Anmeldelse af The Gauldrons Cask Strength

Næse:

En tydelig duft af vanilje og lys karamel rammer næsen først. Der følges op med sødme, som man kender det fra honning. Efter et par minutter i glasset fanges lidt modne pærer og æbler. I kombination med vanilje og karamel, giver det associationer til det man kender fra syltede og henkogte frugter. Efter at have smagt på drammen kommer lidt egetræ, og et fjernt strejf af røg fem i duften. De 53,4% Vol er ikke tydelige i næsen.

The Gauldrons Cask Strength

The Gauldrons Cask Strength

Palette:

Røgen er tydeligere i smagen end den er i duften, og den rammer smagsløgene som det første. Det er ikke en kraftig røg, som man eksempelvis findes i meget whisky fra Islay, men en mere tilbagetrukket oplevelse af røg, der hurtigt træder i baggrunden. Vanlje- og honningsødme kommer nu igen frem, mens der stadig smages henkogte pærer. Efter et par nip til whiskyen kommer egetræ gradvist mere frem. Med sig har de en smule bitterhed, mens der lejlighedsvist opleves lidt stærk kanel og muskatnød på tungen. Alkoholen er tydeligere nu, men drammen virker ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Der smages stadig sødme fra vanilje og lys karamel. Dette aftager dog hurtigt, mens egetræ gradvist bliver mere dominerende. Der er en hurtigt tiltagende tørhed i munden. Samtidig komme lidt maritime og mineralske noter af salt og flintesten frem. Momentvis opleves et strejf af syrlighed fra citrusfrugter, der sammen med den markante bitterhed leder tankerne i retning af revet skal fra en citron. Man efterlades med lidt røgsmag i munden, mens man mærker lidt varme fra alkoholen.

Hvad siger Producenten:

“A marriage of aged Single Cask Single Malts exclusively from the elusive Campbeltown region of Scotland. This limited edition release of only 3,120 bottles is offered at a Natural Cask Strength of 53.4%, proudly without colouring or chill filtration.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide whisky fra Campbeltown, og har mod på at prøve blended malt whisky, så er dette et godt bud på et fint køb. Man kan købe en flaske for lige over 500,- kroner. Med denne prissætning er der en del flaske at vælge imellem, og der findes bedre flasker på markedet, også af mellem de andre aftapninger i serien “Remarkable Regional Malt“. Nuvel, man får stadig en fin whiskyoplevelse, og så tilmed i fuld fadstyrke. Konklusionen på denne anmeldelse af The Gauldrons Cask Strength er, at det er en udmærket dram, men der findes bedre flasker i serien.

3/5 (1)

The Gauldrons Sherry Cask Finish – Campbeltown Blended Malt Scotch Whisky

The Gauldrons Sherry Cask Finish – Remarkable Regional Malts

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Blended malt
Aftapper: Douglas Laing & Co. Ltd.
ABV: 46,2%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

The Gauldrons Sherry Cask Finish er en blended malt whisky på 46.2% Vol. Den er sammensat af single malt whisky fra destillerier i Campbeltown distriktet. Flasken er udgivet Douglas Laing & Co. Ltd. i deres serie kaldet “Remarkable Regional Malts”. Der er sandsynligvis whisky fra destillerierne Glen Scotia og Springbank. Om der også er whisky i fra den begrænsede produktion på Glengyle må stå hen i det uvisse. Whiskyen har modnet på ex-bourbon fad, og har som navnet antyder, fået en afslutning på ex-sherry fad. Denne blended malt whisky kommer uden aldersangivelse, men er ikke kølefiltreret, og er uden kunstig farve. Denne aftapning er en Limited Edition på kun 2125 flasker.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #431

Anmeldelse af The Gauldrons Sherry Cask Finish

Næse:

En tydelig duft af søde røde æbler rammer næsen først. Der følges hurtigt op med en duft af brun sukker. Kombinationen leder tankerne i retning af bolcher med frugtsmag. Gradvist kommer mere og mere karamel frem i duften. I baggrunden anes svagt et strejf af røg, der minder lidt om den man finder i en havegrill, der har stået ubrugt i en længere periode. Der er momentvis en fjern fornemmelse af en maritim note og jordslåethed i næsen. De 46,2% Vol er ikke at mærke i næsen.

The Gauldrons Sherry Cask Finish

The Gauldrons Sherry Cask Finish

Palette:

Smagen af karamel rammer munden først, og er langt mere markant end i duften. Smagen af tørrede abrikoser og rosiner følger efter i denne Campbeltown whisky. Momentvis opfanges frisk sort peber og muskatnød på tungen, men dette aftager hurtigt igen. Den maritime note, der også var at finde i duften, er ganske tydelig i smagen. Der fornemmes lidt salt på læberne. I baggrunden ligger et diskret lag af røg, Alkoholen er ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Røgen er tydeligere i eftersmagen, men den dominerer ikke på nogen måder. En smag at egetræ med en smule bitterhed er mere fremtrædende. Der fornemmes stadig en smule salt på læberne. Vanilje og karamel kommer mere frem til sidst, og man efterlades med et minde om mælkechokolade i munden.

Hvad siger Producenten:

“A marriage of Single Cask Single Malts, only from the Campbeltown region, this Limited Edition bottling of “The Gauldrons” enjoyed a finishing period in Spanish Sherry Casks, imparting a deliciously dark and remarkably moreish character to this special release. Savour the classic Campbeltown smoky-sweetness balanced by a richly spiced Sherry cask heritage. “

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Kan man lide stilen i whisky fra Campbeltown distriktet, så kan man sagtens købe denne. Selvom det er en whisky med røg, så er dette så svagt, at det ikke bør skræmme nogen væk. Faktisk kan drammen på nogle områder næsten virke lidt tynd i sit udtryk. Der er efter min mening mere bund og dybde i standard aftapning af The Gauldrons.  Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. For de penge kan man købe standard aftapningerne i serien fra Douglas Laing & Co. Ltd. så det virker umiddelbart som en fair pris for en Limited Edition udgave. Konklusionen på denne anmeldelse af The Gauldrons Sherry Cask Finish er, at whiskyen er god, men den overgås efter min mening af standard aftapning fra Campbeltown i serien “Remarkable Regional Malts“.

3/5 (1)

The Gauldrons – Campbeltown Blended Malt Scotch Whisky

The Gauldrons – Remarkable Regional Malts

The Gauldrons er en blended malt whisky på 46.2% Vol. Den er blended af whisky fra skotske destillerier i Campbeltown regionen. Flasken er del af serien “Remarkable Regional Malts” fra Douglas Laing & Co. Ltd. Aftapningen indeholder kun single malt whisky, hvilket gør den til en “blended malt whisky”. Der er sandsynligvis whisky fra destillerierne Glen Scotia og Springbank i denne aftapning, da den begrænsede produktion fra Glengyle nok ikke sælges fra til blends. Flasken kommer uden aldersangivelse, så den er dermed en NAS. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og er uden kunstig farve. Denne aftapning er fra batch #1.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #293

Anmeldelse af The Gauldrons

Næse:

Man dufter maltsødme som det første, når næsen kommer hen til glasset. Sødme fra fersken og honningmelon følger efter. Efter nogle minutter i glasset bliver sødmen mere i retning af blomsterhonning, mens en note af friske blomster og lidt fyrretræ også kommer frem. I baggrunden anes lidt vanilje og mandel. Kombinationen leder tankerne i retning af marcipan. En fjern note af egetræ, og noget som minder om mynte, kommer momentvis frem fra glasset. Et snart af noget maritimt og mineralsk duftes også, når der også er smagt på drammen. De 46,2% vol alkohol mærkes ikke i næsen.

The Gauldrons

The Gauldrons

Palette:

Sødeme fra malt, ferskner og honningmeloner smages som det første. Der mærkes med det samme et maritimt og mineralsk islæt, der giver en anelse saltet og flintet smagsindtryk. Efter et par nip til drammen kommer en smule citrus frem, der sammen med en anelse bitterhed, gør at man tænker i retning af revet skal fra citron. Der mærkes lidt stærk ingefær på tungen, som sammen med alkoholen, giver en smule bid. Den virker dog ikke sprittet, så vand kan tilsættes efter behov. Vanilje og karamel kommer frem med lidt vand i glasset.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Maltsødme, og sødmen fra frugterne, er stadig tydelig. Noterne af blomster, der også var at finde i duften, kommer igen frem i afslutningen. Samtidig anes en lidt brændt fornemmelse, der kan antyde en smule røg i whiskyen. Det kan også være fra hårdt ristede fad, da det kun er en ganske fjern note af noget røget. Salt er tydeligere i eftersmagen, og mærkes på læberne. Man efterlades med et minde om marcipan og vanilje, mens citrusfrugt momentvis kommer frem.

Hvad siger Producenten:

“Occupying a remote location, even by Campbeltown’s standards, on the extreme west coast of Scotland, The Gauldrons literally means “bay of storms”. But, it’s not just the dark storm clouds that set the pulse racing here and set the hairs on the back of your neck stand on end…”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Der er ganske interessante noter af sødme, blomster, vanilje og salt. Det hele får et ekstra løft med 46,2% vol alkohol. Det er en whisky, der fortjener at man bruger lidt tid med den. Man kan købe en flaske for omkring 450,- kroner. For de penge er udbuddet af single malt whisky ganske stort. Jeg mener dog, at denne aftapning kan tage kampen op med de fleste flasker i prislejet. Den er ikke kun en god repræsentant for blended malt whisky, men også en god repræsentant for Campbeltown regionen. Konklusionen på denne anmeldelse af The Gauldrons er, at den i sandhed er en “Remarkable Regional Malt“.

4/5 (1)